Forsker afviser kritik af dagpengerapport
Man kan sagtens vurdere dagpengereformen allerede nu, lyder det fra forskeren bag SFI's rapport.
Virker dagpengereformen, eller virker den ikke?
Det er spørgsmålet, som politikerne og fagforeninger gentagne gange har diskuteret i ophedede debatter den seneste tid.
I dag slår en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, fast, at reformen ikke har virket efter hensigten og skabt den øgede beskæftigelse, som VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale håbede, da de vedtog den i 2010.
Men på trods af at både Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og flere politikere har rettet en skarp kritik mod resultaterne i rapporten, fordi man ifølge dem ikke kan undersøge effekten af en reform, mens der samtidigt er indført ændringer og midlertidige tiltag, fastholder forskeren bag, Anders Bruun Jonassen, at rapporten er korrekt.
Så man kan godt vurdere på reformen allerede nu?
"Ja, det mener jeg sagtens at man kan. Den giver nogle helt tydelige indikationer af, hvilken beskæftigelseseffekt man kan forvente. Den beskæftigelseseffekt, der bliver målt på nuværende tidspunkt, er så lav, at der er meget langt op til den store effekt, man håber på," siger han.
Men du tror ikke, at man vil se en markant forskel, hvis man evaluerer reformen igen om to eller fire år?
"Nej, det er jeg ret overbevist om, at man ikke vil," siger forskeren og forklarer, at selvom økonomien bliver bedre, er der ingen grund til at tro, at reformen vil presse folk hurtigere ud på arbejdsmarkedet, da en højere efterspørgsel på arbejdskraft selv klarer det. Også selvom dagpengeperioden er på fire år.
"Så det, de forskellige kritikere peger på, giver ikke mig grund til at tro, at beskæftigelseseffekten vil blive meget større, selv når reformen er fuldt indfaset," understreger han.
Ifølge De Radikales gruppeformand, Camilla Hersom, er rapporten fra SFI forfejlet, fordi regeringen har taget forskellige tiltag for at skaffe forsørgelse til dem, der mistede retten til dagpenge midt i den historiske økonomiske krise. Bl.a. akutjob og arbejdsmarkedsydelse.
Derfor er effekten af dagpengereformen lavere, end den ellers ville være, lyder det fra hende. Men den holder ikke, mener Anders Bruun Jonassen.
Han mener, at hverken akutjobbene eller andre af de midlertidige ydelser har forringet effekten af beskæftigelsen i nævneværdig grad, og at man derfor bør se sig om efter en anden løsning.
"Der er ingen grund til at tro, at endnu stærkere incitamenter til at komme tilbage på arbejdsmarkedet skulle gøre den store forskel. Det svarer til at ordinere en medicin, som ikke virker, og i stedet for at se sig om efter en anden medicin, giver man bare en større dosis," siger Anders Bruun Jonassen.
Ifølge forskeren er det i stedet efterspørgslen på arbejdskraft, der er den vigtigste faktor i forhold til at få folk i arbejde.
"Erfaringer fra USA, hvor man for nylig har reduceret længden af dagpengeperioden, viser, at det ikke har givet nogen effekt, selvom folk falder ud af ordningen uden alternative ydelser som herhjemme," siger han.