• For abonnenter

»Jeg græd og tiggede og konfronterede lægerne med, at de tilsidesatte retningslinjerne«

Efter at Lene Schnoor-Jørgensen som 34-årig blev behandlet for en særlig aggressiv form for brystkræft, skulle hun ifølge reglerne efterfølgende kontrolundersøges grundigt hvert år i 10 år. Men det første indkaldelsesbrev rystede hende.

Artiklens øverste billede
Lene Schnoor-Jørgensen var blot 34 år, da hun i 2015 fik konstateret brystkræft. Efter hun var færdigbehandlet, skulle hun ifølge retningslinjerne følges tæt med både ultralyd, røntgen og lægetjek hvert år i 10 år for tidligt at opdage eventuelle nye kræftknuder. Men den kliniske mammografi blev sparet væk, og hun fik kun tilbudt en røntgenundersøgelse, hvor risikoen for at overse kræft er langt større end med ultralyd. Foto: Casper Dalhoff

Det var både med længsel og frygt, at Lene Schnoor-Jørgensen i sommeren 2016 ventede på dét brev fra sygehuset, som hun vidste snart ville dukke op i e-boksen: Indkaldelsen til den første kontrolundersøgelse, efter at hun knap to år tidligere – som 34-årig – havde fået diagnosen brystkræft og efterfølgende gennemgået et langt behandlingsforløb med operation, flere måneders kemoterapi og i alt 33 strålebehandlinger.

Det store sundhedssvigt

I flere regioner har tusindvis af kvinder ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de burde, fordi sygehusene manglede ressourcer. For en række af kvinderne betyder det, at deres brystkræft formentlig blev overset i første omgang.

Hvordan kunne det ske? Hvem bærer ansvaret? Og sker det også på andre områder i sundhedsvæsenet? Jyllands-Posten undersøger sagen.

Nu var det godt et år siden, at hun var er

Andre læser

Mest læste

Del artiklen