- For abonnenter
Ikke flere letbaner – nu er det vejenes tur
Transportministeren smækker pengekassen i over for letbanerne og lover til gengæld at bruge fremtidens penge på veje. Samtidig sætter han navn på syv vejprojekter, som han vil have gennemført.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er klar i mælet, når det handler om, hvad han mener, samfundet bør satse på – veje til bilisterne eller flere togstrækninger til den kollektive trafik?
»Der er lige nu et misforhold i investeringerne. Der bruges for få penge på veje, i forhold til hvilke behov der er. Der er for meget kø på vejene, og det tager for lang tid at komme frem. Derfor skal de nye midler, vi kan skaffe i de kommende år, bruges på vejene,« lyder meldingen fra Ole Birk Olesen.
Regeringen meldte i slutningen af maj ud, at man mener, at der i forbindelse med den nye 2025-plan kan bruges 22 mia. kr. mere på offentlige investeringer i infrastruktur – det vil sige veje, broer, jernbaner, letbaner, havne og lignende – frem mod 2025.
»De penge skal bruges på vejene,« mener transportministeren.
Vi skal have flere veje og have udvidet nogle af de eksisterende veje. Derfor er det vejene, vi vil fokusere på.
Han erklærer sig dermed stærkt uenig med bl.a. socialdemokraterne, der i modsætning til regeringen er en del af forliget om Togfonden, og derfor har sagt, at de ca. 15 mia. kr., der mangler i, at man kan realisere de forskellige projekter i Togfonden, skal hentes blandt de penge, man kan skaffe til ny infrastruktur i de kommende år.
Pengene kan ikke bruges to gange
»Vi mener i stedet, at vi skal have flere veje og have udvidet nogle af de eksisterende veje. Vi har begrænsede ressourcer, og pengene kan jo ikke bruges to gange. Og hvis valget står mellem en udvidelse af motorvej