Regeringspartier i strid om kampfly til Syrien

Den internationale aktion mod Islamisk Stat (IS) har udløst en intern strid mellem de danske regeringspartier. Socialdemokraterne er parat til at sende danske kampfly på vingerne over både Irak og Syrien, men De Radikales forsvarsordfører, Zenia Stampe, kæmper imod indsættelsen over Syrien.

»Vi kan godt legitimere at sende fly til Irak. Vi får straks større problemer, når det er til Syrien,« siger Stampe og tilføjer:

»Vi vil have vores tvivl i forhold til Syrien. Vi synes ikke, at det folkeretslige grundlag er klart nok.«

Forskellen er, at den irakiske regering har bedt om international hjælp til at bekæmpe IS, men det har den syriske præsident Assad ikke. Alligevel indledte USA tidligere på ugen luftangreb også på syrisk territorium.

Og det har man ikke nogen betænkeligheder ved at støtte hos det store regeringsparti, Socialdemokraterne.

»Irak har bedt om hjælp. I Syrien er det lidt mere kompliceret, men som vi læser det, er der ikke noget, der forhindrer, at man også bekæmper IS andre steder end i Irak. Det er lidt mere kompliceret i Syrien, men på ingen måde umuligt. Overhovedet ikke. De seneste dage har der også været indsats i syrisk luftrum, og det har mig bekendt ikke givet anledning til problemer,« siger udenrigsordfører John Dyrby Paulsen (S).

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger arbejdede regeringen torsdag på at sikre opbakning fra De Radikale til et dansk bidrag, også i Syrien.

Åbner for specialstyrker

På tværs af partierne forventes det, at Danmark enten allerede har fået eller er tæt på at få en anmodning fra USA om at bidrage konkret til den hårdtslående militære indsats mod IS. Tidligere på måneden tilsluttede Danmark sig en såkaldt »kernekoalition« af lande, der vil gå forrest i kampen, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er på forhånd positivt indstillet over for de anmodninger, der måtte komme fra USA. I august erklærede de borgerlige partier sig klar til at sætte kampfly ind.

Torsdag erklærede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, desuden, at Danmark offensivt skal tilbyde sine kampfly allerede inden, amerikanerne kan nå at bede om dem.

Samme position har De Konservative:

»De danske fly skal kunne operere i både Syrien og Irak. Man kan ikke isolere indsatsen til Irak. Det er blandt andet IS’ bastioner inde i Syrien, som er grundlaget for, at de kan stå så stærkt, som de kan i Nordirak,« siger udenrigsordfører Lars Barfoed (K), der er »parat til at stille med yderligere kapacitet, for eksempel F16-fly. Det kunne også være efterretning, specialenheder til særlige operationer, f.eks. vores skarpskytter.«

Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) støtter også udsendelsen af kampfly, dog først efter anmodning.

»Vi støtter udsendelse af kampfly til både Syrien og Irak, hvis USA ønsker det,« siger Espersen.

Diskussionen om at sende danske kampfly er taget til i styrke, efter at USA i denne uge sammen med en række arabiske allierede har oprustet kampen med en række bombardementer mod IS.

God figur

Franske kampfly gennemførte torsdag også flere luftangreb mod Islamisk Stat i Irak. Holland og Belgien stiller med hver seks kampfly, og senest har Storbritanniens premierminister, David Cameron, meldt sig klar til at deltage i luftangrebene i Irak. Det britiske parlament tager fredag stilling til sagen.

Dermed er koalitionen bag luftangrebene ved at være på plads, og her kan Danmark gøre en væsentlig forskel ved at bidrage med seks kampfly, mener forsvarslektor Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi i Forsvarsakademiet.

»Der er ingen tvivl om, at de danske piloter kan gøre en god figur i den luftkampagne, som kommer,« siger han til Ritzau.

Under krigen mod Gadaffi-styret i Libyen i 2011 deltog Danmark med seks F16-fly. På syv måneder fløj de danske fly 600 missioner og kastede 923 præcisionsbomber. Libyen-krigen kostede de danske skatteydere over 600 mio. kr.