»Brexit vil være som at kaste en håndgranat i maskinrummet«

Kombinationen af en brexit og voksende EU-skepsis kan også udløse folkeafstemninger i flere lande og måske endda få EU til at kollapse. Intet bliver som før, uanset hvad briterne stemmer, forudser Dansk Folkeparti.

Artiklens øverste billede
Briterne er splittede i spørgsmålet om EU. Her er det to naboer i Gospel Oak i det nordlige London, der ikke er enige i spørgsmålet om brexit. Foto: Matt Dunham/AP

BRUXELLES/KØBENHAVN — EU-modstanderpartier håber det. Europa-entusiaster frygter det. At et britisk nej til at blive i EU vil udløse en dominoeffekt og måske endda kan blive begyndelsen på enden for det europæiske samarbejde.

»Hvorfor er det så farligt? Fordi ingen kan forudse de langsigtede konsekvenser,« sagde EU’s præsident Donald Tusk i et interview med den tyske avis Bild.

»Som en historiker frygter jeg, at en brexit kan blive begyndelsen på ødelæggelsen af ikke kun EU, men af hele Vestens politiske civilisation,« fortsatte han og forudså, at en exit vil få radikale anti-EU-partier på tværs af kontinentet til at »drikke champagne«.

Mange andre er kommet med lignende advarsler.

Der er ikke mange lande, som med samme vægt som briterne kan gå til Bruxelles og kræve en særaftale eller er villige til at true med at gå.

Jan Techau, leder af tænketanken Carnegie Europe

Tysklands udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, advarede onsdag om, at det kan få EU til at gå i opløsning. Schäuble vil ikke »udelukke«, at en brexit vil udløse lignende folkeafstemninger i andre lande, og refererede i et interview med Der Spiegel særligt til de EU-skeptiske hollændere, der har en tæt tilknytning til briterne. Også Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, har sagt til BBC, at »afsmitningen vil være stor«, fordi det også kan få andre lande til at holde afstemninger. Også selv hvis briterne bliver.

En selvsikker forudsigelse

Nigel Farage, leder af det britiske anti-EU-parti, Ukip, har med vanlig selvsikkerhed endda forudset, hvordan det vil ske:

»Den 23. juni forlader Storbritannien EU, og det forandrer Europa. Vi vil udløse en dominoeffekt. Efter os følger andre nordeuropæiske lande, begyndende med Danmark; og EU vil kollapse og blive opløst i mange dele,« udtalte han til en italiensk avis.

Har han ret? Det er i hvert fald sandt, at Europas fremadstormende EU-modstanderpartier ser afstemningen som et vendepunkt. Den har åbnet Pandoras æske. Muligheden for, at EU’s magt også kan rulles tilbage, eller at medlemslande stemmer om at blive i unionen, kan ikke tages tilbage.

Analyse: Her føler de sig tættere på Bruxelles end på London

Marine Le Pen, leder af Frankrigs højrenationale parti, Front National, der spås gode chancer for at nå den anden runde af det franske præsidentvalg næste år og længe har presset på for også at få en afstemning i Frankrig, har ligefrem kaldt den britiske afstemning »et afgørende øjeblik i europæisk historie«. Geert Wilders, leder af det hollandske anti-muslimske Frihedsparti (PVV), der lige nu i meningsmålingerne står til at blive det absolut største, har sagt, at han i tilfælde af en brexit »øjeblikkeligt« vil bede om en afstemning i Holland.

Det er også sandt, at vælgere per definition er utaknemmelige. De stemmer ikke, ud fra hvem der har leveret, som Winston Churchill oplevede efter Anden Verdenskrig, da han tabte regeringsmagten til Labour. De stemmer, ud fra hvem de tror, bedst kan levere i fremtiden, og EU har hverken været overbevisende i forhold til den økonomiske krise eller flygtningekrisen.

Ikke desto mindre – mange iagttagere mener, at der bliver blæst lige lovlig meget varm luft i ballonen. EU-skeptikere og EU-modstandere går frem, ja. Men deres reelle magt i de fleste lande er stadig begrænset.

»Der er heller ikke mange lande, som med samme vægt som briterne kan gå til Bruxelles og kræve en særaftale eller er villige til at true med at gå. Når Storbritannien gør det, bliver alle bange. Hvis Danmark eller Ungarn gjorde det, ville reaktionen være mindre,« siger Jan Techau, leder af tænketanken Carnegie Europe i Bruxelles.

Panik blæser risikoen op

»Men det, som man måske også kan forestille sig, er, at lande går sammen i grupper og stiller særkrav – i forhold til f.eks. flygtningepolitik eller møntunionen. Så vil deres vægt selvfølgelig være større. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at danne en sådan koalition. Jeg tror, at risikoen for en dominoeffekt er mindre, end den bliver gjort,« siger Techau.

Morten Messerschmidt erkender, at det er begrænset, hvor store forandringer et land som Danmark selv kan presse igennem. Ikke desto mindre forudser DF-stemmeslugeren i EU-Parlamentet, at verden vil forandre sig efter afstemningen den 23. juni.

»Hvis briterne bliver, så træder briternes aftale med EU i kraft, og vi ser for første gang magt gå tilbage til medlemslande, og det vil være første skridt i en lang rejse for et reformeret EU.«

»Hvis briterne går, vil det være som at kaste en håndgranat i maskinrummet, og så er man nødt til at redefinere, hvad EU skal være. Og her mener jeg, at Danmark sammen kan lave alliancer med en række lande, f.eks. Finland, Østrig, Holland og flere østeuropæiske lande, som også ønsker, at EU skal blande sig i færre ting,« siger Messerschmidt og peger særligt på det grænseløse Schengen-samarbejde.

EU har før stået og kigget ned i afgrunden, men er alligevel endt med at rykke tættere sammen. Men selv hvis der denne gang er enighed om, at der er brug for forandringer, er der sjældent enighed om hvilke forandringer.

Spørger man f.eks. Marek Magierowski, talsmand for Polens præsident, om han tror, at brexit vil udløse en dominoeffekt eller få EU til at kollapse, lyder svaret:

»Vi er glade i EU, og vi vil gerne være mere glade. Jeg kalder vores position unionsskepsis. Men det er en myte, at Lov og Retfærdighedspartiet er EU-skeptisk. Det ville være politisk selvmord. 85 pct. af polakkerne er glade for at være i EU,« siger han og påpeger, at anti-EU-kræfterne er langt større i Østrig og Frankrig.

Europa deles ind i tre grupper

De mange forskellige positioner får Per Stig Møller, tidligere konservativ udenrigsminister, til at forudsige, at brexit vil blive begyndelsen til en udskridning af EU.

Debatten om man skal gå eller forlade EU, vil finde sted i hele Europa. Selv i Tyskland, og det vil ende med et Europa, hvor lande kan deles ind i tre grupper. Dem, der står helt udenfor, som Storbritannien og Norge. Danmark vil sammen med lande som Sverige og Polen vælge ikke at gå videre. Og så vil der være den hårde, indre kerne, som går dybere ind i samarbejdet. Uanset hvad vil Danmark blive tvunget til at tage stilling til sit forhold til EU.

»Vi kommer til at stå med et valg. Man kan ikke køre frem mod et T-kryds, uden at vide om man vil til højre eller til venstre,« siger Per Stig Møller og advarer mod konsekvenserne af at dreje væk fra EU-kernen.

»Danmarks indflydelse er væk. De toneangivende i Europa vil være kernelandene. Vi bliver ikke nogle, som man regner med,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.