Tabernes historie

Det plejer at være vinderne, der skriver historien. Historiker Jon A.P. Gissel har skrevet om dem, der blev skrevet ud af danmarkshistorien.

Navne som Georg Brandes, Viggo Hørup og Kristian Erslev vil få en klokke eller katedral til at ringe hos mange læsere. De var budbringere af det moderne gennembrud i 1800-tallets sidste tredjedel. Men hvem var Henrik Scharling, Johannes Steenstrup, Johannes Paludan-Müller og biskop H. Martensen? De var også intellektuelle kulturpersonligheder, men konservative. Og de tabte slaget om at fortælle historien om Danmark efter 1864.

Det er historiker, dr. phil. Jon A.P. Gissel, som ridser situationen op i telefonen og rekapitulerer en af konklusionerne fra sin bog ”Konservatisme og kulturkamp”, der udkommer i dag. Bogen er en idéhistorisk undersøgelse af de konservative tænkere, der i slutningen af det 19. århundrede formulerede et alternativ til det moderne gennembrud, brandesianismen og liberalismen, men blev skrevet ud af historiebøgerne og eftertidens bevidsthed.

Jon Gissel, hvad lå der i den konservative tradition, som du kaster nyt lys over?

»Den konservative tradition havde noget vigtigt at sige, men kom til at stå i skyggen af de radikale skikkelser. Traditionen kolliderede med den nye radikalisme, som fandt sine danske talsmænd i Brandes-brødrene, Viggo Hørup og folkene omkring dagbladet Politiken i den sidste tredjedel af 1800-tallet. Her stod datidens kulturkamp, som konservatismen var et svar på, f.eks. i skikkelse af biskop Martensen, som i ”Den christelige Ethik” fra 1870’erne præsenterede centrale argumenter vedrørende konservative spørgsmål. Lad mig give to eksempler, det ene vedrørende tro og viden, det andet om viljens frihed.

Martensen stiller det anderledes op end de radikale, idet han siger, at der ikke findes nogen simpel modsætning mellem tro og viden. Enhver viden hænger sammen med en form for tro. Man vælger et udgangspunkt, f.eks. på Guds åbenbaring eller en tro, som forkaster denne åbenbaring, dvs. en tro på videnskaben. Martensens analyse var et opgør med naturalismens dogme om, at der ikke findes noget uden for den synlige verden. Og hans pointe er aktuel derved, at der altid er noget før-videnskabeligt, som øver indflydelse på, hvad vi mener, er vigtigt. Videnskab kan med andre ord ikke adskilles fra videnskabsmanden, ligesom historie ikke kan ses isoleret fra historikeren og dennes grundantagelser. Sandheden findes, men forestillingen om en objektiv videnskab, som gennem sit fokus på lovmæssigheder kan gennemskue det hele, vil jeg kalde et fatamorgana.«

Og den fri vilje?

»Forestillingen om den fri vilje står i modsætning til den determinisme, at alting sker af nødvendighed. Den blev meget fremherskende i de dominerende ismer i moderniteten. Positivisme, naturalisme, darwinisme, marxisme, kommunisme er alle stærkt deterministiske. I modsætning hertil siger de konservative, at selvfølgelig betyder baggrund og omgivelser meget, men mennesket har også et valg mellem forskellige muligheder og synspunkter.«

Hvorfor tabte de konservative idéer?

»Der kom nogle stærke ideer udefra, som spredte sig over hele Europa. Det, som trænger frem i perioden, er ikke særligt gunstigt for de konservative standpunkter. Samtidig er der en masse særlige omstændigheder i Danmark. 1864, forfatningskampen og den indenrigspolitiske strid om parlamentarismen blev på mange måder blandet op i den åndelige kamp, som er den, jeg prøver at beskrive. Endelig mener jeg at kunne se, at de konservative i visse afgørende henseender var mere tilbageholdende i fremførelsen af deres synspunkter end den radikale side. De tog til orde, men ikke på samme måde som f.eks. Georg Brandes, og de blev udskiftet på Københavns Universitet, som dengang var landets eneste universitet. Når konservative professorer gik af, blev de afløst af kulturradikale. Efter Johannes Steenstrups afgang var universitetslærerne i historie helt præget af Kristian Erslevs metodesyn. Ikke engang fortiden tilhørte længere de konservative.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.