Staten vægter naturen højere end mennesker i sag om jyske højspændingsledninger

Der tages flere hensyn til naturen end til mennesker, når højspændingsmasterne gennem Jylland skal placeres. Hvorfor vægter de døde i en gravhøj højere end de nulevende, spørger en af de ramte. Minister er tavs.

Artiklens øverste billede
Anders Sørensen var godt i gang med at opstarte en virksomhed, der skulle producere medicinsk cannabis, men de kommende højspændingsmaster gennem Jylland har sat en stopper for projektet.  Foto: Christian Lykking

»Hvorfor vil myndighederne lukke et erhvervseventyr?«

Anders Sørensen forstår det ikke.

Indtil for nylig stod han med 40 mio. kr. i hånden. Penge til at banke en forretning op, skabe lokale arbejdspladser og vækst i udkanten – alt det, som politikerne på Christiansborg efterlyser.

Men nu ser projektet ud til at falde til jorden.

Efter planen skulle vi nu have skabt 25 lokale arbejdspladser – men det har masterne spoleret.

Anders Sørensen, iværksætter og nabo til de kommende højspændingsledninger i Vestjylland

Årsagen er de højspændingsmaster, som skal sættes op mellem Holstebro og den dansk-tyske grænse. Med den linjeføring, der er lagt frem, vil de pløje lige igennem hans matrikel – hvor også forretningen skulle have til huse.

Han har kæmpet ihærdigt for at få linjeføringen flyttet, men når myndighederne skal prioritere, står Anders Sørensen ikke øverst på listen.

Cannabis og 25 arbejdspladser

Det begyndte, da en lokal rigmand i februar sidste år bankede på døren. Bestyrelsesformanden i Familien Bonnichsen Holding A/S, Per Jensen, var parat til at investere i en produktion af medicinsk cannabis, hvis Anders Sørensen ville stå for driften.

De to kendte hinanden i forvejen, for rigmanden ejer den 8 mio. kr. dyre bolig, som Anders Sørensen bor i, og en stor del af de jorder, som ligger rundt om den. Det var her, drivhusene skulle opføres og virksomheden høre hjemme.

Anders Sørensen meldte sig klar, og han fik lavet arkitekttegninger af 5.000 kvm drivhuse og søgte Lægemiddelstyrelsens godkendelse til at producere cannabis – en tilladelse, som han har fået.

Under masterne

En 170 kilometer lang højspændingslinje skal etableres gennem Vestjylland med luftledninger, der skal hænge på over 400 master. Jyllands-Posten er rejst langs den foreslåede rute for at undersøge sagen og møde de mennesker, der påvirkes af milliardprojektet.

Læs mere på jp.dk/undermasterne

Der manglede blot de sidste detaljer i en lokalplan og landzonetilladelse fra kommunen for at skyde millionprojektet i gang – men så dumpede der et brev fra Energinet ind i postkassen: Området lå i projektzonen for de nye højspændingsmaster gennem Jylland.

Da Energinet i september i år fremlagde en konkret linjeføring, var det med de højspændte ledninger lige over matriklen.

»Per Jensens holdning er, at han ikke vil bo lige op ad sådan nogle master. Så vil han hellere af med ejendommen og jorderne,« siger Anders Sørensen.

»Det er frustrerende, at sådan nogle master kommer og ødelægger det hele. Efter planen skulle vi nu have skabt 25 lokale arbejdspladser – men det har masterne spoleret,« siger han.

Et knæk

Hvis højspændingsledningerne slog et knæk, inden de ramte matriklen, og igen et knæk efter, ville både bolig og forretning være reddet, men til gengæld ville ledningerne komme tæt på en gravhøj.

Anders Sørensen har forsøgt at sælge den idé til Energinet – men uden held.

Når linjeføringen skal lægges, handler det overordnet om at få så få knæk som muligt, forklarer Christian Jensen, projektleder i Energinet.

»Der er mange, som har et ønske om, at linjeføringen skal slå et ekstra knæk. Vi skal lave en linjeføring med så få knæk som muligt for at forstyrre det overordnede billede så lidt som muligt,« siger han og understreger, at det ikke er Energinet, der har udstukket reglerne.

