Drukner vi vores børn i tests?

Mange børn i vuggestuer og børnehaver bliver målt og testet jævnligt for at kommunerne kan sikre sig, at børnene udvikler sig rigtigt forud for skolestart. Forskere kalder udviklingen for testhysteri. Pjat, mener Pisa-fortaleren Niels Egelund.

Artiklens øverste billede
»Med testkulturen i dagtilbuddene mister samværet sin grad af ægte nærvær og bliver en registrerende, observerende og professionaliseret kultur, hvor vi objektiverer vores børn og gør dem til små genstande i forhold til ydre definerede mål. Børnene har næsten ikke værdi i sig selv mere,« siger Per Schultz Jørgensen.

»Det er hårrejsende. Vi er godt i gang med at indføre en test- og management-kultur i landets børnehaver og vuggestuer og dermed tage barndommen fra vores små børn.«

Professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer er stærkt kritisk og dybt bekymret, og det er de 0-6-årige børn, der er genstand for hans bekymring.

»Det er galimatias at forsøge at standardisere ganske almindelige småbørn ved at køre dem gennem testskemaer.«

Dion Sommer, , professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet

De senere år har flere og flere daginstitutioner i landets kommuner indført faste rutiner med at teste og måle de helt små børns kompetencer ud fra fastlagte skemaer og opstillede læringsmål.

Målet er at opfange eventuelle problemer tidligt og at tjekke, om børnene lærer dét, de skal, inden de begynder i skole, men prisen, som børnene risikerer at betale, er høj, advarer Dion Sommer og en lang andre eksperter i pædagogik og udviklingspsykologi: Testkulturen risikerer på sigt at skabe omfattende præstationsangst og at tage læringslysten, nysgerrigheden og selvværdet fra børnene, lyder det. Og eksperterne peger på, at dén testkultur med nationale test og faste læringsmål, som for år tilbage i kølvandet på dårlige Pisa-resultater blev indført på landets skoler, nu har sneget sig helt ned i vuggestuer og børnehaver:

Når forældrene til lille Sofie, Alfred og andre etårige børn bliver indkaldt til en samtale i vuggestuen, bliver de i mange daginstitutioner i dag præsenteret for test- eller måleskemaer på deres barn – testskemaer som pædagogerne har udfyldt, og som forældrene evt. også selv skal udfylde. Det kan f.eks. handle om på en firepunktsskala at vurdere barnets evne til at »indgå i fællesskaber«, »håndtere sprogets form«, »at være psykisk robust« og »modtage naturoplevelser«.

Spørgsmålene om det etårige barn kan lyde: Griber barnet ud, kigger og peger ved højtlæsning, retter barnet sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen, og efterligner barnet sprogmelodien i det, barnet hører?

I Næstved Kommune er man langt fremme i forhold til systematisk at teste og evaluere hvert enkelt barn ud fra testskemaer om børnenes sociale, læringsmæssige, sproglige, motoriske kompetencer. Bl.a. i Børnehuset Grønnebakken. Et af de seneste store projekter har handlet om insekter og former. »Hvilke dyr kan vi finde på legepladsen?« Til venstre ses lederen af Grønnebakken, Elise Dittmann, og til højre pædagog Carina Clausen. Foto: Ditte Valente

I mange institutioner gentages testningen af barnet med jævne mellemrum og igen i overgangene mellem vuggestue, børnehave og skole. Her kan det bl.a. handle om at vurdere barnets evner til at stave sit eget navn, argumentere for sine synspunkter, barnets forståelse for tal, begreber og proportioner, og barnets evne til at indgå i leg med andre børn, vente på tur. Barnet bliver altså vurderet og skemalagt adskillige gange, allerede inden det er begyndt i skole – nogle testsystemer lægger op til, at pædagogerne i årene frem til skolestart skal svare på 600-700 spørgsmål om hvert enkelt barns kompetencer og udvikling.

