Ny teknologi kan forhindre flykapring

Måske kan nyt, teknologisk udstyr forhindre fremtidige flykapringer. I øjeblikket gennemføres f.eks. forsøg med fjernstyring af fly fra jorden.

BOSTON - Teknologisk udstyr, som kunne forhindre flykaprere i at forvandle et rutefly til et dødbringende våben, er allerede afprøvet med succes, idet det er lykkedes at lande en fjernstyret FedEx Corp. 727-maskine på en af det amerikanske luftvåbens baser i New Mexico.

Projektet, der blev udført af Raytheon Corp., var baseret på GPS-teknologi, som gør det muligt at navigere med ekstrem præcision. Statslige organer og private virksomheder har kigget de teknologiske hjælpemidler nærmere efter i sømmene med henblik på at finde en metode til at gøre flytrafikken mere sikker efter terror-attentaterne 11. september.

Nogle eksperter sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om det nu også er en god ide at flytte det endegyldige ansvar for landingen af et fly fra cockpittet til folk på jorden.

Nye mål

»Der foreligger nogle temmeligt indlysende nationale sikkerhedsinteresser, skulle jeg mene,« siger John Carr, der står i spidsen for flyveledersammenslutningen National Air Traffic Controllers Association. »Det er ikke altid så enkelt, som det kunne se ud ved første øjekast. Skal udstyret f.eks. installeres i alle fly? For hvis jeg kunne styre samtlige fly, ville der være skabt et nyt mål.«

Fjernstyringsudstyr kunne måske have forhindret katastrofen 11. september - og andre tidligere flyulykker, siger formanden for National Air Transportation Association, James Coyne.

Han er af den opfattelse, at fly ville være sikrere, hvis de i sidste instans kunne styres fra jorden.

Andre eksperter peger imidlertid på, at terrorister så også ville kunne kapre fly fra landjorden.

»Det rejser mange problemer,« erkender James Coyne.

Alligevel er han overbevist om, at teknologisk udstyr er svaret. Det kunne f.eks. være udstyr, NASA i øjeblikket er i gang med at udvikle, og som vil kunne holde hånd i hanke med luftrummet omkring naturlige forhindringer og storbyer. Udstyret »umuliggør i bund og grund, at flyene bevæger sig ind i disse luftrum.«

Pålideligt system

Raytheon Corp.'s testflyvning og -landing, der blev gennemført i august og offentliggjort for nylig, var et led i en plan om udvikling af et sikkert militært og civilt system.

Systemets potentielle anvendelsesmuligheder er blevet endnu mere aktuelle efter terror-attentaterne, siger Bruce Solomon fra Raytheon Corp.

Det amerikanske militær har benyttet ubemandede, fjernstyrede rekognosceringsfly på missioner over Irak og Kosovo. Nogle af disse fly fremstilles af General Atomics Aeronautical Systems Inc. i San Diego, hvis direktør, Thomas Cassidy, efter terror-angrebene skrev til transportminister Norman Mineta og foreslog forskellige anvendelsesmuligheder inden for den civile luftfart.

»Det er et pålideligt system,« siger Thomas Cassidy. »Og som en sidste udvej er det da bedre end at flyve direkte ind i noget, man ikke ønsker at flyve ind i.«

Flyproducenten Boeing, som inden for sine rumfarts- og forsvars-aktiviteter har arbejdet meget med fjernstyrede fly, har besluttet at afvente nærmere udsagn fra ekspertgrupper, Norman Mineta har indkaldt, før man tager stilling til, hvorvidt teknologien kunne fungere i almindelige passagerfly, siger en talsmand.

»Det ville være en stor udfordring at overføre systemet til den civile luftfart, og vi skal selvfølgelig på alle måder være sikre på, at det virkelig ville forbedre sikkerheden.«

Under alle omstændigheder ville sådanne bestræbelser kræve samarbejde mellem myndigheder, producenter, piloter og flyselskaber.

Avancerede kaprere

Ifølge terror-ekspert Richard Bloom fra Embry-Riddle Aeronautical University i Prescott, Arizona, er det værd at forske i fjernstyrings-teknologi, som kunne sætte mindre avancerede flykaprere eller sindsforvirrede passagerer ud af spillet. Mod mere avancerede fjender, hvis kreativitet altid synes at kunne overvinde teknologiske forhindringer, er der imidlertid ikke meget at stille op.

»Enten smyger de sig helt uden om det teknologiske udstyr, eller også sætter de sig så godt ind i det, at de vil være i stand til at få det til at svigte eller sætte helt ud,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.