Fortsæt til indhold
Folketingsvalg

Rød blok aner triumf i horisonten

Optimismen spirer i rød blok, der kan se et klassisk rødt flertal i horisonten. Sker det, vil det være svært for Mette Frederiksen (S) at vende ryggen til venstrefløjen.

Optimismen bobler i det røde Danmark oven på den første uges valgkamp.

Venstrefløjspartierne har indtil videre fået sat valgets store dagsordener.

De har undgået de værste interne slagsmål.

Og i meningsmålingerne er de nu kun et mulehår fra at nå det gamle, klassiske røde flertal med de socialistiske partier plus De Radikale.

Bag kulisserne er overvejelserne allerede i gang om, hvad en rød valgsejr vil kunne bruges til.