Kampen om Dannebrog

Dannebrog anno 2019 er blevet politiseret, mener ekspert: Nogle bruger Dannebrog til at markere en afgrænsning af, hvad der er dansk, nogle forsøger at bruge det som et symbol på åbent fællesskab, og så er der dem, der piller det ned for ikke at støde nogen.

Normalt var væggen bag talerstolen i folketingssalen prydet af et vægtæppe af den nordjyske kunstner Berit Hjelholt. Men ikke den dag i oktober 2016, da politikerne mødte op til Folketingets åbning. I stedet hang der et stort flag i en specialdesignet splitudgave. Et tre meter langt stykke rødt stof med et hvidt kors i.

Dannebrog.

Flaget, der betegnes som verdens ældste nationalflag, og som har sat farver på Danmarks bevægende øjeblikke. Det var med, da danskerne jublede i gaderne i befrielsesdagene i maj 1945, det var med, da Danmark på mirakuløs vis sejrede i EM-finalen i fodbold på Nya Ullevi i Gøteborg i 1992, og det var ligeledes med i hænderne på tusindvis af danskere, som var stimlet sammen, da det nygifte kronprinspar kørte gennem de københavnske gader i åben karet i maj 2004.

Et flag, der gennem årene har symboliseret håb, fællesskab og glæde, men også et flag, der i nyere tid har blafret og smældet under debatter om dansk identitet og indvandring. Som det også var tilfældet ved Folketingets åbningsdebat i 2016.

Lige nu forberedes Dannebrog en storstilet fejring på valdemarsdag den 15. juni, hvor det er 800 år siden, at det ifølge myten faldt ned fra himlen under et slag ved Tallinn i Estland. Spørgsmålet er, hvad det er for et symbol, der skal fejres i 2019? Er det et Dannebrog, der i stigende grad samler eller splitter? Og er det et symbol, der stadig er tilslutning bag?

En del af svaret blev givet i forbindelse med åbningsdebatten i 2016.

Foto: Keld Navntoft

Signalværdien i en flagstang

Det havde dengang længe været en mærkesag for Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard at få Dannebrog op at hænge i folketingssalen. Det var bare aldrig lykkedes, hverken da partikollegerne Søren Espersen eller Poul Nødgaard var medlemmer af Folketingets Præsidium, som består af Folketingets formand og fire næstformænd fra de største partier.

I juli 2015 var Pia Kjærsgaard i midlertidig blevet formand for Folketinget, og under en renovering af folketingssalen, der fandt sted op til åbningsdebatten i 2016, opstod der en mulighed.

Renoveringen havde efterladt det, Pia Kjærsgaard betegner som en sort, grim asbestplade bag talerstolen, der hvor tæppet plejede at hænge. Pia Kjærsgaard så det som et oplagt sted at hænge Dannebrog. Hun havde det oppe at vende på et møde i præsidiet, og selv om tilslutningen ifølge Pia Kjærsgaard var »nølende« fra de øvrige, blev forslaget stemt igennem, og flaget kom op at hænge.

En, der ikke var med til det pågældende møde, var 3. næstformand i Folketinget, Enhedslistens Christian Juhl, og han var langtfra tilfreds, da han hørte om beslutningen. Han udtalte efterfølgende, at han anså det som værende tæt på magtmisbrug af formanden, at hun havde fået hængt et »værdibaseret flag« op lige over sin plads i Folketinget.

Debatten om Dannebrog var antændt. Forfatter og folketingskandidat for Alternativet Henrik Marstal skrev i en klumme i Politiken, at Dannebrogs tilstedeværelse i folketingssalen var kronen på det værk, som blev indledt med visse politikeres vedholdende ”os mod dem”-retorik. Journalist og forfatter Georg Metz kaldte Dannebrogs tilstedeværelse i folketingssalen for »en stærk politisk handling« og flaget for et udtryk for entydighed: »Jeg er ellers meget dansk, men jeg ville føle mig ekskluderet«.

En læser i Kristeligt Dagblad beskrev Dansk Folkeparti som det »flagliderlige parti« og deres brug af Dannebrog som »Danmarks største identitetstyveri«. Venstres Kristian Pihl Lorentzen, der også var medlem af præsidiet, kaldte derimod Dannebrog verdens flotteste og et samlende symbol.

Krigen i kolonihaven

Lignende konflikter har udspillet sig hjemme i folks haver. Som bloggeren Camilla Schwalbe, der i en klumme i Jyllands-Posten funderede over signalværdien i sin 30-års fødselsdagsgave – en flagstang:

»For er en flagstang (fortsat) nu til dags blot et nationalt symbol, der markerer glæde over sit nationale tilhørsforhold? Eller sender Dannebrog i manges øjne også et ekskluderende budskab?« spurgte hun.

Eller da forfatteren og kønsforskeren Karen Syberg i et debatindlæg i Information skrev om, hvordan flere af hendes venner betragter flagning som »reaktionært og småborgerligt«. Hun mente, at det var på tide at tage flaget tilbage fra Dansk Folkeparti.

