Jeg har brug for, at I går forrest

De nordiske lande må udrydde vold mod kvinder og bevise over for resten af verden, at det kan lade sig gøre, mener lederen af FN’s kvindeorganisation, Phumzile Mlambo-Ngcuca, som Viva mødte i Malmø.

Artiklens øverste billede
UN Womens administrerende direktør, sydafrikanske Phumzile Mlambo-Ngcuca, har travlt med at samle støtter inden for at nå det ambitiøse mål, at verden i 2030 har opnået ligestilling mellem kønnene. Foto: Lars Krabbe

MALMØ

Hun var ikke særlig høj, men den spraglede hovedbeklædning og en farverig kjole sikrede, at man ikke overså hende. Phumzile Mlambo-Ngcuca, FN’s nye, stærke kvinde, ankom til mødeværelset i Malmø Arena sammen med sin kvindelige sekretær og flankeret af to hjælpere fra FN’s nordiske kontor i København.

Den 57-årige sydafrikanske kvinde, der sidste år blev udnævnt som administrerende direktør for UN Women, FN’s forholdsvis nye enhed for ligestilling og empowerment af kvinder, var hovedtaler ved Nordisk Forum, New Actions on Women’s Rights, den største kvindekonference i Norden i de seneste 20 år, der sidste weekend trak omkring 20.000 mennesker til Malmø.

UN Womens administrerende direktør, sydafrikanske Phumzile Mlambo-Ngcuka, mødtes med ligestillingsminister Manu Sareen inden den afsluttende debat på Nordisk Forum. Foto: Lars Krabbe.

Ligestilling i 2030

Torsdag havde Mrs. Phumzile, som hun hurtigt blev tituleret af de nordiske paneldeltagere, der havde det lidt vanskeligt med sydafrikanske navne, æren af at åbne den store feministiske konference, der var arrangeret af kvindeorganisationer i hele Norden. Nu var det søndag formiddag, og snart skulle hun overrække konferencens slutdokument med nye krav om handling til de nordiske landes ministre for ligestilling. I de mellemliggende døgn havde Phumzile Mlambo-Ngcuca ikke spildt tiden, men havde netværket og holdt møder med ministrene for at fortælle dem om UN Womens kommende planer. For hun ser Nordisk Forum som et vigtigt skridt mod noget endnu større. Den næste verdenskonference om ligestilling og kvinders rettigheder holdes i 2015, og her skal målene for de næste 15 år sættes.

Vi skal have engageret mændene i kampen, ellers taler vi bare med os selv, som vi har gjort de seneste 20 år.

Phumzile Mlambo-Ngcuca lægger ikke skjul på, at der virkelig skal arbejdes, hvis man som i Beijing i 1995 skal opnå enighed om en ny kvindekonvention blandt alle FN’s medlemmer. En konvention med det ambitiøse mål, at verden i 2030 har opnået ligestilling mellem kønnene.

Norden må vise vejen

Nu er det jo ikke sådan, at alle lande kan sætte flueben ud for alle målene fra Beijing. Men for Phumzile Mlambo-Ngcuca er det vigtigt, at de ikke udvandes, i en tid da kvindekampen i flere lande har lidt tilbageskridt. Og hendes mission i Malmø var klar; de nordiske lande er nået langt med ligestilling, men ikke langt nok. Set fra hendes del af verden må det være muligt for os i Norden at gå hele vejen. Få fjernet de sidste sten i skoen og få sat flueben ved to meget vigtige punkter på listen: fjerne volden mod kvinder og få flere kvinder i ledelsen af globale virksomheder.

Religiøs fundamentalisme modarbejder kvinders ligestilling. Tænk for eksempel på Irak lige nu. Kan du forestille dig, hvad der kommer til at ske med kvinderne der?

»Hvis I vinder kampen mod vold, så vinder I for os alle. Sådan er det med global solidaritet; vi bruger hinandens erfaringer til at komme videre. Så jeg behøver jer til at tage den kamp og vinde den, så vi kan have jer som forbillede i resten af verden. Hvis vi kan pege på Danmark, og sige ”de gjorde det!”, så betyder det, at det rent faktisk kan lade sig gøre. At det er muligt,« siger hun indtrængende.

Fundamentalisme er tilbageskridt

»Vi har set et meget stort antal kvinder, som lever under trusler om vold, mens vi har set relativt få lande, som lovgivningsmæssigt gør noget for at forebygge og beskytte kvinderne. Det vil sige, at voldsmænd får frit løb, mens der ikke er base for beskyttelse. Det efterlader kvinder sårbare. Og det virker, som om kvinder bliver mere og mere udsat. For få år siden behøvede vi ikke at forbyde vore døtre at gå ud om aftenen, men det bliver mere og mere nødvendigt, for det er blevet mindre sikkert. Selv i lande med strenge love, som de nordiske, bliver kvinder stadig slået og voldtaget. Prøv så at forestil dig, hvordan det går i lande med svag lovgivning og svag kriminalitetsbekæmpelse,« tilføjer hun og peger på udbredelsen af religiøs fundamentalisme og krige som vigtige årsager til de tilbageskridt, man har været vidne til.

