Vesten har medansvar for Krim-krisen

Vestens inkompetence er skyld i Krim-krisen, lyder det fra en svensk sikkerhedspolitisk analytiker, der især kritiserer USA og EU.

Lytter man til Barack Obama, Danmarks Radio og Ekstra Bladet, er Krim-krisen nem at forstå. Russerne skal bare holde nallerne væk fra Ukraine. Jeg ringer til den svenske sikkerhedspolitiske analytiker Mons Krabbe for at høre, om der kunne være andre årsager til krisen – og hvad krisens mest sandsynlige konsekvenser vil være.

Mons Krabbe blogger på www.monskrabbe.wordpress.com og driver sit eget konsulentfirma fra Skåne.

Mons Krabbe, hvad er i dine øjne baggrunden for de seneste ugers begivenheder på Krim?

»Vi er nødt til at gå tilbage til 1990, da daværende præsident Gorbatjov blev lovet af den amerikanske præsident Bush, at Nato ville holde sig ude af Østeuropa, mod at Gorbatjov godkendte den tyske genforening. Alt, hvad der siden er sket – Natos og EU’s ekspansion østpå, den militære indgriben i Bosnien og bombardementet af Beograd i 1999 – opfattes i Rusland som svigt på svigt.

Rusland var pragmatisk i forhold til USA før krigen i Afghanistan og forventede, at USA ville respektere, hvad russerne betragtede som deres legitime indflydelsessfære, men svaret var i stedet, at Bush Jr. skrottede ABM-traktaten og placerede antiballistiske missiler i Polen. En russisk modreaktion var således forventelig. Den kom først i Georgien i 2008, da USA søgte at befæste sin position i Kaukasus. USA’s passivitet i forhold til det russiske angreb gav Putin indtryk af, at USA var krigstræt og uden vilje. Dette indtryk blev forstærket i løbet af 2013, da Obamas røde linje blev krydset i Syrien, uden at han greb ind.«

Du mere end antyder, at Krim-krisen er Vestens ansvar...

»Rusland har accepteret, at russere er havnet på den forkerte side af de grænser, der blev tegnet med opsplitningen af Sovjetunionen i 1991. Det har givet landet en stor indflydelse på nabolande som Ukraine. Men efter at de vestligtsindede ukrainere ved hjælp af demonstrationer, opmuntret fra Vesten, tvang den demokratisk valgte præsident Janukovitj til at gå af, indså Putin, at hans greb om Ukraine var slut. Samtidig forsvandt accepten af en så stor russisk minoritet inden for Ukraines grænser. Putin meddelte tidligt sin tolerancetærskel, når det gjaldt Ukraine. Flådebasen Sevastopol måtte ikke havne i et Nato-land.«

»Det overraskende er den fuldstændige uvidenhed i Vesten om, hvad Rusland anser for sine vitale interesser, og at Putin agter at forsvare disse. Man kan konstatere, at Vestens holdning til Rusland har været stærkt medvirkende til at bringe Putin til magten, og at venligheden over for Vesten er blevet erstattet af revanchisme. Vel er Putin ingen Hitler, men parallellen til Versaillesfreden efter Første Verdenskrig og den tyske revanchisme er tydelig. Med bare en smule historisk kompetence i EU havde man kunnet undgå denne uheldige udvikling og muliggjort et mere demokratisk og vestligt Rusland.«

Hvad er den mest sandsynlige konsekvens af Krim-krisen?

»Putin havde sikkert sat næsen op efter hele det østlige og sydlige Ukraine, men nu begrænser han sig til at inkorporere Krim i Rusland, da modstanden i Vesten har været større end forventet. Ingen kan ændre på, at Krim nu er en del af Rusland. USA og EU har besluttet at udsætte Rusland for alvorlige sanktioner med fokus på energisektoren, hvis Putin går ind i resten af Ukraine, men i den nuværende situation er sanktionerne relativt tandløse. Vesten ved, at hvis man tyr til skrappere sanktioner nu, har man intet at true Rusland med på et senere tidspunkt, fordi militære midler er udelukket.«

»Sanktionerne er desuden et tveægget sværd, idet de skader kontinentets gasforbrug samt Londons finansielle marked. Den langsigtede konsekvens af Krim-krisen er, at verden er tvunget til at acceptere Ruslands militære aggression. USA ser ud til at blive svækket, når USA ikke kan beskytte de kræfter, der ønsker at være en del af Vesten. Det styrker alt sammen stater som Iran, Kina og Rusland – og inviterer flere stater til at svække den internationale orden i fremtiden.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.