Spionerne, der gik fri

Sag nummer 3719/60 om agenten Flame handler om en ung dansker, der blev betaget af spændingen og kvinderne, de døde postkasser og den usynlige blæk.

Og som derfor - hvis dokumenterne om ham taler sandt - begik spionage og groft landsforræderi til fordel for Østtysklands berygtede sikkerhedspoliti Stasi.

Sagen 3719/60 om agenten Flame kunne forlængst være undersøgt og afsluttet.

Siden Berlin-murens fald har ingen spionsag i Danmark set mere oplagt ud.

Alligevel har Politiets Efterretningstjeneste intet foretaget sig i sagen. Den pågældende er end ikke afhørt.

Og heller ikke regeringen har på noget tidspunkt virket interesseret i at kortlægge og opklare Den kolde Krigs forbrydelser.

Agent Flame, alias den danske journalist Flemming Sørensen, blev i 1983 stillet for en tysk domstol, tiltalt for at have arbejdet for den frygtede østtyske sikkerhedstjeneste Stasi.

Sagen blev aldrig ført til doms - beviserne var ikke gode nok. Men den erfarne vesttyske spiondommer Klaus Wagner fastslog, inden han lukkede sagen og løslod Flemming Sørensen, at der stadig »bestod en ikke uvæsentlig mistanke« mod den danske journalist.

Seks år senere smuldrede Muren, og sandheden om DDR-regimets absurde overvågning af enhver borgers mindste bevægelse kom for dagen:

Alt var nedfældet.

Også detaljer om de mange udlændinge, der havde forrådt deres eget land og arbejdet for Stasi.

Som - skulle det viste sig - journalist Flemming Sørensen.

Meget materiale var destrueret i DDR's sidste kaotiske dage. Men arkiverne skulle i årene efter Murens fald alligevel få stor betydning for de vestlige lande, der trods Østblokkens sammenbrud ønskede at få afregnet med de af deres landsmænd, der havde tjent fjenden i øst.

Efterforskningen og retsopgøret begyndte i Tyskland. England og USA fulgte med - og selv vore nabolande Norge og Sverige har siden 1992 brugt kræfter på at få adgang til de østtyske arkiver, kortlægge DDRs agentnetværk og undersøge, hvorvidt der kan rejses straffesager mod norske og svenske borgere.



Danmark lod være



Også Danmark havde chancen - men benyttede den ikke.

Bjørn Westh, der var justitsminister fra 1994 til 1996, erkender i dag overfor Jyllands-Posten, ar han som minister gav ordre til, at PET ikke skulle bruge ressourcer på at rode i de østtyske arkiver eller gennetrævle fortiden - med mindre man kunne bruge arkiverne i forbindelse med opklaringen af helt konkrete sager.

Så nu - i ti-året for Murens fald - står det klart, at Danmark reelt ikke har undersøgt sager eller fået retsforfulgt én eneste dansker, der under Den Kolde Krig arbejdede for Stasi eller andre i Øst.

Og nu er det for sent.

Forbrydelser, begået af danske statsborgere under Den Kolde Krig, vil i langt de fleste tilfælde i dag ikke kunne straffes på grund af lovens regler om forældelse. Undtaget er kun de allergroveste sager om spionage og forræderi, der kan give fængsel i 16 år eller på livstid.

Journalist Flemming Sørensen kan ånde lettet op.

Trods den stærke mistanke, som spiondommer Klaus Wagner gav udtryk for i 1983, foretog Politiets Efterretningstjeneste sig intet i sagen de første otte år efter Murens fald.

Men sagen rullede igen i december 1997, da først Ekstra Bladet og siden Politiken og Jyllands-Posten, fik adgang til Stasi-akterne om Flemming Sørensen. Akterne viste, at han i 20 år havde arbejdet for Stasi, spioneret mod Danmark, infiltreret ambassader og tysk efterretningstjeneste samt - står der i papirerne - angivet østtyskere, der hemmeligt arbejdede for Vesttyskland.



