Han skal passe på sin storesøster

Anders Samuelsen og Mette Bock er ikke i samme båd – eller også er de. Uanset hvad er det synd for begge parter.

Jeg havde lovet mig selv ikke at skrive mere om islam før næste årtusinde, men så var det, at Liberal Alliances bedst uddannede MF’er, Mette Bock, stillede sig op i Kristeligt Dagblad og bedyrede, at hun skam ikke var bekymret for islam.

»Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet “naivist” klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam«, skrev hun frejdigt, før hun advarede mod en »hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse« i Europa. Dét lokkede mig i lukt i fælden, og på Facebook kom jeg til at notere, at jeg godt nok ville være bekymret, hvis jeg var hendes bror.

Mette Bock er Anders Samuelsens storesøster, og som alle kan regne ud, ødelægger Mette Bock Liberal Alliances chance for at vokse nævneværdigt i disse år, hvor momentum ellers er der for et parti, der er økonomisk liberalt og politisk konservativt. Hvor mange mandater Mette Bock koster partiet med sine jævnlige udmeldinger, der hører hjemme hos De Radikale, tør jeg ikke afgøre, men nogle af de LA-folk, jeg har talt med, tøver ikke med at vurdere det til tre-fire stykker. Det er alligevel noget for et lille parti med store ambitioner.

Det var imidlertid ikke kun derfor, jeg drog Anders Samuelsen ind i ligningen. Jeg mente og mener, at en bror gerne passer på sin søster. Men det bliver selvsagt sværere, når søsteren inviterer problemet islam ind i Danmark og praler med, hvor lidt hun har forstået af situationens alvor. Som alle, der har læst en bog om emnet, ved, er islam en religion nedfældet af mænd, prædiket af mænd, autoriseret af mænd og håndhævet af mænd. Koranen er en mandebog, ligesom koranskoler verden over skal gøre små drenge til dragoner. Den såkaldt hellige bog og beretningerne om profetens liv handler om, hvordan mænd bedst umyndiggør kvinder og får det til at se ud, som om det er i deres egen interesse at underkaste sig mændenes myndige og moralske ledelse i familie, klan og shariasystem. At tildække sig, at blive indendørs, at føde børn, ikke at mingle med, røre ved eller gifte sig med vantro og ikke blive nationalt stemt, men ære og agte det universelle broderskab af muslimer og 365 dage om året i hele ens liv være halal og ikke haram, dét er sagen, det er stien, den lysende sti, og at der for ikke længe siden fandtes en marxistisk partisanbevægelse med netop dette navn, er ikke tilfældigt. Både marxismen og islam er i politisk forstand partisanbevægelser. De repræsenterer ikke en stat, men henholdsvis en klasse/et kalifat, og de er verdensomspændende.

Islam har retlige, politiske, økonomiske og militære elementer ved siden af de religiøse. Hvad der får os til at overse de førstnævnte er, at religionen islam hænger som et slør over alt det andet. Religionen islam ville muligvis være en god ting; islam forstået som en mystisk åndelig tilbøjelighed, praktiseret i stille accept af omgivelserne. Dvs. uden ideologisk aggression, uden sydende fredagsbønner, uden kristen- og jødeforfølgelser og hele krænkelsesapparatet af muftier, imamer og skriftkloge, der næppe bliver en del af Europa, uanset hvor meget Angela Merkel proklamerer det fra sin kanslerbolig i Berlin, uden at Europa risikerer at ende i kaos.

Alt dette kunne bror fortælle søster, men jeg tvivler på, at Anders Samuelsen orker. I sit stille sind håber han vel på, at Mette Bock snart forlader politik og nøjes med at pjatte tiden og moneterne væk som redaktør ved en pæn avis eller i Danmarks Radio. Hun har tydeligvis formatet til det: Hun aner ikke noget om den store ideologiske transformation, der finder sted i disse år på vort hårdt prøvede gamle kontinent, som forhåbentlig vil overleve undergravningen af alt, hvad vi tror på.

Og med dette håb vil jeg slutte i Paris, engang kaldet byernes by, hvor en grafittimaler forleden blev overfaldet af en bande raske ungersvende for at skrive “sameksistens” med kristne, jødiske og muslimske symboler på et murværk. Han ville plædere for religiøs harmoni; i stedet blev han tæsket til fornuft. Bagefter afviste han at oplyse, hvilken religion der blev fornærmet, og dét kan vi så tænke lidt over. Hvad Mette Bock tænker, er ikke godt at vide. Hvad Anders Samuelsen tænker, er nok bedst at holde hemmeligt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.