Tjekker forståelsen for tal

Men en lang stribe udviklingspsykologer og pædagogikprofessorer advarer nu mod den nye tendens med at teste det enkelte barn i dagtilbuddene i stedet for f.eks. at evaluere personalets praksis.

»Testskemaerne er sikkert lavet i bedste mening og kan måske være brugbare i forhold til at holde øje med børn fra særlig problematiske miljøer og børn med særlige behov. Men det er galimatias at forsøge at standardisere ganske almindelige småbørn ved at køre dem gennem testskemaer,« siger Dion Sommer.

»Dertil kommer, at vi ved fra forskningen, hvor meget ekspertise det kræver at kunne teste et barn korrekt. Det kan en typisk pædagog ikke. Så sidder de der med bunker af ”objektiv” men falsk viden om små børn. Det kan kun gå galt, når man så handler på den ”viden”, man har indsamlet,« siger Dion Sommer.

Også pædagogikprofessor fra DPU Stig Brostrøm er kritisk:

»Det bliver nogle ret snævre indikatorer, som børn måles på, og interessen og pædagogikken vil rette sig mod de områder, der kan måles, f.eks. om barnet kan tælle til ti eller knappe sin jakke, mens andre sider af barnets udvikling risikerer at blive overset. Det mere langsigtede perspektiv – dannelsesidealet, barnets alsidige udvikling og opdragelse til demokrati – bliver mindre betydningsfuldt,« fastslår Stig Brostrøm.

Så er der højtlæsning i Børnehuset Grønnebakken, hvor Carina Clausen læser op for børnene. Alt i alt skal pædagoger i Næstved Kommunes daginstitutioner besvare op mod 700 spørgsmål om hvert enkelt barns færdigheder og udvikling i gennem dagtilbuddene. Derudover skal alle kommunens børn sprogvurderes, når de er tre år og igen, når de er ca. seks år og er begyndt i skole. Foto: Ditte Valente

Udviklingen med tidlig indlæring i dagtilbuddene var et stærkt ønske hos den tidligere regering og er blevet videreført af den nuværende regering, der ønsker mere læring og styret leg i vuggestuer og børnehaver, så vi i Danmark styrker børnenes faglige kompetencer, klarer os bedre i Pisa-undersøgelserne og i den internationale konkurrence. En af anbefalingerne i den nyligt offentliggjorte rapport fra Produktivitetskommissionen lyder da også, at indsatsen for at stimulere børns læring i daginstitutionerne skal intensiveres.

»Der kan f.eks. være behov for at opstille klarere målsætninger for, hvad børn skal kunne, når de når skolealderen, og at måle institutionerne på, hvorvidt de målsætninger nås,« hedder det i rapporten.

Børns leg bliver inddæmmet

Men en lang stribe forskere advarer mod at gøre vuggestuerne til miniskoler:

»Der har indfundet sig en markant managementkultur i dagtilbuddene, hvor vi alene tænker på små børns præstationer og deres målbare adfærd. Politikerne har brug for et tydeligt, synligt og målbart udtryk for, hvilke fremskridt børnene gør, og om politikerne får nok for pengene. Men små børn i børnehaven og vuggestuen har brug for at opdage sig selv, udforske sig selv og verden gennem legen. Det er sådan, de lærer, men vi er godt i gang med at inddæmme børnenes leg. Den bliver styret af de voksne, fordi vi synes, børn skal lære noget bestemt i legen hurtigst muligt,« siger Per Schultz Jørgensen, professor emeritur, dr. phil., børneforsker og tidligere formand for Børnerådet.

Han mener, at det er skrækken for, at danske skolebørn skal havne nederst på Pisa-ranglisten, der har fået politikkerne til nu at presse læringskrav og testkulturen helt ned i vuggestuen og børnehaven.

»Med testkulturen i dagtilbuddene mister samværet sin grad af ægte nærvær og bliver en registrerende, observerende og professionaliseret kultur, hvor vi objektiverer vores børn og gør dem til små genstande i forhold til ydre definerede mål. Børnene har næsten ikke værdi i sig selv mere,« siger Per Schultz Jørgensen.