»Jeg frygter intet«



Men heller ikke disse afsløringer fik PET til at handle.

Først da en dansk statsborger - i forargelse - anmeldte Sørensen til politiet, blev PET i februar 1998 tvunget til at bede de tyske myndigheder om materiale i sagen til brug ved en eventuel straffesag.

Endnu uden resultat.

»Jeg frygter intet. Jeg har selv opsøgt PET, og de har siddet med alle avisartiklerne om mig og sagt, at det ikke interesserer dem en døjt,« siger Flemming Sørensen i dag.

Sagen 3719/60 synes klar:

Politiets Efterretningstjeneste har i årevis undladt - i det, der ligner en oplagt sag om landsforræderi og spionage - at tage ét eneste skridt til at få sagen undersøgt. Selv om DDR-arkiverne bugner af materiale om Flemming Sørensen.

Eksemplet er ikke enestående.

Forfatterne Jan Michaelsen og Mette Herborg har i Stasi-arkiverne fundet 41 akter om den tidligere VS-politiker Litten Hansen, som Stasi forgæves forsøgte at hverve.

Det interessante er, at Stasi-arkiverne røber yderst detaljerede oplysninger om Littens Hansens privatliv, indberettet af den danske Stasi-agent "Cæsar", hvis opgave var at rekruttere DDR-agenter i de venstreorienterede miljøer i Danmark. Det står klart, at "Cæsar" - hvis rigtige navn ikke er kendt - har haft en så detaljeret viden om Litten Hansens privatliv, at han måtte være nær bekendt af hende selv eller hendes nærmeste familie.

Det står også klart, at han må have haft et indgående kendskab til Stasis arbejde og netværk i Danmark.

Disse oplysninger har været beskrevet indgående i Ekstra Bladet - uden at Politiets Efterretningstjeneste nogensinde har henvendt sig til Litten Hansen.

»Jeg har bagefter tænkt meget over, hvem det kan være, og er nu næsten 100 procent sikker på, hvem "Cæsar" er. Manden lever stadig. Beder politiet om hans navn, får de det - men jeg er aldrig blevet afhørt. Jeg tror ikke, det overhovedet interesserer dem,« siger Litten Hansen til Jyllands-Posten.



Det samme svar



Medlemmer af Venstre, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet har fire gange i løbet af de seneste to år bedt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og justitsminister Frank Jensen (S) forklare, hvorfor søgen i Stasi-materialet i Østberlin endnu ikke har givet resultat, og hvorfor ingen danske Øst-agenter endnu er blevet retsforfulgt.

Hver gang har svaret været det samme:

De to ministre har fastslået, at politiet ikke »med sikkerhed« har identificeret danskere, der arbejdede for Øst, og hver gang har de forsikret, at man »til stadighed har opmærksomheden rettet mod muligheden« for at afsløre spioner.

Disse enslydende forklaringer har været nok til, at sagen er blevet lagt død, som det hedder blandt embedsmænd.

Indtil den 4. november sidste år.

Venstres Svend Aage Jensby bad påny statsminister Poul Nyrup Rasmussen gennemgå DDR-arkiverne - denne gang også med henblik på at undersøge, hvorvidt medlemmer af VS, Socialistisk Folkeparti og kommunistpartiet har virket som Øst-agenter.

Embedsmænd frygtede det værste. Venstre kædede nemlig spørgsmålet sammen med den ophidsede, stærkt ideologiske debat om regeringens planlagte kulegravning af Politiets Efterretningstjeneste - som Jensbys parti og den øvrige højre-opposition er stærkt imod.

Justitsminister Frank Jensen har kaldt PET »en stat i staten« og sat tjenestens chefer og medarbejdere på anklagebænken. Embedsmænd frygtede derfor, at statsministeren - da han skulle besvare Svend Aage Jensbys spørgsmål i Folketinget den 4. november - ville blive angrebet hårdt.

