Danske konspirationsteorier om Ejbybunkeren

For 25 år siden blev det skrevet, at Ejbybunkeren blev brugt til ulovlig aflytning og var forbundet til Kastellet i København med en tunnel. Men historikere tvivler på, at det er rigtigt. En ny antologi fortæller bunkerens historie.

Artiklens øverste billede
Ejbybunkeren er i dag et museum, hvor man som på billedet til højre kan se den tidligere indretning. Foto: Mik Eskestad

I år er navnet Edward Snowden blevet hamret fast i historiebøgerne. I juni måned lækkede den amerikanske ”whistleblower” fortrolige oplysninger om NSA og masseovervågningsprogrammet PRISM til den engelske avis The Guardian. Handlingen satte gang i en international debat om omfanget af ulovlig overvågning i verden.

I Danmark har vi gennemt tiden også haft vores egne aflytningsskandaler. Og faktisk kan vi her i 2013 fejre 25-års jubilæum for en af de mere mærkværdige aflytningsskandalesager.

I juni måned 1988 blev Ejbybunkeren ved Rødovre vest for København centrum for en opsigtsvækkende sag, da næsten samtlige danske dagblade bragte historien om hemmelige agenters mulige ulovlige aflytninger i bunkeren og en underjordisk tunnel mellem bunkeren og Kastellet i det centrale København. Mindre end en måned senere blev der i Folketinget indført en lov om øget opsyn med de hemmelige tjenester.

Men hvor kom historien om Ejbybunkeren fra, og var der noget om snakken, eller var det bare sikkerhedspolitisk spin?

Blandt andre Martin Jespersen, museumsleder for Oplevelsescenter Vestvolden, tvivler dog på, at Ejbybunkeren blev brugt til ulovlige aflytninger.

»Historien om de ulovlige aflytninger og den hemmelige gang kom på et tidspunkt, hvor den sikkerhedspolitiske situation i Danmark var temmelig speget. Man kan forestille sig, at historien om Ejbybunkeren som central for ulovlige aflytninger først og fremmest var veludført politisk spin. Efter historien blev bragt, blev der i hvert fald gennemført en lov om øget kontrol med de hemmelige tjenester, som oppositionen ønskede det,« siger Martin Jespersen. Han er medforfatter til en ny antologi om Den Kolde Krigs bygningsværker, som Kulturstyrelsen netop har udgivet.

Man kan forestille sig, at historien om Ejbybunkeren som central for ulovlige aflytninger først og fremmest var veludført politisk spin.

Martin Jespersen, Museumsleder for Oplevelsescenter Vestvolden

»Den er nok for fantastisk. Det var formentlig bare spin,« siger han.

Alternativ sikkerhedspolitik

For at finde hoved og hale i sagen om Ejbybunkeren er vi nødt til at starte ved begyndelsen.

Fra 1982 og frem til 1988 var Poul Schlüter dansk statsminister i en mindretalsregering støttet af Det Radikale Venstre og Fremskridtspartiet. På samme tid eksisterede der dog også et alternativt sikkerhedspolitisk flertal bestående af venstrefløjen og Det Radikale Venstre.

Det betød, at et flertal uden om regeringen kunne vedtage 22 beslutningsforslag i Folketinget, som det officielle Danmark skulle efterleve. De 22 forslag (plus seks forslag, som regeringen stemte for) er kendt som fodnotepolitikken.

Det var dog ikke altid, at den borgerlige regering var enig i venstrefløjens sikkerhedspolitiske agenda, og ved flere lejligheder fandt det alternative flertal, at regeringen ikke havde håndteret flertallets mandat korrekt, hvilket bl.a. resulterede i Uffe Ellemanns 80 berømte ”næser”.

Kravet om, at vi skulle spørge vores allierede, om de havde atomvåben på deres skibe, var dråben, der fik bægeret til at flyde over for regeringen, og i april måned udskrev statsminister Poul Schlüter folketingsvalg til afholdelse 10. maj.

Folketingsvalget betød, at Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre dannede en trekløverregering og på samme tid brød det alternative sikkerhedspolitiske flertal, inden beslutningsforslaget om øget opsyn med de hemmelige tjenester blev gennemført i Folketinget.

Artikel om hemmelig gang

Den 10. juni, altså en måned efter dannelsen af den nye regering og opbruddet med det alternative sikkerhedspolitiske flertal, bragte det venstreorienterede tidsskrift Socialistisk Information et 47 sider langt særnummer af tidsskriftet, der omhandlede Ejbybunkeren, ulovlige aflytninger i bunkeren og en hemmelig underjordisk gang til transport af agenter og materiale fra bunkeren til Kastellet i det centrale København.

Ifølge artiklen sad der firholdsskift på 50-100 agenter ad gangen i Ejbybunkeren og aflyttede private danskere og udenlandske ambassader. Artiklen fremførte flere forhold, der understøttede påstanden om den hemmelige gang. Blandt andet skulle træerne på Kastellets centrale plads have forskellige højde, der antydede, at der var en indgang til den hemmelige gang netop der.

Ejbybunkeren set indefra. Arkivfoto

Artiklen pegede også på forskellige steder langs gangens påståede rute, hvor det københavnske vejnet var formet på en måde, der sandsynliggjorde, at der kunne ligge en hemmelig gang i undergrunden. Men historiker Kristian Puggaard er alligevel ikke overbevist.

