»Jeg fik klare ordrer på ikke at bruge regimeskifte som argument«

Jens Rohde var politisk ordfører for Venstre, da Danmark gik i krig i Irak. »Oppefra« fik han klare instrukser.

Artiklens øverste billede
Som politisk ordfører for Venstre op til Irakkrigen fik Jens Rohde klare instrukser om, hvad han skulle kommunikere, fortæller han. Arkivfoto: Casper Christoffersen

Tungen skulle holdes lige i munden forud for den danske beslutning om at gå med i krigen i Irak i 2003.

For på den ene side var det helt åbenlyst, hvorfor Danmark skulle gå med i krig, men på den anden side var der et folkeretligt grundlag at forholde sig til.

Sådan lyder det fra Jens Rohde, som i dag er medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, og som dengang var politisk ordfører for Venstre.

Tirsdag udkom en uvildig historisk udredning af Danmarks krigsdeltagelse i bl.a. Irakkrigen. Af den fremgår det, at Fogh-regeringen var bekendt med, at USA’s mål med Irakkrigen var et regimeskifte – og at Fogh i en samtale med Wolfowitz den 27. marts 2002 i Pentagon »erklærede sig enig i, at konsekvensen af en intervention var regimeskifte og ikke kun afvæbning«.

(...) men man kan godt diskutere, om målet ikke reelt kom til at hellige midlet i lige rigelig grad.

Jens Rohde (R), tidl. politisk ordfører for Venstre

Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) erklærede ellers gentagne gange, at målet var afvæbning af regimet, som man frygtede havde masseødelæggelsesvåben, og Jens Rohde fik også besked om ikke at tale højt om et regimeskifte, fortæller han.

Skabte et billede

»Jeg fik klare ordrer på ikke at bruge regimeskifte som argument,« siger Jens Rohde, der tidligere har beklaget sin daværende støtte til Irakkrigen.

Han forklarer, at ordren kom »oppefra«, men fra hvem vil han ikke fortælle.

Da Folketinget den 18. marts 2003 skulle stemme om beslutningsforslaget for at gå med i krig, var også masseødelæggelsesvåbnene for en stund ude af regeringens argumentation. Ifølge det juridiske grundlag handlede det om, at Irak ikke levede op til FN’s resolution 1441.

»Mens jeg stod på Folketingets talerstol, fik jeg besked om, at jeg ikke skulle tale om masseødelæggelsesvåben som et argument for at gå i krig. Jeg skulle bare holde mig til det, der stod i beslutningsforslaget, selv om vi i processen op til selv havde skabt et billede af, at det jo netop handlede om afvæbning og dermed masseødelæggelsesvåben. Det var sådan set et meget klogt træk at udforme forslaget sådan og holde sig til resolution 1441, men man kan godt diskutere, om målet ikke reelt kom til at hellige midlet i lige rigelig grad,« siger Jens Rohde.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.