Pape er åben for DF i regering

De Konservatives nye leder, Søren Pape Poulsen, lægger afstand til sine forgængeres syn på DF.

Artiklens øverste billede
Søren Pape Poulsen havde smidt jakke og slips til pressemødet. Den nye konservative stil gælder også i forhold til Dansk Folke parti, hvor han ikke som forgængerne afviser regeringssam arbejde. Foto: Stine Bidstrup

De Konservative kan ikke sidde i en regering, hvor også Dansk Folkeparti er med.

Det har været holdningen hos De Konservative i årevis, men med den nye mand i spidsen er synet på Dansk Folkeparti blevet mere venligt.

»Jeg skal ikke bedømme, om andre partier er regeringsduelige. Hvis man er enige om et grundlag, skal man jo sidde i regering. Det kan være med eller uden os, og det kan være med en række andre partier. De partier, der vil tilslutte sig et regeringsgrundlag, er i regering,« siger Søren Pape Poulsen, der i sin borgmestertid i Viborg har haft et nært samarbejde med DF.

Netop DF var med til at gøre ham til borgmester i 2009, og også efter det seneste kommunalvalg deltog DF i konstitueringsaftalen.

»Jeg har ikke noget negativt at sige om Dansk Folkeparti,« siger Pape.

De kan pege på os

Historisk set har forholdet mellem K og DF været noget så anstrengt. Den dårlige kemi blev grundlagt i 1999, da daværende K-formand Bendt Bendtsen på et konservativt landsråd tog kraftig afstand til daværende DF-formand Pia Kjærsgaard, som han sammenlignede med Fremskridtspartiets Mogens Glistrup.

»Glistrup og Kjærsgaard kommer aldrig, aldrig ind i noget formelt samarbejde med en borgerlig regering. De kan få lov til at pege på os, og de kan få lov til at lægge stemmer til vores politik,« sagde Bendtsen fra talerstolen.

Det gjorde Kjærsgaard rasende, og i VKO-tiden spildte hun ikke oplagte lejligheder til at gengælde. Kulminerende i 2006, da DF fyrede Lars Barfoed som familie- og forbrugerminister.

Alligevel har de konservative formænd efter Bendtsen fortsat den skeptiske DF-linje.

Lene Espersen gjorde det i sin tid klart, at både VK-regeringen og Dansk Folkeparti ville være bedst tjent med at holde DF udenfor. Og forud for valget i 2011 sagde Barfoed:

»Vi har simpelthen for forskellige opfattelser af en række grundlæggende ting, og der er ikke det nødvendige værdifællesskab til, at vi kan sidde i regering sammen.«

Men det giver ingen mening at gøre sig finere end andre partier, mener Pape, der erkender en ny tone.

»Man kan måske udlægge det på forskellige måder. Men jeg vil til enhver tid stå på mål for, at vores regeringsdeltagelse skal afgøres af politikken og ikke af, hvem der sidder i en regering. Det vil være mærkeligt, hvis jeg bliver så fin og fornem, at det handler om, hvilke mennesker jeg skal samarbejde med,« siger han.

Sød musik

Dansk Folkeparti glæder sig over de nye takter fra Pape.

»Det ser ud, som om vi er meget ombejlede i DF. Det er nye tider. Men jeg ser det kun som positivt, at han vil have et fordomsfrit samarbejde,« siger Skaarup og understreger, at DF på nuværende tidspunkt slet ikke er optaget af at komme i regering.

Men håndsrækningen fra De Konservative til Dansk Folkeparti ser også ud til at gælde mere end blot et hypotetisk regeringssamarbejde, mener Skaarup.

»Jeg hæfter mig også ved det, som han har sagt omkring EU. Og han vil sætte hårdt mod hårdt i forhold til de østeuropæiske tyvebander. Der er jo sød musik i vores ører,« siger Skaarup.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.