Mona Juul troede ikke, at politik var et rigtigt arbejde. Men da Søren Pape døde, indså hun noget afgørende
De Konservatives formand, Mona Juul, drømte aldrig om en karriere i politik. Jyllands-Posten har besøgt hende i barndomshjemmet i Horsens for at forstå, hvordan det alligevel endte sådan.
Den dag Søren Pape Poulsen falder om, taler hun i telefon med ham flere gange.
Det Konservative Folkeparti er på vej ind i en formandsstorm, som det er set så mange gange før.
Mona Juuls navn bliver hele tiden nævnt som en mulig arvtager, og hun er »bare dødtræt af det«.
Søren skal vide, at han kan regne med Mona, der har det ubehageligt over at blive fremhævet.
»Det ved Søren godt, jeg synes. Han synes også, at det er ubehageligt, at der er nogen fra gruppen, der bliver nævnt. Vi synes ikke, det er sjovt. Men vi har en tro på, at vi får styr på det.«
Hun tænker, at Søren Pape på et tidspunkt må beslutte sig for et generationsskifte, men hun ser ikke sig selv som en del af det.
Hun er stadig ved at lære at blive politiker. Ved at vænne sig til, at journalister pludselig interesserer sig for, om hun drikker kaffe eller ej, og at danskerne skriver til hende om formen af hendes øjenbryn eller længden på hendes pandehår.
Hun ser slet ikke sig selv som partiformand den første dag i marts 2024, og hun har også kun siddet i Folketinget siden 2019.
På den måde er det et tragisk tilfælde, at Mona Juul bliver formand, da Pape dør. Og det er langt fra første gang, tilfældigheder har afgjort hendes liv.