Han kalder det »et trist projekt«, vi ser udvikle sig i vores vuggestuer og børnehaver.

»Forældre og pædagoger bør ikke gå rundt med målebånd over for børnene. Testskemaerne vil groft sagt få forældrene til at fokusere på, om deres barn nu har de rette kompetencer, om det kan spise med kniv og gaffel lige på det rette tidspunkt eller tælle til tre. Og hvis ikke det er tilfældet, så tænker forældrene, at deres barn måske ikke er godt nok, og at de hellere må gå i gang med at træne bestemte færdigheder. Men man overser, at børn udvikler sig i forskellige tempi, og man gør dermed det normale til noget unormalt.«

Hos BUPL bekræfter pædagogfaglig konsulent Daniella Cecchin, at der efter pres fra diverse ministerier og kommuner er godt gang i mange vurderinger af børnenes kompetencer i daginstitutionerne.

»Der er sket en udvikling over de senere år fra at vurdere pædagogiske processer til i stigende grad at måle effekten af pædagogikken hos børnene. Fokus bliver flyttet over på børnene. Pædagoger gennemfører en hel række test og børnevurderinger, som de enten stilles krav om eller selv vælger. Vi har indtryk af, at mange pædagoger er kritiske over for målinger af børn i daginstitutionerne,« siger Daniella Cecchin.

Præstationsangst

Og det er der god grund til, mener professor i klinisk psykologi Carsten René Jørgensen, Aarhus Universitet:

»Det er en evalueringsmani, der har taget overhånd. Vi skal evalueres hele tiden, nu også lige efter vi er blevet født og startet i vuggestuen. Der er opstillet normer og standarder for, hvad der er det normale, og hvis et barn falder uden for skiven, er der nok noget galt med det,« siger Carsten René Jørgensen.

Og hvad er så konsekvenserne for børnene, at de mange steder i landet nu både skal testes i vuggestuen, ved overgangen til børnehaven, sprogtestes, når de er tre, fem og syv år, evalueres ved overgangen til skolen og derefter gennemgå nationale test adskillige gange op gennem skoletiden, have karakterer på et tidligere og tidligere tidspunkt, have årlige elevplaner?

Testkulturen risikerer at tage læringslysten, nysgerrigheden og selvværdet fra børnene, der bliver yderstyret i stedet for at være drevet af indre lyst og initiativ, påpeger Carsten René Jørgensen.

»Vi kan se, at 10-20 pct. af de danske unge ikke har det specielt godt, og at omkring 20 pct. af danske unge kvinder mindst én gang har haft brug for psykologhjælp. Dette kan naturligvis forstås på flere forskellige måder, men det hænger formentlig bl.a. sammen med øgede krav om præstationer og er et udtryk for, at mange er overbelastede og reagerer ved at være stressede, deprimerede, angste og selvskadende. De får hele tiden at vide, at de skal have høje karakterer for at komme ind på deres uddannelse, og nu snakker man også om, at man skal have bestemte karaktergennemsnit for at komme ind på ungdomsuddannelserne. Presset flytter sig hele tiden ned ad,« siger Carsten René Jørgensen.

Han peger på, at der er tale om en svær balancegang, for forskning viser omvendt også, at jo bedre man klarer sig i skolen og jo flere færdigheder, man får, jo større chance har man også for at få et godt liv.

»Faren er, at vi går for langt ud af præstations- og testvejen, for så bliver det enkelte barn overbelastet af den evige sammenligning, selvevaluering og selvoptimering. Det lave selvværd og følelsen af at være mislykket ligger lige rundt om hjørnet, når man hele tiden får at vide, at man skal være optimal og leve op til nogle bestemte standarder,« siger Carsten René Jørgensen.

Leg og legende læring

Og kigger man på professor Dion Sommers forskningsgennemgang af mere end 400 internationale forskningsundersøgelser, konkluderer han, at politikerne vil få det stik modsatte resultat end forventet ud af at satse på tidlig indlæring og styret leg i daginstitutionerne, nemlig børn som på sigt præsterer dårligere i skolen og i uddannelsessystemet.

