Amatører står i kø for at forske

Forskerne har for alvor fået øjnene op for, hvordan kvalificerede amatører er i stand til at bidrage til videnskab i topklasse. Og amatørerne står i kø for at være med.

Artiklens øverste billede
Svampeentusiast, Erik Thomsen, har fundet en række nye svampearter i Danmark. Han bor i udkanten af Rold Skov, hvor han blandt andet har gjort nogle af sine fund. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Den er ualmindelig elegant. Med sin lange blege stilk og nærmest svagt lyserøde til lillatonede ”hat” ligner den en fin lille parasol, som kan bruges til pynt på en drink. Og så er den utrolig sjælden i Danmark.

Når det er svampesæson, registrerer den 46-årige Erik Thomsen fra Årestrup i Nordjylland næsten dagligt de svampe, som han ser i naturen, og opdagelsen af en lyslilla huesvamp i Rasmusmose i nærheden af Hals er et af de øjeblikke, som han stadig husker. Det var nemlig første gang, den lille svamp blev set i Danmark.

Lyslilla huesvamp blev fundet i danmark som en del af projektet Svampeatlas.dk. Foto. Erik Thomsen

Fascinationen af videnskab har altid været der hos almindelige borgere – faktisk var de første videnskabsfolk i virkeligheden amatører. Nu er der igen åbnet for, at alle kan deltage i videnskaben, og samtidig er fascinationen af videnskab stigende.

Kristian Hvidtfelt Nielsen, Videnskabshistoriker, Aarhus Universitet

»Det var en speciel oplevelse at finde lyslilla huesvamp, for jeg kunne se, at den var ny i Danmark. En af de ting, der er spændende ved at kigge på svampe, er at finde en ny art, og måske endda én, der ikke før er blevet beskrevet af videnskaben. Det er drømmen, og det kan man stadig i Danmark,« forklarer Erik Thomsen. Selv har han to-tre arter liggende i skuffen, der ikke tidligere er videnskabeligt beskrevet.

Med sit kendskab til efterhånden op mod 600 svampearter er Erik Thomsen et godt eksempel på en person, der med sin specialviden og grundige iagttagelser på sin egen ydmyge facon er i stand til at give sit bidrag til de store mængder af data, som megen forskning i dag bygger på. Han går i sporet af en lang tradition.

For der var engang, da en rigtig videnskabsmand i virkeligheden var en amatør. En kvalificeret amatør ganske vist, som måske på et af datidens universiteter havde stiftet bekendtskab med traditionelle akademiske fag som jura, teologi eller medicin. Men ikke desto mindre en mand, ofte en adelsmand med formue, som gennem sin egen interesse for et emne alene skabte forskning i verdensklasse. Tycho Brahe, en af den moderne astronomis grundlæggere, er ét eksempel. Charles Darwin, der for alvor satte evolutionsteorien i fokus, er et andet eksempel på en mand, der gjorde sin interesse for et emne til forskning i verdensklasse.

Videnskab fascinerer

Siden – i midten af 1800-tallet – opstod professionen videnskabsmand, men ifølge videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen, Aarhus Universitet, ruller en ny bølge i øjeblikket ind over videnskaben; borgerinddragelse eller det, der på engelsk kaldes for ”citizen science”.

»Fascinationen af videnskab har altid været der hos almindelige borgere – faktisk var de første videnskabsfolk i virkeligheden amatører. Nu er der igen åbnet for, at alle kan deltage i videnskaben, og samtidig er fascinationen af videnskab stigende,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen. Han har været medarrangør af flere konferencer om ”citizen science” og har fulgt udviklingen både herhjemme og i udlandet.

Mens den historiske amatørforsker ofte arbejdede alene, er amatørforskeren i dag en helt anden type. Nu rekrutteres amatørforskere i stort antal i den almindelige befolkning, og det kan fremdrive enorme mængder af data, som den professionelle videnskabsmand kan bruge i sin forskning.

Biologien er et af de forskningsområder, der er langt fremme på området.

For eksempel har Statens Naturhistoriske Museum, som hører under Københavns Universitet, indtil nu været involveret i ca. 20 større og 30 mindre projekter om alt lige fra kortlægning af Danmarks myrearter, indsamling og analyse af ferskvandsprøver, indrapporteringer om ringmærkede fugle og meget mere. Alt sammen med det formål at gøre os klogere på, hvordan naturen fungerer.

Men ambitionerne rækker ifølge professor Carsten Rahbek fra museets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima endnu videre. I øjeblikket arbejder han og museet med at udarbejde en strategi, der i samarbejde med landets øvrige naturhistoriske museer skal resultere i oprettelsen af både et website og et særligt fælles nationalt kontor, der skal anspore og kvalificere den måde, som forskerne og amatørerne arbejder sammen på i Danmark. Der skal skabes gensidig kommunikation begge veje, så det skal f.eks. også være muligt for borgerne at inspirere forskerne til at igangsætte bestemt forskning.