Man kunne forudse, at regeringen ville blive beskyldt for at have rettet grove angreb mod PET og dets medarbejdere, mens man samtidig forhindrede et opgør med den kolde krigs "nyttige idioter" og forrædere - muligvis for at holde hånden over venner, partifælder og politiske kolleger, der under den kolde krig "flirtede" med fjenden.



Beredskabsnotat



Af samme grund blev ledelsen i Politiets Efterretningstjeneste beordret til at lave et særligt beredskabsnotat, som en presset Poul Nyrup Rasmussen kunne læse op i Folketinget i håb om at afværge de værste angreb.

Notatet blev skrevet få timer før statsministeren skulle i Folketingssalen for at besvare spørgsmål S 326 fra Svend Aage Jensby.

Og notatet, som Jyllands-Posten har fået udleveret, præsenterer en helt ny og overraskende forklaring på, hvorfor regeringen og PET ikke har haft held til at finde frem til danskere, der virkede som agenter for Øst:

Det er tyskernes skyld.

Af notatet fremgår det, at PET siden 1992 har forsøgt at få materialet fra tyskerne - men at det trods »telefoniske skriftlige og personlige henvendelser« ikke er lykkedes. Ifølge notatet kan PET kun få oplysninger ved at rette en formel anmodning om retshjælp, hvilket - efter politianmeldelsen i februar sidste år - omsider er sket i sagen om Flemming Sørensen.

Poul Nyrup Rasmussen slap billigt den dag i november. Oppositionen pressede ham ikke - men stillede sig for fjerde gang tilfreds med den sædvanlige forklaring om, at PET »til stadighed« er opmærksom på disse sager.

Notatet fra PET blev derfor aldrig læst op.



Misvisende



Oplysningerne i notatet er da også i bedste fald stærkt misvisende, i værste fald direkte usande.

Eller som det hedder i Justitsministeriet:

Melodien er falsk.

Sandheden er, at Politiets Efterretningstjeneste har modtaget et omfattende materiale fra de tidligere østtyske arkiver. Materiale om danske statsbogere, der angiveligt skulle have bistået DDR og Stasi.

Det bekræfter blandt andet højtstående embedsmænd i Justitsministeriet.

Materialet er ganske vist ikke modtaget direkte fra den såkaldte Gauck-kommission, der administrerer adgangen til selve Stasi-arkiverne - kommissionen er nemlig yderst restriktiv med at tillade udenlandsk politi adgang til arkivoplysninger. PET har modtaget sit materiale ad andre kanaler, formentlig gennem det tyske efterretningsvæsen, der på dansk opfordring har hentet det i arkiverne.

Samtlige disse sager er dog siden henlagt af de danske myndigheder - med den begrundelse, at de var meget tynde og umuligt kunne bære i retten.

Centrale kilder siger imidlertid, at flere sager var stærke nok til at blive prøvet ved retten, men at de blev afvist af »politiske årsager«.

Dertil kommer, at PET - ifølge Jyllands-Postens oplysninger - alene har bedt sine tyske kolleger om oplysninger om ukendte danskere, altså "små fisk", og ikke for eksempel daværende kommunister, medlemmer af VS eller SF, partifolk eller medlemmer af Socialdemokratiet og de radikale, der enten åbenlyst sympatiserede med fjenden i Øst eller optog forbindelse med Øst og deltog i besøgsrejser og fredsmøder.

I dag er det umuligt at få svar på, hvorfor stats- og justitsministeren ikke - senest i Folketinget den 4. november - blot ærligt fortalte, at man havde modtaget materiale, men at det blev anset for at være for utroværdigt og tyndt til at bære egentlige straffesager.

I stedet for at fortælle den historie, lod man PET konstruere et notat, der spillede på den falske melodi. Et notat, der skulle bruges til at give Folketinget forkerte oplysninger:

At man trods talrige henvendelser intet havde fået ud af tyskerne.

Regeringen kan have frygtet, at en kritisk opposition ville bede om flere detaljer om de enkelte sager - og bore i, hvorfor PET kun har spurgt på de "små fisk", men ikke kendte partifolk og politikere.

