Kampen om vækst tager til

Reformer: Konkurrencen mellem verdens lande om at øge de nationale økonomier forstærkes i år, da landene med den højeste vækst formentlig kommer med flest reformer for at få endnu mere vækst.

Artiklens øverste billede
England kan meget vel være den økonomi, der først træder helt ud af finanskrisens skygge. Foto: Knud Wilhelmsen

Det absolut vigtigste i Kina forbliver det politiske arbejde med nye reformer. Det gælder både hastigheden og omfanget af reformerne. En række økonomer mener, at reformprocessen mærkbart vil bidrage til væksten i år.

I mit firma fastholder vi holdningen om, og enigheden i, behovet for reformer. Men vi vurderer fortsat ikke, at reformarbejdet vil ændre BNP-væksten mærkbart i år. Det ændrer dog ikke ved, at Kina vedbliver med at være meget interessant. Men skal reformerne bidrage signifikant til BNP-væksten i 2014, skal reformerne være endnu større.

En bekymring omkring BNP-væksten har været manglen på arbejdskraft, da antallet af personer på arbejdsmarkedet falder. Landbrugssektoren har flere hundrede millioner beskæftigede, som kan frigøres over tid, hvilket vi mener bliver løsningen. Men på kort sigt sker der en interessant udvikling, for helt nye tal viser, at kinesiske provinser opslår færre nye job.

Provinsen Zhejiang er ledende med 10 pct. færre nyansatte i år. Det er et ønske fra Beijing om mindre stat og mere privat sektor. Dog ser vi det også som et hurtigt og bemærkelsesværdigt træk mod faldet i arbejdskraften.

Finansmarkedet i Asiens tredjestørste økonomi, Indien, er i øjeblikket et sandt festfyrværkeri af optimisme og kursstigninger. Som det fremgår af grafik nummer et, er Indiens aktiemarked steget med 10 pct. siden midten af februar.

Den absolut største drivkraft er forventningen om et regeringsskifte, når parlamentsvalget er overstået i maj. Narendra Modi og hans parti, BJP, står lige nu til at skulle danne regering. Finansmarkedets forventninger er, at bl.a. investeringerne i infrastrukturen øges. Den politiske kursændring forventes samtidig at styrke reformprocessen, specielt i forhold til erhvervslivets arbejdsbetingelser.

Valgkampen i Indien begynder for alvor at tage fart, og den er mere spændende end som så. En lang række mindre regionale partier med fokus på bekæmpelse af korruption vinder frem. Det viser, hvor stor utilfredsheden med den ødelæggende korruption er, og BJP skal finde sit parlamentariske grundlag her, så korruption er pludseligt et stort tema.

Ud over pressede vækstrater er korruption blot en af mange udfordringer, som Narendra Modi overtager. Derfor er det måske meget sigende, at det primært er udenlandske investorer, som køber indiske aktier. Indiske investorer er blevet mere positive, men der synes dog at være et vist forbehold.

Eurozonens eneste rigtig velfungerende økonomiske motor kører naturligvis i et rimeligt gear. Men jeg kan stadig ikke overbevises om andet end, at den største impuls i økonomien er for stor til pengepolitisk støtte.

Helt grundlæggende har Tyskland i årevis haft en undervurderet valuta, hvilket hjælper eksporten unaturligt meget. På det seneste er det blevet meget tydeligt, at den ekstremt lave korte rente nu begynder at overophede det tyske boligmarked. En primær årsag er, at investorerne leder efter investeringsmuligheder, og dermed opstår der en prisboble.

Byggesektorens medvind gavner den tyske industriproduktion, som derfor udviser høj vækst, hvor udviklingen er blevet yderligere understøttet af en mild vinter. Når alle disse positive faktorer filtreres fra, reduceres det positive billede noget. Dog ikke til et negativt, men et mere realistisk scenarie, og det understreger, at væksten i Tyskland ikke skyldes reformer eller andre initiativer.

Tværtimod er den nye tyske koalitionsregering allerede præget af interne stridigheder om forskellige politiske temaer. Alt imens, at regeringens popularitet blandt befolkningen har nået et nyt lavpunkt – den udvikling vælger jeg at give øget opmærksomhed.

Intet land kan siges at være ude af finanskrisens lange skygge endnu. Storbritannien har jeg dog gennem snart to år vurderet som en af de økonomier, der kan komme ud af krisen før andre, specielt i forhold til Eurozonen. Nabolandet på den anden side af Nordsøen skal kæmpe med en særdeles stor statsgæld i en del år fremover. Men man har gennem flere hårde år gennemført særdeles signifikante besparelser og reformer.

På flere fronter har landet derefter mærket tydelig fremgang, men på arbejdsmarkedet sker jobskabelsen på baggrund af lønnedgang. Derfor skal der hentes meget ind, men jeg hæfter mig ved kontinuiteten i fremgangen, selvom den i visse tilfælde kommer fra et lavt niveau. Huspriserne i Storbritannien er steget 15 måneder i træk. Som grafik nummer to viser, så er den årlige ændring i detailsalget først blevet til en stabil årlig tilvækst, og senest er der så ligefrem sket et niveauskifte.

Det kan ikke forventes, at detailsalget vedholdende kan stige med sådanne rater, men tallene bekræfter, at Storbritannien bevæger sig hurtigere fremad end resten af Europa.

Den amerikanske økonomi er til gengæld den økonomi, som det globale finansmarked gennem de seneste to år har haft ubetinget tillid til. USA har en vækst som er højere end i så mange andre lande, men stadig ikke så høj som forventet.

Finansmarkedets forventninger til højere vækst i USA baseres efter min vurdering for meget på forventninger.

Det spænder lige fra de klassiske målinger over forventninger blandt indkøbscheferne i industrien til forventningerne blandt private forbrugere. Men sandheden er, at næste skridt i opsvinget indtil nu er udeblevet. Nogle mener, at den yderligere vækststigning blot er udsat et kvartal eller to.

Det offentlige forbrug øges i år efter de mange nedskæringer, men det betragter jeg ikke som et grundlæggende sundhedstegn. Desuden har den amerikanske centralbank, Fed, senest udtalt, at arbejdsmarkedet endnu ikke er robust. Hertil kommer ændringen i lønstrukturen i USA. Mange flere nye job i USA er reelt lavtlønsjob, og derfor kommer forbrugsvæksten meget langsommere, end man har set efter tidligere kriser. Der er vækst i USA, men jeg bliver ved med at have en lavere forventning end markedet samlet set.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.