- For abonnenter
Gammelt nag førte til vold
Klostergade: En 20-årig ung mand havde natten til i går været til julefrokost i Aarhus, da han i Klostergade i den centrale del af byen stødte på en 23-årig mand, han ifølge politiet havde en eller anden form for mellemværende med.
De to unge mænd kom op at toppes, og det endte med, at den 23-årige tildelte den 20-årige mand et knytnæveslag i ansigtet, oplyser vagtchef Jens Fonseca hos Østjyllands Politi. Gerningsmanden blev anholdt af politiet. Han er blevet afhørt, løsladt og sigtet for vold.