Daværende justitsminister Bjørn Westh afviser i dag at kommentere, hvorvidt han besluttede at henlægge de konkrete sager.

»Men vi havde en diskussion om, hvorvidt vi skulle iværksætte en systematisk gennemgang af, hvad der fandtes i disse arkiver. Vi blev enige om, at det ikke var værd at bruge ressourcer på det. PET kunne selvfølge stille konkrete forespørgsler, men vi ville ikke lave en systematisk gennemtrævling. Det ville være et kæmpe arbejde - og hvad ville glæden være af det,« siger Bjørn Westh.



Belastende oplysninger



Materialet i Stasi-arkiverne er meget uoverskueligt - og meget mangler. De tyske myndigheder forsøger i øjeblikket at rekonstruere nogle af de i tusindvis af dokumenter, der blev destrueret af Stasi-folk i DDR- regimets sidste dage.

Store mængder af det mest interessante materiale, altsammen fra Stasis afdeling for udlandsspionage, blev destrueret - men det er altså muligt at finde belastende oplysninger i andre dele af de østtyske arkiver.

Især Tyskland, men også England og USA har haft stor glæde af arkiverne - det samme gælder Sverige og Norge.

Sikkerhedspolitiet, Säpo i Sverige og Politiets Overvågningstjeneste, POT, i Norge, har modtaget et omfattende materiale fra Stasi-arkiverne og af oplysninger til det norske Storting fremgår det direkte, at POT ikke - som i Danmark - nøjedes med at bede tyskerne om oplysninger om de "små fisk", men direkte har bedt tyskerne checke mindst tre kendte norske politikere i Stasi- arkiverne.

»Materialet fra Stasi danner grundlag for efterforskning i flere sager. En er henlagt på grund af forældelse, men flere andre efterforskes fortsat. Det er ikke besluttet, om der skal rejses sag, men der er absolut noget af materialet, der ser alvorligt ud,« siger politiinspektør Vegard Aaløkken fra POT i Oslo.

Mens Politiets Efterretningstjeneste - ifølge sit eget notat - forgæves i seks år har rettet »telefoniske, skriftlige og personlige henvendelse« til de tyske myndigheder, har POT holdt flere møder med en tysk statsadvokat om adgangen til Stasi- oplysninger. POT har truffet aftaler med den pågældende om, hvordan man skal fremsende anmodninger om arkivindsigt, og statsadvokaten har af egen drift fundet materiale, der ville interessere POT; blandt andet om pengeoverførsler fra Stasi til forbindelser i Norge.

Dertil kommer, at de norske myndigheder også har afhørt tidligere østtyske føringsofficerer med henblik på at kortlægge ulovlige aktiviteter i Norge under Den Kolde Krig.

Det svenske sikkerhedspoliti Säpo har ligeledes haft stor glæde af sin adgang til arkiverne, selv om alle konkrete sager mod svenske statsborgere er forældede og ikke kan rejses:

»Vi fandt belastende materiale, der involverede svenske statsborgere. Var de ikke forældede, kunne vi både have rejst straffesager og beslaglagt en række genstande, der blev anvendt til efterretningsvirksomheden i Sverige. For eksempel agenters kameraudstyr,« siger generaldirektør Anders Eriksson fra Säpo.

Han siger, at selv om Säpo ikke har rejst straffesager, har man haft stor glæde af arkiverne.

»Vi har været i stand til at opklare et stort antal efterretningsoperationer, som har givet os et billede af, hvad der foregik på den tid. Det har ikke været let at finde materialet, men det er lykkedes.«

PETs chef, vicerigspolitichef Birgitte Stampe, fastholder dog, at PET intet materiale har modtaget:

»Vi har søgt forskellige tyske myndigheder, men jeg har ikke fået nogle oplysninger ud af dem - endnu. Vi har fået venlige og høflige afslag, men ingen reele svar,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.