»Politikerne og visse forskere råber op om nødvendigheden af tidlig indlæring af tal, begreber, sprog etc. allerede i vuggestuen og børnehaven, men internationale forskningsprojekter viser entydigt, at de børn, som inden deres skolegang har været i et dagtilbud med fokus på tidlig indlæring, generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end andre børn. Det skyldes, at når man sætter små børn til at lære på en skolelignende måde, som de udviklingsmæssigt slet ikke er parate til, sker der nok en masse undervisning, men der sker bare ingen læring. Vi ved, at små børn lærer fuldstændig kvalitativt anderledes end skolebørn og voksne, så man kan ikke bare projicere tidlig start ned i daginstitutonen. Så går det ifølge forskningen galt,« siger Dion Sommer.

Derimod er det bevist, at småbørn lærer bedst gennem leg og legende læring af begreber og ord, påpeger han.

»Det er den form for pædagogik, man bør satse på, hvis man vil starte tidligt og sikre sig, at børnene lærer en masse.«

I følge Dion Sommer er politikere blevet »tonedøve« over for de omfattende forskningsresultater, som taler tidlig indlæring og testkultur imod.

Ødelægger næste generation

»Hvis politikerne fortsætter ad den testvej, de har lagt ud, ødelægger de næste generations og dermed Danmarks muligheder for at klare sig i fremtidens globale videnssamfund,« mener Dion Sommer.

Men selv om der blandt forskerne er udbredt bekymring over testningen af småbørn, er det dog ikke alle, der advarer mod udviklingen. Professor Niels Egelund, DPU, som også er formand for det danske Pisa-konsortium, kalder det tværtimod en rigtig god idé at måle børnenes kompetencer helt ned i dagtilbuddene.

Herhjemme har vi en tradition for, at man ikke må måle og benchmarke i daginstitutioner, og at der skal være fri leg og selvforvaltningspædagogik. Men det er efter min mening noget pjat og en omgang gammelromantik, der nærmest ikke er til at holde ud.

Niels Egelund, professor, som er formand for det danske Pisa-konsortium

»Jeg anser dagtilbuddene for at være første led i et livslangt læringsforløb, og de burde i meget højere grad end i dag knyttes an på, hvad der læringsmæssigt skal ske i skolen. Det er utrolig vigtigt, at man måler på og sikrer sig, at børnene faktisk er skoleparate på det tidspunkt, de skal starte i skole,« siger han.

»Herhjemme har vi en tradition for, at man ikke må måle og benchmarke i daginstitutioner, og at der skal være fri leg og selvforvaltningspædagogik. Men det er efter min mening noget pjat og en omgang gammelromantik, der nærmest ikke er til at holde ud. Det er et spørgsmål om at hjælpe børnene i deres udvikling og sikre sig, at de bliver stimuleret optimalt og gør fremskridt,« siger Niels Egelund.

»Og det er da vidunderligt, at man får krydset af i skemaer, hvor det enkelte barn er i sin udvikling og får stimuleret barnet, hvis det halter bag ud i sin sproglige eller motoriske udvikling.«

Niels Egelund kender ikke Dion Sommers forskningskonklusioner.

»De må stå for hans egen regning,« siger Niels Egelund.

»Mine anbefalinger om mere struktureret vurdering af børnene i dagtilbuddene bygger bl.a. på en forskningsgennemgang, som Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning (DCU) har lavet, ligesom bl.a. OECD fremhæver, at en kombination af den nordiske model i daginstitutioner og den franske/angelsaksiske model giver de bedste resultater. Det har også præget arbejdet i regeringens taskforce om fremtidens dagtilbud, som jeg var formand for,« siger han.

Men Dion Sommer afviser.