»Religiøs fundamentalisme modarbejder kvinders ligestilling. Tænk for eksempel på Irak lige nu. Kan du forestille dig, hvad der kommer til at ske med kvinderne der? Det er mænd, der slår mænd ihjel, og én ting kan de blive enige om; at gøre livet sværere for kvinder. De behøver ikke engang at sætte sig sammen og blive enige. Det er blot et resultat af udviklingen. Fundamentalisme er et tilbageskridt for kvindesagen.«

Mænd skal ind i kampen

Phumzile Mlambo-Ngcuca understreger, at FN’s nye strategi i højere grad vil involvere mænds deltagelse i kampen for ligestilling.

»Her i Malmø har der ikke været mænd nok, som deltager. Det er nok et af de tilbageskridt, der har været. Og det er et af de områder, vi må arbejde på. Vi skal have engageret mændene i kampen, ellers taler vi bare med os selv, som vi har gjort de seneste 20 år. Jeg har selv været med alle årene, og det er derfor, jeg kan sige med så stor overbevisning, at nu må der ske en ændring.,

Der er data nok, som understøtter, at der ikke er tale om godgørenhed, når man taler om at udnytte kvinders potentiale.

Den gruppe, der i FN arbejder med at forberede verdenskonferencen til næste år, har annonceret, at der skal sættes nye mål, så ligestilling mellem mænd og kvinder nås i 2030. Altså får vi 15 år til arbejdet. Det nye bliver, at vi nu præsenterer et 15 års program – ikke blot for kvinder, men for alle – som en koncentreret æra med fokus på kvindespørgsmålet. 2030 – The future that women want.«

Tidligere udenrigsminister i USA, Hillary Rodham Clinton, deltog sammen med Phumzile Mlambo-Ngcuka, da præsidenten for Verdensbanken, Jim Yong Kim, fremlagde konklusionerne fra World Bank Groups rapport ”Voice and Agency: Empowering Women and Girls for Shared Prosperity” i Verdensbankens hovedkvarter i Washington i maj måned. Rapporten omhandler de begrænsninger, som kvinder møder de fleste steder i verden. Foto: AP

Phumzile Mlambo-Ngcuca indrømmer, at erfaringerne med at inddrage mænd ikke har været de bedste, men hun understreger, at vi bliver nødt til at blive ved med at påvirke de mænd, der sidder som beslutningstagere i toppen af politik, erhvervsliv, kirke og organisationsliv. Og trumfkortet er data og undersøgelser, som viser, at det kan betale sig at skabe bedre vilkår for kvinderne. Pengenes sprog.

Vold mod kvinder er dyrt

»Der er data nok, som understøtter, at der ikke er tale om godgørenhed, når man taler om at udnytte kvinders potentiale. I den private sektor, for eksempel, viser undersøgelser, at når der er ligestilling mellem kønnene, så bliver resultaterne bedre, arbejdsglæden større, og profitten til aktieejerne højere. Hvis man i udviklingsprojekter giver kvinder indsigt i landbrugsdrift og giver dem tilskud til kunstgødning og hjælpemidler, ligesom man giver det til mænd, så vil man kunne brødføde 150 mio. mennesker mere end nu. Og hvis man lod piger gå i skole i ni år, ville man uden videre kunne halvere børnedødeligheden og barselsdødeligheden. Så der er kontant afregning, hvis man indfører ligestilling mellem kønnene. Store besparelser på sundhedsbudgetterne, forhøjet produktivitet og højere bruttonationalprodukt. Vold mod kvinder koster mellem 1 og 3 procent af landenes bruttonationalprodukt. Det er data, indsamlet af Verdensbanken og IMF, hvis interesse er penge:

Hvis I vinder kampen mod vold, så vinder I for os alle. Sådan er det med global solidaritet; vi bruger hinandens erfaringer til at komme videre.

Hvor meget kan vi tjene ved at holde op med at slå kvinder! Det er det sprog, vi er begyndt at tale. Men vi ønsker heller ikke at tabe menneskerettighedsvinklen. Det drejer sig ikke kun om, hvor meget vi kan tjene ved at behandle folk ordentligt, det handler også om moral; er det det rigtige at gøre?«

Have fat i mødrene

Uddannelse er et andet meget vigtigt emne i ligestillingskampen, påpeger Phumzile Mlambo-Ngcuca, der selv har arbejdet som lærer i flere år.

