En helt ny reformation

Siden 1800-tallet har vi set os selv som en slags overmennesker og glemt Reformationen, lyder det fra sognepræst Thomas Ø. Aallmann.

Mikael Jalving, kommentator.

I dette, mit sidste fredagsforhør, skal vi møde en mand med en mission. Sognepræst og forfatter Thomas Ø. Aallmann fra Thurø, redaktør af C.S. Lewis Selskabets årbog, har sat sig for at præsentere en ny reformation for os. Dvs. et nyt syn på den historiske reformation, som forbinder, hvad vi plejer at kalde Renæssancen og Oplysningstiden. Allerede hér ligger den første misforståelse. Reformationen var ikke et bindeled i en progressiv historie. Den var i stedet et forsøg på at vende tilbage til en tid før det moderne. Denne fortolkning, som bryder med almindelig konsensus, fik mig til at ringe til pastor Aallmann, der mener, at vi lever i en mytologisk og vildfaren tid:

»Vi lever i den første tid i den vesterlandske historie, der ikke anerkender, at vi selv er underlagt en fortælling. Denne ”autonomi” kommer fra en historiepropaganda, der ikke indeholder noget indre korrektiv i modsætning til tidligere tider, hvor man var klar over, at vi er indskrevet i en fortælling, og at verden har betydning uden for min egen fortolkning. Vi lægger med andre ord en befrielsesfortælling ned over fortiden.

Dermed bliver Reformationen gjort til det første spæde skridt mod Den Franske Revolution og Oplysningstiden. Lidt polemisk sagt leder vi efter den røde tråd mellem Tollundmanden over Luther til den siddende undervisningsminister. Vi bilder os ind, at der er en progression i historien, og at evolutionslæren, som vi kender fra naturvidenskaben, kan overføres til værdier. Men der en forskel på at forstå verden naturvidenskabeligt og på at forstå værdier og ånd.«

Kan du give et eksempel?

»Når eller hvis du som familiefar mærker et sus syd for mellemgulvet ved synet af din sekretær hver onsdag, så kan du spejle dig to steder blandt dine forfædre. Du kan læse Shakespeare og se, hvad han vil råde dig til. Eller du kan spejle dig i Zoologisk Have. Dvs., at når vi går til fortiden med, hvad jeg vil kalde vores kronologiske snobberi, hvor vi tror os klogere og bedre end vores bedsteforældre, så har vi overgivet os til den mekaniske evolutionslære. Vi gør os til dommere over kilderne på en måde, som ikke har noget fortilfælde.

Førhen havde man respekt for fortiden. I dag er det højst et kuriosum, hvis de siger det samme som os moderne, kloge mennesker. Vi ser os selv som en slags overmennesker, og vores kultur er en overmenneskekultur.«

Du mener, at denne overmenneskekultur slog igennem med fortolkningen af Reformationen?

»Ja, og det udtrykkes med opfindelsen af Renæssancen. Går man til kilderne, ser man jo, at Renæssancen ikke fandtes i sin samtid, men blev opfundet af det tyske borgerskab i 1800-tallet af filosoffer som Hegel og hans elever Marx, Feuerbach, Wagner og Nietzsche, der gik på rov i historien og fandt, hvad den kunne bruge til deres eget idealistiske formål. Renæssancebegrebet blev opfundet i den tyske skole. De fandt nogle store håndværksmestre, store statstænkere, store opfindere og opdagelsesrejsende fra 1400-tallet og kaprede dem til den fortælling, at menneskets historie er progressiv, og at læseren selv var en del af fremgangen. Hvis alt bliver bedre hele tiden, så må det næste menneske logisk nok blive overmenneske. Det viste sig at være særdeles salgbar propaganda.«

Men Luther ville det anderledes?

»Luther ville redde blomsten af Middelalderen. Reformationen var ikke et forsøg på at rive et gammelt, ordnet system ned for at erstatte det med et mere emanciperet system. Der var derimod et forsøg på at springe tilbage til en virkelig og konkret hverdag, som var blevet trådt under fode af en stærk, pavelig centralisme, der ville have kontrol med såvel den verdslige som den åndelige sfære. Reformationen var et spring tilbage til en helt anden tusindårig, kristen orden, før Rom opkastede sig til centralmagt. Reformationen var ikke Oplysningstidens børnehave, den var ikke første skridt mod vores moderne overmenneskekultur. Reformationen var middelalderens svendestykke.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.