Foto: Casper Holmenlund Christensen

»Vi føler et nationalt ansvar for dette. Det er endnu for tidligt at vurdere projektets endelige omfang, for det vil afhænge af finansieringen. Vi gør naturligvis ikke dette her for sjov. Det skal give os mulighed for langt hurtigere at komme ned i komplekse problemstillinger, der kræver mange data,« siger Carsten Rahbek. Han forventer, at hjemmesiden kan være i gang »inden for et år«.

Carsten Rahbek skønner, at Statens Naturhistoriske Museum årligt er i kontakt med omkring 25.000 mennesker, der i en eller anden form leverer data til forskningen.

Hvor er arterne?

”Biodiversitet Nu” er et konkret eksempel på et stort naturprojekt, som allerede er i gang og er i stand til at involvere store grupper af de danske borgere. Projektet, som museets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima har skabt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, har til formål fra 2015 til 2020 at undersøge, om naturtilstanden går frem eller tilbage i de danske kommuner. Det sker ved, at borgere på en app får mulighed for at registrere, hvilke dyr og planter de finder i naturen.

»Hvis vi virkelig skal overvåge biodiversitet, er vi nødt til at designe et projekt, der er beregnet til alle, og hvor vi giver folk lyst til at være med. Når vi ser på biodiversitet i Europa, kommer vi aldrig til at monitorere arternes frem- og tilbagegang ved hjælp af professionelle – vi kan gøre noget, men det er simpelthen for dyrt. Vi skal i interaktion med borgerne,« forklarer Carsten Rahbek.

Det er i høj grad lykkedes indtil nu. Siden projektets begyndelse i maj sidste år er flere end 30.000 apps blevet downloadet af 19.876 brugere. Knap 12.000 brugere har mindst en gang registreret en naturobservation. I alt var der i begyndelsen af juni registreret 223.000 observationer.

Carsten Rahbek er ikke i tvivl om, at disse brugere bidrager væsentligt til forskningen.

»Forskerne vil omsætte projektets data til et indeks for naturens tilstand i Danmark og i de enkelte kommuner, som kan danne baggrund for en dialog mellem politikere, forvaltere og borgere om, hvordan naturen har det og sikres fremover,« siger han.

Mange nye svampe

Et andet projekt, som Statens Naturhistoriske Museum er involveret i, hedder Svampeatlas.dk. I modsætning til Biodiversitet Nu, der med en enkel opbygning henvender sig til alle danske borgere, er Svampeatlas.dk rettet mod danskere, der er decideret interesseret i svampe. Formålet er at artsbestemme svampe, der findes i den danske natur, og på en hjemmeside kan entusiasterne rapportere om deres fund.

Gullig blækhat er kun nogle få millimeter stor. Foto: Erik Thomsen

Når vi ser på biodiversitet i Europa, kommer vi aldrig til at monitorere arternes frem- og tilbagegang ved hjælp af professionelle – vi kan gøre noget, men det er simpelthen for dyrt. Vi skal i interaktion med borgerne.

Carsten Rahbek, Videnskabshistoriker, Aarhus Universitet

I løbet af projektets første år engagerede projektet 450 aktive brugere, der gjorde i alt 290.000 registrerede observationer. I alt blev der registreret 10 nye svampearter, der ikke før var videnskabeligt beskrevet, og opdaget ca. 200 arter, der ikke før var registreret herhjemme. Data fra projektet anvendes allerede nu i den nationale forvaltning af biodiversitet, oplyser lektor Jacob Heilmann-Clausen, der ligeledes arbejder på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

»Forskningsmæssigt indgår de danske data sammen med data fra andre lande bl.a. i et stort internationalt forskningsprojekt, der undersøger betydningen af globale forandringer – herunder klimaændringer – i økosystemet,« siger han.

Det er her, at Erik Thomsen bidrager.

Siden Svampeatlas.dk blev skabt i 2009, har han registreret omkring 1.000 forskellige arter af svampe, indrapporteret flere end 3.600 observationer og opdaget omkring 10 nye svampearter i Danmark. En af de mere spektakulære er en såkaldt gullig blækhat. Den blot få millimeter store svamp blev fundet dybt begravet i en hestepære på hans slægtsgård i Vendsyssel og er kun kendt fra en håndfuld fund i hele verden, oplyser svampeentusiasten. Erik Thomsen er også særlig glad for at have fundet arten hemimycena tortuosa i Vejle ved Munkebjerg. Den har endnu ikke fået et dansk navn, men Erik Thomsen har foreslået proptrækkerhuesvamp, da der er nogle meget små proptrækkerskruede hår på svampen.

