Parykklubben

En svensk forfatter har udgivet en satireroman, fordi det ikke længere giver mening at deltage i den politiske debat i Sverige.

Den svenske valgkamp er gået ind i sin afgørende fase. Udenfor, et helt andet sted, har den svenske forfatter og debattør Pär Ström på eget forlag udgivet en satirisk roman med titlen ”Parykklubben” om den svenske debatkultur. I George Orwells ånd foregår romanen i dyrenes verden ligesom i ”Kammerat Napoleon”, og den søger at udstille, hvad forfatteren, der tidligere har skrevet bøger om bl.a. overvågning og feminisme, opfatter som en meget trang meningskorridor, hvor divergerende stemmer holdes nede eller ties ihjel af en dominerende ulveflok. Valgkamp eller ej, den svenske debat er klaustrofobisk og iltfattig. Jeg spørger Pär Ström, hvad han mener med det:

»Det, man ”må” mene i Sverige, er meget afgrænset«, siger han og fortsætter: »Mener man noget ”forkert” i hvilket som helst spørgsmål, kommer straffen med voldsom kraft – man bliver fredløs, spottet og dæmoniseret. Man bliver jaget og udsat for den politisk korrekte elites had. Karrieren kan blive ødelagt, man kan til og med miste sit job og sine venner. Eliten har en overordentlig stor magt, fordi den behersker både medier og politik.«

Men hvorfor er det sådan?

»Det handler om penge, magt og status. Den politisk korrekte elite har konstrueret et verdensbillede, som præges af ekstremisme. Den tjener store penge, skaber succesrige karrierer, får magt og vinder status på at forsvare den. Det er derfor, den er så bange for, at korthuset skal vælte. De fleste svenskere står naturligvis uden for denne lille klike og har andre holdninger end ulvene, men de skræmmes til tavshed.

Jeg har modtaget mange mails fra almindelige mennesker, som siger sådan her: Jeg mener præcis det samme som dig, men det tør jeg ikke udtrykke offentligt. Det er ligesom i min nye bog, hvor dyrene lever i skræk for ulvenes patruljer i landet, som siges at være et forbillede for resten af verden.«

Hvordan kan et mindretal undertrykke et flertal?

»Mindretallet findes i magtens positioner, mens flertallet ikke har nogen magtplatform. Det handler først og fremmest om kontrol med aviser, radio og tv. I Sverige beherskes næsten alle medier af den nye slags venstre, som indimellem kaldes kulturmarxister, og det er den gruppe, der står for den politisk korrekte meningsstyring. Interessant nok gælder det medier fra hele den politiske skala, fra venstre til højre – for så vidt der overhovedet er noget højre tilbage. Næsten hele mediesverige mener det samme. Man ævler løs om mangfoldighed, men i egne rækker savnes mangfoldigheden slemt. Der findes et lille mindretal af journalister, som faktisk gerne vil skrive og rapportere helt anderledes, men også de er skræmte, bange for at miste deres job. Eller også får de skriveforbud.«

Du anvender udtrykket ”demokratur” – hvad mener du med det?

»Demokratur er en mellemting mellem demokrati og diktatur. Den svenske forfatter Vilhelm Moberg har defineret det således: ”I et demokratur findes almene og frie valg, ligesom meningsfriheden eksisterer formelt, men politik og massemedier domineres af et etablissement, som mener, at kun de rigtige meninger og holdninger skal offentliggøres. Konsekvensen bliver, at borgerne lever i en forestilling om, at de får formidlet et objektivt og alsidigt billede af virkeligheden. Meningsundertrykkelsen er skjult, debatten kvæles.«

Er det derfor, du har forladt debatten og er gået over til satire og skønlitteratur?

»Jeg har igennem flere år forsøgt at komme med argumenter og få gang i en seriøs debat i Sverige, men det er umuligt. Jeg mødes mest af hån, fordømmelse, uforskammethed og bemærkninger om mit køn. Kulturmarxisterne kritiserer ligeledes mit udseende og henviser til, at jeg som ”hvid, midaldrende mand” skal holde kæft. Når argumenter og analyser ikke fungerer, så prøver jeg i stedet med satire og humor for på denne alternative måde at nå ud med mit budskab.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.