Det er Energinets opgave at tegne en linjeføring, men den skal godkendes af Miljøstyrelsen under Miljøministeriet. Og for at få den godkendt, skal naturbeskyttelsesloven være overholdt, forklarer Christian Jensen.

I vejledningen til denne lov står:

»Elanlæg bør derimod for at virke mindst muligt dominerende have lange, lige forløb med så få knæk som muligt.«

»Det kan altid diskuteres, hvordan Naturbeskyttelsesloven skal fortolkes, men her er vejledningen til loven ret tydelig. Når der står, at der skal være så få knæk som muligt, arbejder vi efter, at der skal være så få knæk som muligt,« siger Christian Jensen.

Energinet oplyser desuden, at højspændingsledninger »må ikke føres direkte hen over en gravhøj«, og at ledningerne »så vidt muligt« holdes mindst 100 m fra gravhøje.

Den syner ikke af meget, men den virker uovervindelig for Anders Sørensen. For at finde gravhøjen skal man igennem Øster Gasse, nordpå ad landevejen mod Skikkild, dreje fra ad en bumpet markvej så mudret, at selv en Land Rover må grave dybt, 300 m ligeud og svinge skarpt til højre. Den er et par meter høj og er med tiden blevet deform af det fyrretræ, som er vokset op igennem den. Foto: Christian Lykking

Ingen triste kronhjorte

Claus Leth Bak, professor i elektrisk energiteknik ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, har i årevis forsket i kabler, luftledninger og elektriske energisystemer.

Da Energistyrelsen for få uger siden holdt høring på Christiansborg for at debattere, hvor meget af det jyske højspændingsnet der kan graves ned i jorden, og hvor meget der skal hænge som luftledninger, foreslog Claus Leth Bak at lade luftledningerne zig-zagge.

»Det er Energinet og københavnerne, der har bestemt, at der skal hænge en ledning i Vestjylland, men beslutningstagerne skal ikke se på den til daglig. Så har jeg den holdning, at de folk, der skal se på den til daglig, skal have maksimal indflydelse på, hvor den skal hænge,« siger Claus Leth Bak og understreger, at der »ingen« tekniske implikationer er ved at lave flere knæk.

Han vurderer, at prisen vil stige med cirka 15 mio. kr., hver gang linjeføringen forlænges med en kilometer, og det er i hans optik »slet ikke noget, i forhold til hvad det koster at kabellægge«.

Teksten i vejledningen til naturbeskyttelsesloven ser Claus Leth Bak ikke som en hindring i at slå zig-zag:

»Det er ikke en lov, at masterne skal stå i lange, lige stræk. Lokalbefolkningens ønsker bør veje tungere end en henstilling fra en københavnsk institution,« siger han.

Jyllands-Posten har spurgt miljøminister Lea Wermelin, om hun vil tillade flere knæk på linjeføringen. Det vil hun ikke forholde sig til.

Men zig-zag bør på bordet, mener flere folkevalgte – også internt i Socialdemokratiet:

»Lad os vise et hensyn til de berørte borgere. Zig-zag-løsningen lyder spændende, for den kan ifølge professoren gøres umiddelbart uden problemer og uden et fordyrende led,« siger Anders Kronborg (S), der er valgt i Sydjylland og har fulgt sagen tæt.

Det er ikke sådan, at et krondyr bliver trist til mode over, at der er en højspændingsledning, der hænger et eller andet sted.

Søren Gade (V)

Samme toner kommer fra Dansk Folkeparti:

»Vi bør tage større hensyn til lodsejerne og spørge dem, hvordan de helst vil have trukket linjen. Så kommer den til at slå mere zig-zag, men det er kun en god idé,« siger vikarierende klimaordfører Dennis Flydtkjær (DF), der opfordrer ministeren til om nødvendigt at dispensere fra naturbeskyttelsesloven.

»Lad os sætte os sammen og beslutte, at det hensyn ikke skal tages i denne sag,« siger han.

Også internt i Venstre presses der på for at få prioriteret borgerne.

»Det er mennesker, der betaler gildet i det her land, og det er mennesker, vi skal tage hensyn til. Det er ikke sådan, at et krondyr bliver trist til mode over, at der er en højspændingsledning, der hænger et eller andet sted,« siger Søren Gade, jysk stemmesluger og medlem af Europa-Parlamentet.