»DCU’s gennemgang er meget skæv. Man har sprunget over adskillige undersøgelser. Og når det gælder OECD, har organisationen en politik, men kun lidt forskning. Det er derfor pinligt at se skolemanden Egelund udstille sin uvidenhed om små børns læring og samtidig afvise hovedparten af evidensen. At hans forkerte viden har præget regeringens taskforce gør sandelig ikke problemet mindre.«

Måling af effekten

Hos KL siger chefkonsulent Kirsten Jørgensen, at hovedformålet med kommuners og institutioners benyttelse af evalueringsskemaer er at vurdere effekten af den pædagogiske praksis.

»Selv om man måler på det enkelte barn, er det ikke nødvendigvis for at se, hvordan det enkelte barn klarer sig, men for at se, hvordan det går samlet i institutionen eller i kommunen. Når vi alle børnene gennem vores pædagogik? Det at måle på det enkelte barn er for mange bare en metode,« siger Kirsten Jørgensen.

Hvorfor så udsætte børnene og forældrene for testen eller evalueringen?

»For at kunne se, om den pædagogiske praksis fører til de ønskede resultater. Man skal bruge evalueringsredskaberne med det for øje, om man kan gøre det anderledes og bedre. «

Men I har lagt syv evalueringsredskaber ud til kommunerne og institutionerne, hvoraf de fleste netop handler om at teste hvert enkelt barn?

»Ja. Men for eksempel tester de to redskaber, som KL har udviklet, hhv. hele børnegruppen, og om barnet er robust og forandringsparat, når det skal starte i skole – ikke barnets færdigheder.«

Det er vel stadig en vurdering af det enkelte barn?

»Jo, men det skal bruges til at generere et samlet billede. Det skal ikke bruges til at give et resultat for det enkelte barn. Vi skal dog samtidig huske, at det er nødvendigt at følge og være opmærksom på det enkelte barn, for ellers kan vi ikke give barnet tilpasse udfordringer. Vi ved fra forskningen, at det er meget vigtigt.«

Hos Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, er man i færd med en større undersøgelse af hvilke redskaber, som pædagogerne bruger til at vurdere børnenes kompetencer, oplyser områdechef Anne Kjær Olsen. Man kender ikke omfanget af brugen af test endnu, men Anne Kjær Olsens klare vurdering er, at det bruges i stigende omfang.

»Der er i vores samfund større fokus på, at børnene skal lære noget, mens de er i børnehave og vuggestue, og det har pædagoger og kommuneren en interesse i at kunne dokumentere, at de gør. Samtidig er der stort fokus på, at børnene skal være parate til at starte i skole, og hvilke kompetencer de 5-6-årige skal have, når de starter i 0. klasse. Man kan have en formodning om, at der i fremtiden i daginstitutionerne vil være større og større fokus på at vurdere det enkelte barns kompetencer. Men man kan diskutere, om det er en god idé,« siger Anne Kjær Olsen.

»Jeg synes, at vi skal være meget opmærksomme på, om vi har den rette viden om, hvad børnene skal kunne for at være parate til at starte i skole. Og at børn ikke bare skal være skoleparate. De skal også være parate til livet. Hvis vi er meget fokuseret på det, der kan måles, bliver det også det, der får al opmærksomheden.«

Minister: Test er fornuftige nok

Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) har da heller ikke planer om at kræve test indført i samtlige daginstitutioner. Men hun mener, at testning af småbørn kan være meget fornuftig, hvis man har et formål med den og bruger resultaterne til at sætte tidligt ind, hvor der er behov.

»Med testene kan vi bl.a. indsamle viden. Vi er nødt til at vide noget om, hvad der er den almindelige udvikling sprogligt, trivselsmæssigt, socialt for et barn på to, tre, fire år. Men det er vigtigt, at vi bruger resultaterne i den pædagogiske praksis, så vi kan reagere, hvis et barn ikke trives eller ikke udvikler sig motorisk.«

Gør det indtryk på dig, at en række professorer advarer mod de mange test?

»Ja, for jeg synes, at barnelivet har en værdi i sig selv. Opmærksomheden skal være på, at vi har livsduelige, robuste børn. Derfor skal test ikke være mål i sig selv, men et middel.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.