»Artiklen indeholdt en masse tekniske detaljer om telefonledninger og rørlægninger i undergrunden, der i teorien muliggjorde den hemmelige gang. Historien skal også ses i lyset af Kejsergadeskandalen, hvor det i 1969 var blevet afsløret, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde foretaget ulovlige aflytninger af udenlandske ambassader fra en kælder i Kejsergade. Kælderen blev rømmet, og der blev i artiklen i Socialistisk Information spekuleret i, at centralen for de ulovlige aflytninger efterfølgende var blevet flyttet til Ejbybunkeren. Det er min tolkning, at forfatteren til artiklen i Socialistisk Information heller ikke selv troede på historien,« siger han.

Keld Jensen, der ganske vist var politisk aktiv dengang i 1988, afviser, at historien om den hemmelige tunnel på nogen måde var politisk spin fra hans side eller fra andres. Han har heller ikke grund til at betvivle de kilder, som tippede ham om den hemmelige tunnel.

»Jeg fik min information af nogle kilder, som jeg ikke kan sige navnene på. Men jeg har ingen grund til at tro, at de informationer ikke var rigtige. Derefter undersøgte jeg geografien i sagen og fandt nogle klare indikationer på, at mine kilder talte sandt. Hvordan man har lavet tunnelen, har jeg ingen idé om, men jeg kunne se, at der gik en gang fra Ejbybunkeren og langt ind i Rødovre og tilsvarende fra Kastellet. Det er afgørende i den sag, at jeg kan sige, at der ikke var nogen, der satte min dagsorden,« siger Keld Jensen.

Medier fulgte trop

Socialistisk Information var dog ikke de eneste, der bragte historien om de ulovlige aflytninger og den hemmelige gang til Ejbybunkeren. Næsten samtlige danske aviser kastede sig over historien. Det Fri Aktuelt bragte sågar en fem sider lang artikel om de ulovlige aflytninger.

De fleste dagblade var dog kritiske over for historien om den hemmelige gang, men afviste ikke muligheden af ulovlige aflytninger i bunkeren.

På daværende tidspunkt var bunkeren officielt et kommunikationscenter for forsvaret, men pressens interesse for historien satte pres på forsvaret, der indvilligede i at lade udvalgte medlemmer af pressen komme ind i bunkeren for at se, at der ikke foregik ulovlige aflytninger. Pressen blev dog forment adgang til nogle af rummene i bunkeren, hvilket gjorde, at historien om bunkeren som ulovlig lyttecentral ikke døde helt.

Hvorvidt den daværende regering også blev ubekvemme ved pressens omtale af bunkeren og perspektivet til endnu en Kejsergadeskandale, er svært at sige. Men én ting er sikkert. Blot 27 dage efter at Socialistisk Information bragte historien om Ejbybunkeren, blev der vedtaget et lovforslag i Folketinget om udvidet opsyn med de hemmelige tjenester FET og PET.

Lederen for Oplevelsescenter Vestvolden, Martin Jespersen, har en teori:

»Om folkene bag den spektakulære historie selv har troet på delen om den hemmelige tunnel, vil jeg tillade mig at tvivle på. Det tror jeg nærmere var det veleksekverede spin, der skulle skabe opmærksomhed om den egentlige bekymring, det vil sige de hemmelige aflytninger. Og hvis det var hensigten, må man jo sige, det virkede,« siger han.

Historien slutter dog ikke her. En central spiller i de danske sikkerhedspolitiske spørgsmål, Jens Thoft fra SF og medlem af Folketinget fra 1984 til 1994, fortæller, at der var en anden årsag til, at lovforslaget blev vedtaget i hast.

Jens Thoft havde skrevet forordet til artiklen i Socialistisk Information. Han mener ganske vidst, at historien om den hemmelige gang nok ikke er sand, men han vil ikke afvise, at der blev foretaget ulovlige aflytninger i bunkeren. Samtidig var han ophavsmand til det alternative sikkerhedspolitiske flertals beslutningsforslag om øget opsyn med de hemmelige tjenester.

»Efter dagspressen bragte historien om Ejbybunkeren, blev det arrangeret, at nogle medlemmer af Folketinget skulle ud og besigtige bunkeren. De så ikke skyggen af noget, der lignede hemmelige gange, og min partifælle Pelle Voigt fortalte mig, at der formentlig heller ikke foregik ulovlige aflytninger. Jeg ville gerne have besigtiget bunkeren, men jeg var i New York med den socialdemokratiske politiker Lasse Budtz til en nedrustningskonference,« fortæller Jens Thoft.

Regeringen var presset

Og netop Jens Thofts og Lasse Budtz’ fravær kan være årsagen til, at lovforslaget om de hemmelige tjenester blev vedtaget så hurtigt. Selv om det alternative sikkerhedspolitiske flertal var væk, vaklede regeringens flertal stadig på det sikkerhedspolitiske spørgsmål, da den radikale politiker Bernard Baunsgaard ifølge Jens Thoft støttede hans forslag.

Så da et lovforslag om de hemmelige tjenester blev endelig vedtaget i Folketinget, var Jens Thoft slet ikke i landet til at stemme:

»Mens jeg var i New York, fremsatte Erik Ninn-Hansen i hast en amputeret version af mit lovforslag om øget opsyn med de hemmelige tjenester. Så da jeg så kom hjem, var forslaget vedtaget. Det var jo smart gjort af Erik Ninn-Hansen, for så fik han selv lov til at fastlægge grænserne for kontrollen. Havde vi andre haft flertallet på dagen, havde vi nok opstillet nogle skrappere grænser.«

Jens Thoft tror dog ikke på, at historien om Ejbybunkeren var politisk spin, men han medgiver, at historien muligvis kan have påvirket Erik Ninn-Hansen til at fremsætte sit lovforslag. Lovforslaget blev fremsat den 14. juni – altså fire dage efter historien om Ejbybunkeren blev bragt.

Læs hele Kulturstyrelsens antologi her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.