Også børne- og ungdomsorganisationen FDF – Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund – har måttet tygge lidt på, hvad Dannebrog egentlig signalerer. Forbundet havde fået analyseinstituttet YouGov til at spørge danskerne, hvordan dets logo – et skjold påført Dannebrog – blev opfattet. Svaret var, at 36 pct. af de adspurgte opfattede det som gammeldags, og tilsvarende 36 pct. opfattede det som nationalistisk. Blot 5-10 pct. fandt det elegant, tillidsvækkende og velanset.

»Det ærgrer os, at vi opfattes gammeldags og nationalistisk, når det ikke er vores eget billede,« lød det fra FDF’s formand, Jonas Kolby Laub Kristiansen, i en artikel på organisationens hjemmeside i 2017.

På kunstmuseet Kunsten i Aalborg skulle en gruppe efterskoleelever i 2016 udstille tøj under overskriften »provokerende mode«. Der var bl.a. en kjole, der var syet af hygiejnebind, hæklede bryster, men det var et Dannebrog, der var omsyet til en burka, der løb med opmærksomheden.

»Det er et clash mellem noget meget dansk og noget meget fremmed, og det blev via burkaen meget fysisk synligt,« siger Peter Juul fra Kunsten, der var med til at lave udstillingen.

Ifølge Christian Albrekt Larsen, professor på Aalborg Universitet, som har forsket i danskernes holdninger til deres egen nationalitet, er Dannebrog i stigende grad blevet politiseret, hvilket også splitter os i vores forståelse af Dannebrog. Et skred, han mener begyndte i midten af 1990’erne, og han peger på to afgørende faktorer:

»Der er kommet udlændinge til Danmark, og især Dansk Folkeparti har taget flaget til sig i sin politiske agitation for danske værdier og en stram udlændingepolitik.«

»Der er nogle, der bruger Dannebrog til at markere en afgrænsning af, hvad der er dansk, og så er der nogle, der siger, ”lad os overforbruge det og vinde det tilbage som et symbol på bredt, åbent fællesskab”, og så er der andre, der har en strategi om at pille det ned så mange steder, så det ikke støder nogen,« siger han.

Foto: Andreas Haubjerg

Systue på Christiansborg

Når dronning Margrethe sejler med kongeskibet Dannebrog til Estland for at markere Dannebrogs 800- års fødselsdag, er det med et flag i bagagen, som lever en omskiftelig tilværelse. Det optræder på fredelig vis på kagemanden til børnefødselsdagen, det agerer rebet i den hjemlige værdipolitiske tovtrækning, og det er heksen på bålet, når Danmark skal afstraffes i den store verden, som var tilfældet, da Dannebrog stod i flammer flere steder i den muslimske verden, efter at Jyllands-Posten den 30. september 2005 havde bragt 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Det bliver stadig stolt vist frem, når Danmark vinder fodboldkampe, men det blev også pillet af backpackernes rygsække, da det var knap så sjovt at være dansker i det store udland.

Torben Kjersgaard Nielsen, lektor i middelalderhistorie ved Aalborg Universitet, der har skrevet bogen Dannebrog, fortæller, at vi i dag står over for et mangesidet symbol, der også bruges vidt forskelligt.

»Det spænder vidt, og det kan anvendes af rigtig mange forskellige grupperinger til forskellige former for markeringer,« siger han.

Går man 100 år tilbage, var der i højere grad konsensus om Dannebrog, mener han. Da Dannebrog havde 700-års fødselsdag i 1919, fyldte savnet af Sønderjylland, som Danmark mistede ved nederlaget i krigen i 1864, og Dannebrog var i høj grad symbolet på et antændt håb om en snarlig genforening, som der var åbnet for, efter at Tyskland havde tabt Første Verdenskrig:

»Man lavede en systue på Christiansborg, hvor borgerskabets kvinder fra København kunne tage deres symaskiner med ind på Christiansborg og sy dannebrogsflag til sønderjyderne, når de vendte hjem,« fortæller Torben Kjersgaard Nielsen.

Dannebrog var symbolet på sammenhold – også i de år såret over det tabte Sønderjylland blev slikket. I Politiken den 15. juni 1919 blev det beskrevet, at »for hvert rødt og hvidt Flag, den sønderjydske Bonde maatte gemme paa Kistebunden, er ti blomstret frem i den kjøbenhavnske Arbejders Kolonihave.«

I en reportage i Jyllands-Postens dagen efter 700-års fejringen kaldte Christian X Dannebrog for frihedens flag:

»Vort Flag er Frihedens Flag, og det tilhører Landets Historie: derfor haaber jeg at kunne overgive det rent og pletfrit til mine Efterkommere.«

Toben Kjersgaard Nielsen beskriver, at Danneborg senere – i befrielsessommeren 1945 – var et glædes- og frihedssymbol. Men hvis Dannebrog symboliserede håb i 1919 og frihed i 1945, er det langt sværere at forene betydningen i ét ord i dag.

