• For abonnenter

Hvor tit vasker du hænder? Professor bag målinger kan ikke svare på sit eget spørgsmål

Eksperter siger nu, at det er et tyndt, usikkert og bekymrende grundlag, som bl.a. blev lagt til grund for beslutningen om at holde caféer, restauranter, efterskoler og højskoler lukkede. Bag den fortsatte nedlukning gemmer sig målinger og spørgsmål om, hvor ofte folk har vasket eller sprittet hænder. Men manden bag spørgsmålet kan ikke selv besvare det med sikkerhed. Han tror, det nok var otte gange.

Artiklens øverste billede

Det var en af weekendens store historier, og den begyndte med et tweet. ​​

Lørdag morgen skrev professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet med store bogstaver på det sociale medie Twitter:

»DANSKERNE SLÆKKER PÅ ADFÆRDEN.«

Siden coronakrisens begyndelse har han stået i spidsen for et projekt, som bruger meningsmålinger til at følge, om danskerne vasker hænder, undgår store forsamlinger og generelt har ændret adfærd for at undgå at sprede smitte. Michael Bang Petersen kunne i sin undersøgelse registrere en nedadgående tendens i regelefterlevelsen. Eller som han skrev på Twitter:

»Der sker en langsom udhuling af compliance

I dag rejser spørgsmålet sig, hvad man egentlig kan og bør bruge målingerne til.

Sikkert er det, at de allerede er blev inddraget i de politiske forhandlinger, der fandt sted i sidste uge, hvor partilederne på Christiansborg skulle afgøre, hvilke ekstra dele af Danmark der skulle genåbne. For at give et beslutningsgrundlag at stå på havde Statens Serum Institut lavet beregninger med matematiske modeller, der kan anskueliggøre, hvor meget en bestemt åbning ventes at påvirke smittespredningen. Tallene viste, at både restauranter, caféer, efterskoler, højskoler og eksamenssøgende klasser kunne lukke dørene op, uden at sygehusene ville knække sammen.

Men den faglige direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, sagde alligevel nej til sidst. I et notat til politikerne skrev han, at han frygtede »mulig overoptimisme« og risikoen for »superspredning«, når mange samles, og han understregede, at regnemodellerne er behæftet med usikkerhed og bl.a. ikke tager højde for, at »der kan have sket betydelige ændringer i befolkningens adfærd over påsken«:

»Dette understøttes af Epinion-måling over befolkningens selvvurderede adfærd over tid,« noterede Kåre Mølbak.

Hvis det er vores beslutningsgrundlag, så er vi ikke godt stillet.

Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet

Epinion er det analyseinstitut, som løbende spørger ca. 500 danskere om deres adfærd og leverer data til Michael Bang Petersens projekt. Tre spørgsmål er helt centrale og ligger bag konklusionen om, at danskerne slækker:

  1. I hvilken grad føler du, at den nuværende situation med coronavirussen har fået dig til at ændre adfærd for at undgå at sprede smitte?
  2. Hvor mange gange vil du anslå, at du vaskede dine hænder eller brugte håndsprit i går?
  3. Var du i et lokale med mere end 10 mennesker i går?

På alle tre parametre pegede udviklingen i den forkerte retning hen over påsken, lød det fra Michael Bang Petersen.

»Det virker, som om der kommer en metaltræthed i befolkningen, og langsomt slækker man grebet,« sagde han lørdag til nyhedsbureauet Ritzau i en artikel, som mange medier bragte.

Målingerne viste f.eks. den 25. marts – præcis to uger efter den store nedlukning – at 90 pct. af de adspurgte selv vurderede at have ændret adfærd for at undgå smittespredning. 73 pct. angav, at de vaskede eller afsprittede hænder mindst 10 gange om dagen. 89 pct. svarede, at de ikke havde været i et lokale med flere end 10 personer.

Påskedag den 12. april var tallene faldet med henholdsvis 6, 10 og 4 procentpoint.

Michael Bang Petersen aflæste to tendenser over tid: Efter nedlukningen skærpede danskerne disciplinen markant, det toppede omkring den 23.-25. marts, og fra det toppunkt så han hen over påsken en langsomt faldende tendens, som blev beregnet til at være statistisk signifikant.

Her kunne historien foreløbigt være sluttet. Danskerne slækkede grebet ifølge målinger, som Mølbak brugte til at

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.