Hemimycena tortuosa er en ny art i Danmark, menhar endnu ikke fået et dansk navn. Foto: Erik Thomsen

»Det er en hobby, og jeg kan ikke lade være,« siger han.

Interessen for svampe blev skabt allerede som dreng, da hans far var skovfoged i Rold Skov.

»Jeg var ofte med ude i skoven og finde spisesvampe. På den måde blev jeg glad for naturen og glad for at kunne taget noget med hjem, som man kunne spise. Jeg fangede f.eks. også ørreder,« fortæller Erik Thomsen. Som uddannet biolog, der arbejder ved Aalborg Kommune, er han foruden glæden ved naturen også drevet af, at hans mange iagttagelser kan bruges.

Erik Thomsen på svampejagt i mosen. Han var glad for naturen allerede som dreng, og han arbejder også som biolog i dag. Foto: Casper Holmelund Christensen

»Der findes tre-fire grupper af svampe, der er en god indikator for naturkvaliteten og graden af diversitet på f.eks. vores overdrev,« forklarer han.

Kratluskeri og kunstig intelligens

Ifølge videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen kan man opdele ”citizen science” i to områder. Da begrebet oprindeligt blev lanceret, handlede det om at skabe en form for modekspertise i forhold til virksomheders og myndigheders fremlæggelse af fakta f.eks. inden for miljøområdet. Ud af dette udviklede der sig en form for kratluskerbevægelse, der decideret havde til opgave at afsløre ”biologiforbrydere”.

I dag dækker begrebet ”citizen science” i forskningssammenhæng mere over en bevægelse, hvor forskerne tager initiativet til at definere forskningsprojekter, som borgerne derefter leverer data til.

»Det er klart en bevægelse i vækst. Forskerne har fået øjnene op for, at det kan give et forskningsmæssigt udbytte, og samtidig er der opstået nogle teknologier, der gør det lettere at anvende ”citizen science”. I mange projekter behøver deltagerne ikke engang gå ud, men kan bidrage hjemmefra,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Et internationalt eksempel på dette er SETI – Search for Extraterrestrial Intelligence – der anvender almindelige borgeres computerkraft til at søge efter liv i rummet. I øjeblikket er omkring tre mio. computere koblet på projektet, som bl.a. har støtte fra Nasa. Disse computeres kraft bliver via et softwareprogram anvendt til at afsøge himlen for radiosignaler med kunstigt skabte matematiske mønstre, der kunne stamme fra andet liv i rummet.

Danefæ sætter rekord

Arkæologien er et andet og mere jordnært område i Danmark, hvor amatørerne i stigende grad – og ofte på eget initiativ – bidrager ivrigt. Guldhornene er det måske mest berømte eksempel på såkaldt danefæ – det vil sige genstande af ædelt metal fra fortiden – der er fundet i jorden, og som har en kulturhistorisk værdi. Men siden de blev fundet for mange år siden, er amatørarkæologien eksploderet. Ifølge tal fra Nationalmuseet blev der i 2015 indleveret 9.756 genstande, der kan karakteriseres som danefæ. Til sammenligning blev der to år tidligere indleveret 5.556 fund. De mange fund betyder også, at Nationalmuseet udbetaler langt flere penge i såkaldt danefægodtgørelse. Sidste år udbetalte museet godt 4,2 mio. kr. mod 1,2 mio. kr. i 2013.

Hertil bidrager Bornholm med sin væsentlige del. På øen er der siden 1989 fundet over 100 skatte med i alt godt 9.000 mønter. Stort set alle skattene er ifølge museumsinspektør Finn Ole Sonne Nielsen, Bornholms Museum, fundet af amatører, og antallet af fund er stigende.

»Amatørarkæologernes indsats betyder alt på Bornholm. Jorden er vores arkæologiske arkiv, men de fleste steder i landet ved man faktisk ikke rigtig, hvad der ligger i det. Amatørerne hjælper os med at finde ud af, hvad der er i dette arkiv,« siger Finn Ole Sonne Nielsen.

Også i Sønderjylland leverer amatørarkæologerne en vigtig arbejdsindsats, mener Bo Ejstrud, leder af Museet på Sønderskov i Brørup. Her er det blot få uger siden, at tre amatørarkæologer fandt den hidtil største guldskat fra Vikingetiden.

»De finder ting, som vi aldrig ville finde som fagfolk. Det ville være tidskrævende og dyrt, hvis vi skulle betale for at få udført dette feltarbejde, for man går ikke bare lige ud og finder en skat,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.