Forfatteren peger på, at flaget kan symbolisere noget forskelligt, alt efter hvem man spørger – fra det ophøjede til det ligegyldige og fra et traditionelt samfund, dansk frisind, åbenhed til hygge.

Torben Kjersgaard Nielsen kommer med et eksempel fra den netop overståede valgkamp. Her blev Dannebrog brugt af højrefløjen som en politisk markering, mens eksempelvis rapperen Nikoline Vicic Sunshine Rasmussen i en musikvideo forud for valgkampen præsenterede Dannebrog på et par kvindelige baller. Hendes budskab var, at det var bedre at forbinde Dannebrog med en røv end med eksklusion og Dansk Folkeparti.

»Skal man sætte ét ord på, er det måske mangfoldighed, fordi Dannebrog kan betyde så mange ting,« siger han.

Foto: Jens Dresling

Bred opbakning til Dannebrog

En aktuel temperaturmåling på danskernes forståelse af Dannebrog viser, at flaget i dag stadig anses som et samlende symbol, men at der samtidig er tegn på revner. En meningsmåling, som Norstat har foretaget for Jyllands-Posten, viser, at 40 pct. af de 18-29-årige er »helt enige« i, at »Dannebrog er et positivt symbol, som alle danskere kan samles om«. Tilsvarende er tallet 72 pct. blandt befolkningen på 70 år og derover. Selv om andelen, der er uenig i udsagnet (4 pct. eller derunder), er meget lille hos begge aldersgrupper, mener Christian Albrekt Larsen, at der er tale om en markant forskel, som kan forklares med, at ungdommen er vokset op med et flag, der er politiseret.

»I 1919 havde vi mistet Sønderjylland. Vi stod sammen om at blive genforenet og udligne klassefordelingen. I dag er det hele lykkedes, og så fylder frygten for, at det hele kan skride. Der står indvandringen som den helt store bekymring. Det er der, den store kamp om Dannebrog står lige nu. Er flaget for de etniske danskere, eller er det for alle, der bor i landet?« siger Christian Albrekt Larsen.

Men man skal ikke tage fejl. Dannebrog er ikke et afdanket og færdigt symbol. Det mener både Christian Albrekt Larsen og Torben Kjersgaard Nielsen. Som sidstnævnte udtrykker det, så skabte Muhammed-krisen nok furore, men den lokale halalslagter i Aarhus bruger Dannebrog på linje med Kvickly, når butikken fylder rundt.

Historiker og professor Uffe Østergaard peger på, at Dannebrog i stigende grad også symboliserer samling. Det er sket, i takt med at det igen er kommet på mode at bevare sin identitet i en globaliseret verden.

»I 1990’erne troede man, der var to fænomener, der ville forsvinde. Religion og nationalisme. Men det er gået akkurat omvendt.«

Han mener, at som så meget andet af Dansk Folkepartis politik så har de øvrige partier også taget Dannebrog mere til sig.

Et synspunkt, som Pia Kjærsgaard deler:

»For nylig var jeg ude for, at en mand kom hen og sagde, at det ledeste, vi nogensinde har gjort, var at tage patent på Dannebrog, og jeg sagde, at du er så velkommen til at bruge det selv. Men det er meget sjældent, at jeg oplever den slags i dag.«

I folketingssalen vajer Dannebrog da også fortsat. Ikke i den enorme splitudgave, men i en afdæmpet folkelig faneudgave. En beslutning, som Christian Juhl (EL) er rigtig glad for. Han afslører også, at han sætter stor pris på flaget:

»Jeg har været fanebærer, og jeg har intet imod Dannebrog, men jeg har noget imod, at det bliver overdimensioneret. Det var der også enighed om i præsidiet, og derfor hænger det store flag i en splitudgave der heller ikke i dag.«

Han siger, at Pia Kjærsgaard dengang pludselig havde købt et splitflag, selv om det var aftalen i præsidiet, at de alle sammen skulle være enige, før der blev truffet en beslutning.

»Jeg blev stiktosset, fordi jeg ikke synes , at hun kan tillade sig at beslutte noget hen over hovedet på os, når vi har aftalt noget andet.«

Pia Kjærsgaard mener, at Christian Juhl blot kunne have mødt op til mødet.

»Han sagde, at det var magtmisbrug, og at han ikke havde været med til at beslutte det. Det sidste er fuldstændig rigtig, men så må man jo møde op.«

Hun er sikker på, at der nu er fundet en permanent løsning.

»Der gik noget tid, men så fik vi endelig Dannebrog op i folketingssalen. Og jeg er helt sikker på, at det hænger der permanent ... Ja, det er jeg sikker på.«

Dannebrog ser ud til at have fået en permanent plads i Folketingssalen. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Andre læser

Mest læste

Del artiklen