»Jeg mener ikke, at man længere kan forsvare at uddanne lærere, som ikke ved noget om ligestilling. Det nytter jo ikke noget, hvis læreruddannelser modarbejder målet, og børnene sidder og ser op til en lærer, som forgifter deres tanker. Derfor går vi nu til roden af problemet. Unesco sætter det på dagsordnen, at vi må sikre, at hatespeach, sexisme og racisme forbydes i alle uddannelsesinstitutioner, Vi må have nultolerance over for enhver form for kønsstereotyper for at fremme både de mandlige og kvindelige værdier, som fører til ligestilling mellem kønnene.

Krise, krige og religiøs fundamentalisme har betydet store tilbageskridt for kvinder i hele verden. Nu appellerer leder af FNs kvindeorganisation UNWomen, Phumzile om støtte. Foto: Lars Krabbe.

Men først og fremmest skal vi have fat i de yngre kvinder, som er mødre, og som har ansvaret for at opdrage børnene. Jeg ved godt, at der også findes konservative mødre, som måske ligefrem støtter traditionelle opfattelser af køn. Vi ser fædre og mødre, som dræber deres egne døtre. Det er noget af det mest skræmmende, at man kan have brødre, søstre, mødre, fædre, som vil én til livs. For hvis man ikke kan ty til sin egen familie, hvor kan man så have et fristed? Det offentlige tilbyder ikke noget fristed, religiøse institutioner tilbyder ikke et fristed, dine brødre og søstre ej heller,« siger hun og tilføjer:

»Hvorfor skal det være så hårdt for de kvinder?«

Alle kvinder kan blive voldtaget

Phumzile Mlambo-Ngcuca har været vicehandelsminister, energiminister og kulturminister i Sydafrika, og i en periode var hun landets første kvindelige vicepræsident. Til et spørgsmål om personlige erfaringer med diskrimination svarer hun:

»Alle kvinder i hele verden oplever diskrimination. Selv hvis det ikke sker direkte for dig, så når det sker for andre kvinder. Og står man over for en voldtægtsmand, er det ligegyldig, om man er vicepræsident. Så er alle sårbare på præcis samme måde. Status giver dig ikke ekstra beskyttelse. For over for forbrydere er alle lige, og det er derfor, at kvindesolidaritet må være på tværs af race, klasse og nationalitet. Truslen er den samme mod alle. Nogen af os har måske relativt større sikkerhed, for eksempel har jeg Asger her til at passe på mig,« hun peger hen mod direktør for FN’s nordiske kontor Asger Ryhl. »Men er der 10 mænd med skydevåben, så skyder de ham og tager os med, og så er det ligegyldigt, om jeg er direktør i FN, og du er journalist. Vi bliver begge sårbare. Og jeg tror, at det er vigtigt at understrege, at kvinder i høje positioner ikke er noget specielt, for så begynder de bare at føle sig mere værd, og det er de ikke.«

Danmark globalt forbillede

»Da jeg var vicepræsident, oplevede jeg jo ikke diskriminationen, fordi jeg var beskyttet mod den. Når nogen talte med mig, fik de at vide, hvordan de skulle opføre sig, fordi jeg lever i et land, der har masser af love om ligeværd og ligeværdig behandling. Men ikke et øjeblik var jeg i tvivl om, at jeg var et offer ligesom alle andre, og folk forsøgte at underminere mine beslutninger. Jeg kan give et eksempel, fra da jeg var i handelsministeriet, og jeg spurgte ind til, om ministeriet havde en formuleret kønspolitik? Og man svarede; det her er handelsministeriet, hvad skal vi med kønspolitik? Og det vil du altid møde; en fornægtelse af, at der er et problem. Men i dag er det almindeligt med en formuleret kønspolitik i ministerierne i Sydafrika.«

De 25 minutter er gået. Phumzile Mlambo-Ngcuca skal modtage næste hold journalister, inden hun har et møde med den danske minister for ligestilling, Manu Sareen. Og mon ikke han får den samme peptalk om at gøre Danmark til globalt forbillede og få afskaffet volden mod kvinder?

»Og så mener jeg også, at I bør gøre noget for at få flere kvinder i ledelsen af den private sektors globale aktører. Knækker I den nød, gør I det for hele verden!« når hun at sige, inden vi skilles.

Dette er en Premium-artikel, der normalt kræver abonnement. Se det løbende udvalg af kvalitetsjournalistik på Premiumforsiden. Den første måned som Premium-abonnent er gratis, og der er ingen binding.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.