Indvandrerstop fra topfem

Det skabte en vis resonans, da fhv. rigsstatistiker ved Danmarks Statistik Jan Plovsing sidste søndag lod nationen forstå, at den er helt gal med integrationen af indvandrere og deres efterkommere. Erhvervsfrekvensen, som i forvejen er elendig for især somaliere, palæstinensere, irakere, pakistanere og tyrker i Danmark, falder. Samtidig stiger kriminaliteten blandt selvsamme grupper og er nu op til tre gange så høj som for etniske danskere. Integrationen – hvis man overhovedet kan bruge denne eufemisme – går den forkerte vej. Og det tærer år for år på velfærdsstatens finansieringsgrundlag. Uanset om vi – majoritetskulturen – ønsker denne slags indvandring eller ej, har vi ikke råd til den.

Befriende var det at lægge øre til rigsstatistikeren, som uden akademisk omsvøb og rituelle forbehold, beskrev en social virkelighed, som de fleste danskere nok kan nikke genkendende til. Herregud, folk har øjne i hovedet og ser f.eks., hvad der sker i den danske folkeskole. Kort efter offentliggjorde BT da også en liste over den etniske sammensætning på landets folkeskoler – sammenholdt med skolernes karaktergennemsnit. Billedet var tydeligt, om end det nok kun overrasker de mest naive sjæle: Jo flere elever med anden etnisk baggrund end dansk, desto ringere resultater. Og for ikke at blive misforstået: Det er ikke herboende vietnamesere og kinesere, der trækker ned. Du ved godt hvem – måske uden at vide hvorfor.

At folk ved det eller har en intuitiv forståelse af problemets kerne og omfang, er desværre ikke altid nok. Det hjælper sandsynligvis på forståelsen blandt de såkaldt uddannede, når statistik bliver lagt nøgternt frem til offentlig beskuelse. Men heller ikke dét er nok. Politikerne, landets største plage, skal også kunne læse skriften på væggen, og det kan som bekendt tage en evighed.

Til fremskyndelse af dette formål foreslår Jan Plovsing nedsættelsen af en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan integrationen kan forbedres. Det er alt sammen udmærket. Det er jo sådan, politik fungerer i dag. Ingen, eller kun meget få folketingsmedlemmer handler ud fra deres samvittighed. Næ, giv dem et ekspertudvalg – og du skal se løjer.

Man kan imidlertid spare en stor pose penge ved at gå mere ligefremt til opgaven med at redde Danmark for vore børn. I en kort forsøgsperiode kunne Danmark indføre et indvandrerstop fra de fem værste lande – Somalia, Libanon, Irak, Pakistan og Tyrkiet, eksempelvis fire eller fem år fra 2015, når vi formentlig får en ny regering.

Er det i strid med internationale konventioner? Rend og hop. Det kan aldrig være i pagt med nogen konvention at ødelægge sit eget land. Det kan umuligt være statsmandskunst at køre Danmark i sænk, mens man skaber forudsætningerne for borgerkrig i Danmark og resten af Europa. Tværtimod.

Fire, fem år. Lad os prøve os frem. Mens vi lader uvillige indvandrere forstå, at der er grænser for gæstfriheden. Danskerne er ikke får og trækdyr. Vi finder os ikke i alt, vi bærer ikke alle byrder. Der må være gensidighed. Respekt går ikke kun én vej. Indvandrerne må, om nødvendigt, tvinges til at forstå, at Danmark er et land, hvor mellemøstlige metoder som bandekriminalitet, såkaldte æresdrab, sharialove, kvindeundertrykkelse og udbredt socialt bedrageri ikke accepteres, og at disse handlinger i højere grad skal indebære straf og udvisning.

Vi behøver ikke flere ekspertudvalg og syltekrukker. Vi har brug for at se hinanden i øjnene og stoppe med at prætendere, at det nok alt sammen skal gå. Vi har ikke brug for mere laissez faire. Vi har brug for politisk handlekraft.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen