Lidegaard vil have Afghanistan-krigen belyst

Danmarks krigsindsats gennem 13 år i Afghanistan skal granskes, siger udenrigsminister. K og SF bakker op.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R)

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) vil have undersøgt, hvad politikere, embedsmænd og generaler kan lære af 13 års krig i Afghanistan, skriver Politiken søndag.

Krigen i Afghanistan kostede 43 danske soldater livet, mens hundredvis er blevet såret, og et ukendt antal unge danskere har fået dybe sår på sjælen.

- Vi skal kunne lære af det, vi har gjort godt, og det, vi har gjort mindre godt. Det skylder vi soldaterne, de pårørende og danskerne, siger Martin Lidegaard til Politiken.

Hvem og hvordan?

Udenrigsministeren vil dog ikke lægge sig fast på, hvem der skal udføre evalueringen, eller hvordan den skal foregå, før sagen er drøftet med partierne bag Afghanistan-indsatsen. Men det vil blive både den civile og den militære indsats og samspillet mellem de to, der skal under lup.

Danmark har i alt brugt omkring 20 milliarder kroner i landet på den militære og civile indsats.

- Jeg vil personligt ikke sætte spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt at gribe ind. Men det er ikke det samme, som at vi ikke skal lære af både gode og dårlige erfaringer, siger Lidegaard til Politiken.

Regeringens beslutning bliver godt modtaget af De Konservatives forsvarsordfører, Lene Espersen, og SF’s Holger K. Nielsen.

V åben for ideen

Troels Lund Poulsen fra Venstre er mere tøvende. Han peger på, at det kræver enighed blandt partierne, men han er åben over for idéen.

- Nu skal vi blive enige om, hvordan arbejdet skal laves, og så må vi se på, hvem der skal gøre det, siger Troels Lund Poulsen til Politiken.

For 14 dage siden sagde De Konservative og Enhedslisten til Dagbladet Information, at partierne var klar til en uvildig undersøgelse af krigsindsatsen i Afghanistan. Flere soldater fra både ind- og udland har overfor avisen kritiseret indsatsen og bedt om, at politikerne tager ved lære af hele operationen.

Også regeringspartiets De Radikales forsvarsordfører Zenia Stampe bakkede for to uger siden op om ønsket om en uvildig undersøgelse.

Der er i forvejen nedsat en kommission, der skal afdække krigsindsatsen i Irak og Afghanistan og blandt andet undersøge krigens love, fangeoverdragelser og grundlaget for krigsførelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.