Løkke: Vi er nødt til at forskelsbehandle udlændinge

Danmark er nødt til at forskelsbehandle indvandrere for at få "de rigtige" i stedet for "de forkerte", fastslår Venstres formand.

Artiklens øverste billede
Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen på Venstres sommergruppemøde.

"Vi er nødt til at sortere."

Sådan sagde Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, på et netop overstået pressemøde, hvor partiets længe ventede udlændingeudspil blev præsenteret.

Kort forinden var udspillet "Danmark - for dem, der kan og vil" blevet godkendt af Venstres folketingsgruppe. Ét Venstre-medlem kunne dog ikke få sig selv til at skrive under på forslaget om øget forskelsbehandling af indvandrere – nemlig Eyvind Vesselbo.

Men Venstre vil forskelsbehandle.

Formålet er at få flere af ”de rigtige” indvandrere til Danmark og færre af ”de forkerte,” sagde Lars Løkke Rasmussen. Om der samlet set kommer flere eller færre indvandrere hertil, er ikke afgørende for Venstre, tilføjede han.

”Hovedvejen til Danmark er arbejde eller uddannelse. Hvis man kommer til Danmark og har de kvalifikationer, som vi efterspørger, så er man velkommen. Hvis man kommer til Danmark med andre motiver, så er man ikke velkommen," fastslog Venstre-formanden.

De "rigtige" indvandrere er ifølge Venstre borgere fra højtudviklede lande, som kulturelt og økonomisk minder om Danmark. Disse indvandrere skal have nemmere ved at komme til hertil, mens indvandrere fra lande, hvorfra det kan være svært at integrere folk, omvendt skal have sværere.

Til det formål har Venstre opfundet en såkaldt to-delt beløbsordning.

Venstres verdenskort

Ordningen tilgodeser de lande, som er på EUs liste over visumfrie lande. En af fordelene ved disse lande er ifølge Lars Løkke Rasmussen, at der er garanti for, at Danmark kan udvise eller hjemsende indvandrere dertil, hvis det skulle blive nødvendigt.

Venstres andet kriterium for positiv særbehandling gå på, om det pågældende land er højt placeret på FN’s Human Development Index – en liste, der måler fattigdom, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, sundhedsforhold og meget andet.

Disse landes borgere skal have positiv særbehandling ved, at de kan få arbejdstilladelse, hvis de har et job, der giver mindst 215.000 kr. i årsløn. Omvendt skal borgere fra de mindre ønskede lande have en årsindkomst på 400.000 kr. for at opnå samme arbejdstilladelse.

I dag er grænsen den samme for alle: 375.000 kroner om året.

De lande, som skal have positiv særbehandling, er:

Andorra, Argentina, Australien, Barbados, Brunei Darussalam, Canada, Chile, Israel, Japan, New Zealand,  Schweiz, Seychellerne, Singapore, Sydkorea og USA.

Samtidig vil Venstre fjerne greencard-ordningen og positivlisten, som partiet ellers selv var med til at indføre i 00erne.

Intern kritik af forskelsbehandling

De seneste uger har Venstres udlændingeudspil allerede fået massiv omtale og skabt stor debat. Det skyldes ikke mindst, at en endnu ufærdig version blev lækket til pressen i sidste uge. Nu står det imidlertid klart, at den lækkede version og den færdige udgave stort set er identiske.

Flere Venstre-politikere har på forhånd taget afstand fra både tankegangen, tonen og signalet i udspillet.

Torsdag tog den tidligere Venstre-minister Eva Kjer Hansen afstand fra oplægget:

"Udlændingepolitik: Venstre skal ikke appellere til folks indre svinehund. Vi skal stille krav, og dét ens for alle. Ingen er "guilty by association," skrev hun på Twitter.

Før hende har V-politikere som Jens Rohde, Birthe Rønn Hornbech og Eyvind Vesselbo undsagt den udlægning af Venstres udlændingepolitik, som Inger Støjberg havde præsenteret i en kronik i Berlingske.

Debatten er da heller ikke gået Lars Løkke Rasmussens næse forbi. Han beskrev den som ”lidt voldsom” og tilføjede, at der muligvis var ”røget en finke af panden” undervejs.

Konventioner skal overholdes…

På pressemødet, som fandt sted i idylliske omgivelser i Maribo, gjorde Løkke gjorde det dog klart, at Venstre udelukkende vil sortere udlændinge ud fra ”helt objektive kriterier”, som hverken skeler til religion eller race.

”Vi ønsker at overholde internationale konventioner – og være sikre på, at vi overholder internationale konventioner,” sagde han.

Men netop spørgsmålet om Venstres syn på konventioner har været udlagt som en kontroversiel del af udlændingeudspillet.

I den ufærdige version af udspillet lagde Venstre op til at udfordre internationale konventioner, hvis de stred imod et dansk ønske om at stramme udlændingepolitikken.

"Derfor kan vi dels udfordre og diskutere rækkevidden af konventionerne og dels i helt særlige tilfælde vælge, at vi ikke længere skal være bundet af internationale forpligtelser, hvis det fører til uacceptable resultater. Det forudsætter en opsigelse af den pågældende konvention," stod der i den lækkede skitse.

…men ikke nødvendigvis statsløsekonventionen

I den endelige version understreger Venstre, at en ny udlændingepolitik "naturligvis skal respektere” Danmarks internationale forpligtelser. Dog med den undtagelse, som hedder FNs statsløsekonvention fra 1961. Den skal ikke altid overholdes, mener Venstre.

Venstre vil nemlig ikke give statsborgerskab i det ekstreme – men konkrete – tilfælde, hvor en statsløs person ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) udgør en trussel mod det danske samfund. Det tvinger statsløsekonventionen ellers Danmark til. Men som Lars Løkke Rasmussen sagde:

”Jeg tror ikke, der har siddet nogen og sagt "Hurra! Nu skal vi gøre terrorister til danske statsborgere.""

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.