»Det bliver ikke en kamp«

I store dele af Vestjylland har folket krævet at få hele højspændingsnettet fra Holstebro til den dansk-tyske grænse gravet i jorden, men Energinet har med henvisning til tekniske argumenter sat grænsen på 26 km og fordelt disse over ni områder – hver på nogle få kilometer.

To af de nedgravede strækninger, i alt 2,9 km, skyldes hensyn til mennesker.

Tre af de nedgravede strækninger, i alt 11,2 km, skyldes en kombination af hensyn til borgere og hensyn til naturen.

Og fire strækninger, i alt 10,8 km, skyldes alene hensyn til naturen og landskabelige interesser – eksempelvis bruges der kabelkilometer på at krydse Kongeåen i Gredstedbro.

Naturen vægter over mennesker, slog den nu tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fast i december sidste år, da han lagde vejen forbi en gruppe borgere i Endrup. TV Syd dækkede besøget:

»De 26 km – nu bliver det lige pludselig alles kamp mod alle,« sagde en af de berørte til ministeren.

»Det bliver ikke en kamp, det bliver ud fra, hvor udfordringerne miljømæssigt er størst. Hvis der er noget tilbage, vil det være der, hvor der bor flest mennesker tæt på ledningerne,« svarede Lilleholt.

På et samråd forrige uge undrede De Konservatives Orla Østerby sig højlydt over myndighedernes prioriteringer:

»I det vestjyske, hvor jeg bor, er det svært for befolkningen at forstå, at når vi graver ned, så er naturen vigtigere end mennesker (…) Kunne man forestille sig, at man også kunne tage hensyn til mennesker og ikke bare til natur og fugle og storken?« sagde han henvendt til klima- og energiminister Dan Jørgensen.

Ministeren svarede kortfattet , at »det må altid være en balancegang, men vi skal også passe på storkene«, og han henviste til Miljøministeriet for et mere fyldestgørende svar.

Miljøminister Lea Wermelin vil ikke svare på spørgsmål om linjeføringen, skriver ministeriet i en mail.

Mon de døde vågner op?

Anders Sørensen bor i dag til leje i ejendommen i Øster Gasse, efter at han i 2017 solgte både den og jorden til den lokale rigmand – med den aftale, at han kunne blive boende.

Det er her, han er født og opvokset – men stuehuset byggede han selv i 2010. Det vakte opsigt, da han opførte 385 kvm til den nette sum af 8 mio. kr. i den lille landsby mellem Tønder og Ribe, hvor husene normalt ryger for små beløb.

Vibegaard – den mest spektakulære bolig i Øster Gasse. Den kan spottes i delikatesseforretninger landet over, for den pryder etiketterne på samtlige saft-, sirups- og vinflasker fra Vibegaard. Foto: Christian Lykking

Kort før det nye stuehus stod klart, var Anders Sørensen og hans bror begyndt at dyrke bær og lave delikatesser, og den hvide, pompøse ejendom med sortglaserede teglsten og høje, sprossede vinduer gjorde de til hovedkontor og logo. Den kan i dag spottes i delikatesseforretninger landet over, for den pryder samtlige saft- sirups- og vinflasker fra Vibegaard.

Salget stiger år for år, og for nylig var der besøg fra Vietnam, som kan blive det første store eksportmarked – hvis forretningen fortsætter.

For med den linjeføring, der ligger på bordet, hælder han til at lukke Vibegaard.

»Den Gamle Fabrik i Skælskør er et navn og et brand, men den eksisterer ikke. Det er der ikke meget indhold i. Uden stuehuset har vi ikke længere vores forretning,« siger Anders Sørensen, der »ikke kan fatte«, at højspændingsledningerne skal passere dyre ejendomme, men holdes væk fra gravhøje.

»Er de bange for, at de døde vågner op?« spørger han.

Jyllands-Posten undersøger

På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Målet er at stille magthavere til ansvar. Midlet er at stille spørgsmål − så du kan vide mere. Lige nu ser vi på en række historier om, hvad der sker, når stat og borgere kæmper om, hvem der skal betale prisen for den grønne omstilling.

Har du kendskab til sager, som vi bør undersøge, så kontakt os på jpgraver@jp.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.