EU frygter en svag dollar

Kursudvikling: Valutamarkedet har levet et stille liv i halvandet år, men dollaren er faldet stødt, og nu reagerer EU.

Artiklens øverste billede
Den tyske centralbankchef, Jens Weidmann, peger på negative, korte renter som et modtræk mod en eventuel deflation i Eurozonen. Arkivfoto: Manuel Balce Ceneta

I tirsdags reagerede det officielle EU på den lave dollarkurs. Dollaren har gennem det sidste halvandet år tabt 10 pct. i værdi over for euro (og dermed danske kroner). Det er tæt på smertegrænsen for europæisk industri, så derfor ruller det ind over markedet med officielle udtalelser fra Europa om dollarkursen.

Som grafikken nedenfor tv. viser, har kursudviklingen for dollaren været meget tydelig, nemlig stødt nedad over for danske kroner og euroen. Fordi det er sket i en stabil og jævn bevægelse, har udviklingen ikke tiltrukket nogen særlig opmærksomhed. Kursudviklingen ville i en normalt fungerende verden med højere økonomisk vækst og forskelle i landes inflationer være forklaret af disse forskelle. Men selv inflationen er globaliseret med ens inflation i de store økonomier (Kina undtaget).

En anden normal kraft, som virksomheder bruger til at kompensere for hjemlandets stærkere valuta, er produktivitetsforbedringer. Det er en naturlig overvejelse i alle virksomheder, men siden finanskrisen har mange virksomheder skåret i omkostningerne ad flere runder. Derfor er det ikke muligt at reducere omkostninger i så stor stil, som det har været. Nogle lande i eurozonen formår heller ikke at gennemføre tilstrækkeligt med reformer, som kunne øge det enkelte lands konkurrenceevne. Her er Italien og Frankrig lysende eksempler. Dette er nogle af mange grunde til, hvorfor dollarens fald på 10 pct. gennem 18 måneder nu får det officielle Europa på banen.

En udtalelse, der kom fra den tyske centralbankchef, Jens Weidmann, i tirsdags, er værd at bemærke. Han udtalte sig dog ikke direkte om dollarkursen over for euroen. Men Jens Weidmann pegede på negative, korte renter som et modtræk mod en eventuel deflation i eurozonen. En sådan situation ville ganske givet tvinge euroen ned i kurs over for dollaren. Få timer før udtalelserne fra den tyske centralbank, Bundesbank, var den svage dollar dog udpeget som en officiel bekymring. Vicepræsidenten for EU-Kommissionen, Antonio Tajani, meldte ud, at smertegrænsen er det psykologisk vigtige 1,4000 dollars pr. euro (5,4000 kr. pr. dollar). En eurokurs over dette niveau ville være for stærk. Spørgsmålet er, om der er hold i EU-Kommissionens holdninger og tro?

For en gangs skyld er jeg enig med EU-Kommissionens økonomiske vurderinger, hvilket jo også skal prøves. Ved årsskiftet var min vurdering af dollaren, at den ville stige 10 pct. i løbet af dette år. Den 1. januar startede dollaren ud i 5,4100 og den bevægede sig opad. Men siden februar er den faldet tilbage til årets udgangspunkt. Jeg fastholder vurderingen, men siden finanskrisen er det blevet mere vanskeligt, og dermed spændende, at forudsige dollarkursen. Årsagen er naturligvis den ekstreme pengepolitik (quantitative easing), som bliver ført af centralbankerne, specielt den amerikanske centralbank (Fed). Det var et hidtil ukendt forsøg, som Fed indledte med obligationsopkøb. Det er ligeså ukendt, hvordan de finansielle markeder reagerer, når forsøget skal udfases. Derfor er det en slags hvide pletter på det finansielle landkort, der skal forudsiges. Der er dog nogle faktorer, som jeg vurderer fortsat gælder.

Som grafikken nedenfor th. viser, er den amerikanske, 10-årige obligationsrente endnu ikke kommet over 3 pct. Men den er nu vedvarende højere end den tilsvarende franske rente og væsentligt højere end den tyske. Dette vurderer jeg fortsat vil trække kapital til USA. Helt centralt er effekten af den ekstreme pengepolitik, hvor den enorme tredje runde begynder i september 2012. Ser man på grafikken tv., er det præcis samme tidspunkt, at dollaren begynder sit kursfald. Der er en god sammenhæng med, at amerikanske investorer har lånt dollars i USA, som de har investeret i finansielle aktiver i andre lande.

Der er naturligvis uendeligt mange faktorer, som påvirker euro/dollarkursen, men disse vurderer jeg til at være de mest betydningsfulde.

Min forventning om en stigende dollarkurs skal ikke betragtes som en købsanbefaling med udsigten til, at man sidst på året kan høste en forrentning på 10 pct. Jeg deler min vurdering på baggrund af 25 års erfaring fra det finansielle marked, men det vigtigste er de argumenter, som man bygger sin vurdering på. En forventning skal på intet tidspunkt erstatte risikostyring, men jeg finder det fuldstændigt naturligt, og spændende, at dele forventninger til finansmarkedet med andre. Derfor er min vurdering af de vigtigste argumenter, som jeg har på bordet foran mig, at kompasnålen for dollaren peger mod nord og stigninger i løbet af 2014.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.