• For abonnenter

Soldater ved grænsen skaber splid blandt forsvarspartier

Både DF og V åbner for, at Hjemmeværnet kan overtage større dele af grænsekontrollen fra soldater, som ifølge hærledelsen er presset. R vil erstatte soldater med teknologi, men forsvarsministeren afviser ændringer.

Artiklens øverste billede
Allerede i 2017 besluttede politikerne, at Forsvaret skulle indsætte soldater, som kunne aflaste politiet ved grænsekontrol og bevogtning. Lige nu er 248 soldater indsat i disse opgaver. Foto: Gregers Tycho

Det var den største militære øvelse i mange år, da knap 2.000 danske soldater i oktober var samlet på det militære skyde- og øvelsesområde i Oksbøl for at træne til kamp mod en fjende, der invaderer Danmark.

Øvelsen blandt soldaterne fra hærens 1. Brigade var en del af en ny virkelighed for det danske forsvar, der på grund af nye trusler fra særligt Rusland, er i gang med at genopbygge et egentligt dansk territorialforsvar. Men øvelsen Brave Lion var også et vigtigt skridt i opbygningen af den brigade på 4.000 soldater, som politikerne på Christiansborg har besluttet skal være klar til at bistå Nato ved udgangen af 2023.

Men det var langtfra alle de nuværende ca. 3.000 soldater i brigaden, der kunne deltage i øvelsen. En del af dem var under øvelsen indsat til bevogtningsopgaver og grænsekontrol for at aflaste det danske politi. Andre soldater var afsted på internationale missioner, fortæller chefen for hærens 1. Brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne. Han advarer politikerne om, at det har en række konsekvenser, når politikerne vælger at bruge højtuddannede soldater til grænsekontrol eller bevogtningsopgaver ved f.eks. jødiske institutioner i København.

Det går ifølge Henrik Lyhne ud over soldaternes træning og tager tid fra feltøvelser som f.eks. Brave Lion, hvor brigaden for første gang havde mulighed for at træne sammen på tværs af hærens mange enheder, som er underlagt brigaden.

»Vi skal huske, at soldaterne har mange opgaver. De er i Afghanistan, Irak, Kosovo, de står ved landegrænsen og vogter i København. Jeg har reelt kun halvdelen til rådighed. Den største øvelse, som vi har holdt, er Brave Lion, og der kunne vi samle 2.000. Vi havde ikke alle med,« siger Henrik Lyhne.

Det er svært at se, hvordan hæren skal løfte opgaver som grænsekontrol, samtidig med at vi også skal opstille en ny brigade.

Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet

Fremover skal alle hærens kapaciteter – som f.eks. artilleri og panserinfanteri – rummes i brigaden, som senere skal stilles til rådighed for Nato, og det stiller store krav til soldaterne. Mange af dem har ikke brigadeerfaring og den nødvendige træning endnu.

Bruger kun 5 pct. af soldatens kompetence

På et spørgsmål om, hvorvidt det er en hensigtsmæssig brug af hærens ressourcer at lade soldaterne stå ved grænsen, lyder svaret fra brigadegeneralen:

På grund af grænsekontrol, bevogtning og internationale missioner er det reelt kun halvdelen af soldaterne, der er til rådighed ved øvelser, siger brigadegeneral Henrik Lyhne, der er chef for hærens 1. Brigade. Foto: Mads Frost

»Mine drenge kan så meget mere end at stå ved grænsen. Vi gør det, fordi det er et politisk krav. Soldaten bruger måske 5 pct. af sine færdigheder. Vi uddanner dem, men om seks måneder, så står de måske i Afghanistan og passer på en ambassade eller ved grænsen til Tyskland.«

Ifølge Forsvarets seneste døgnrapport er 248 danske soldater lige nu indsat for at aflaste politiet ved grænseovergange og bevogtningsopgaver i Danmark

Samtidig viser en ny opgørelse fra Rigspolitiet og Forsvarsministeriet, at Forsvaret nu som planlagt bidrager mere til grænsekontrollen end Hjemmeværnet. I alt har forvaret fra januar til juni i år brugt 78.064 timer på grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, som blev indført i 2016. Hjemmeværnet har i samme periode brugt 73.976 timer, mens politiet og politikadetter tegner sig for godt 150.000 timer.

Hærchef Michael Lollesgaard bekræfter, at det har konsekvenser for hærens øvelser, at soldater bl.a. skal foretage grænsekontrol. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den danske hærchef Michael Lollesgaard bekræfter, at grænsekontrollen og den nationale bevogtning påvirker militærets øvelser og har »konsekvenser«.

»Vi skal ikke have ret mange flere opgaver, før det begynder at gøre ondt. Der er også grænser for, hvor tit man kan sende folk ud,« siger han og understreger, at hæren påtager sig de nationale opgaver, fordi det er vigtigt for samfundet.

Forsvarets støtte til politiet stiger

Problemerne i hæren har rødder tilbage i det seksårige forsvarsforlig, som i 2018 blev indgået på Christiansborg. Ud over et milliardløft af forsvaret besluttede politikerne at øge forsvarets støtte til politiet markant. Soldater skal ifølge forsvarsaftalen i endnu højere grad end tidligere støtte og aflaste politiet med både bevogtning, grænsekontrol og udrykning i tilfælde af større kriser, katastrofer eller terrorangreb. Forsvaret skal bl.a. også oprette vagthold af værnepligtige, og 500 soldater fra en ny infanteribataljon skal fremover kunne bistå et presset politi, som har måttet nedprioritere opgaver.

Og det er netop dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.