- For abonnenter
Flyvende småsten satte gang i flytning fra 600 kvm hus til en toværelseslejlighed på 69 kvm
At downsize sit hjem – at minimere størrelsen og antallet af ejendele – kræver både masser af tid, tanker og benhårdt arbejde. Men de fleste af os står på et eller andet tidspunkt i livet i en situation, der nødvendiggør en flytning til noget mindre.
Skotøjsæsken dukker op bagerst i den dunkle skunk, og den rummer en slidt barnesko, en indtørret limstift uden hætte, et for længst udløbet pas, en knækket, kantet rød blyant, en lille lysestage drejet i egetræ, nogle løse tegnestifter og clips, et kassettebånd med en etiket så falmet, at man ikke kan læse teksten, et partout-armbånd fra Roskilde Festival 1982 samt Kinky Friedmans roman ”Elvis, Jesus & Coca Cola”.
Hvordan og hvornår tingene er havnet lige dér i den æske er for længst glemt.
De fleste af os har en eller mange flere af den slags kasser, og normalt befinder de sig gemt langt væk – både fysisk og i erindringen. Sådan var det også hos journalisten og forfatteren Abelone Glahn og musikeren Peter Abrahamsen, men så traf de siddende i deres 600 kvm store hjem på Falster en beslutning, der vendte totalt op og ned på alt.