Venstre-udkast: Færre udlændinge skal rammes af 24-årsreglen

Midt i en lang række stramninger på udlændingeområdet lægger Venstre op til at færre borgere skal rammes af den omdiskuterede 24-årsregel. Få overblikket over den lækkede skitse her.

Artiklens øverste billede
Venstre-toppen lægger op til, at færre udlændinge skal rammes af 24-årsreglen.

På næsten alle områder af udlændingepolitikken lægger Venstre om til stramninger.

Men når det kommer til en af det seneste årtis mest omdiskuterede regler, 24-årsreglen, pønser landets største parti på at lade flere udlændinge slippe.

Det fremgår af en lækket skitse til Venstres omfattende udlændingeudspil ”Et åbent Danmark – for dem der kan og vil!" som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

24-årsregel, som blev indført af VKO og Socialdemokraterne i 2002, forhindrer ægtepar i at blive familiesammenført i Danmark, hvis en af parterne er under 24 år gammel eller hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er mindre end til et andet land.

Formålet var at forhindre tvangsægteskaber og samtidig mindske antallet af familiesammenføringer.

Ifølge den lækkede skitse, vil Venstre ikke ændre selve reglen, men dog lade den ramme færre borgere. Kun udlændinge, som vurderes at være "mindre integrationsegnede" skal omfattes, foreslår Venstre.

Venstre opstiller fem punkter, til at vurdere om en borger er integrationsegnet eller ej. Vurderingen er individuel, og det spiller blandt andet ind, om man har en uddannelse eller erhvervserfaring, der er relevant for det danske arbejdsmarked.

Kendskab til nordiske sprog, tysk eller engelsk er også et plus, ligesom det trækker op, hvis man aktivt deltager i samfundslivet. Dertil kommer "andre integrationsrelevante forhold" som ikke uddybes nærmere.

Skitsen til udlændingeudspillet er stadig - som navnet antyder - kun en skitse, og det er dermed ikke sikkert, at forslaget om 24-årsreglen bliver til egentlig Venstre-politik.

Stram kurs på mange områder

Men hvis man går ud fra, at skitsen bliver til virkelighed, er der markante stramninger i vente. Jyllands-Posten har nærlæst det 26 sider lange dokument og har i denne artikel kogt det ned til dets væsentligste budskaber. Og det er ikke så få endda.

Ud over det meget omtalte forslag om forskelsbehandling af ikke-vestlige indvandrere, lægger Venstre op til at skærpe kravene til indvandreres økonomi, sprogkundskaber, kulturforståelse, samfundsdeltagelse, bolig og job - for bare at nævne nogle få.

Kriminalitet skal ikke tolereres, og hvis man nægter at forlade landet, skal politiet langt hurtigere kunne smide en ud.

Forskelsbehandling af indvandrere

I skitsen lægger Venstre op til at forskelsbehandle indvandrere alt efter om de kommer fra højtudviklede lande, der kulturelt og økonomisk minder om Danmark, eller fra lande, som hvorfra det kan være svært at integrere folk.

Det kalder partiet en to-delt beløbsordning.

I al sin enkelthed går ordningen ud på borgere fra lande, som er på EUs liste over visumfrie lande, og som er højt placerede på FN’s Human Development Index – en liste, der måler fattigdom, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, sundhedsforhold og meget andet - skal have positiv særbehandling.

Borgere herfra kan få arbejdstilladelse, hvis de har et job på hånden, der giver mindst 200.000 kr. i årsløn. Omvendt skal borgere fra andre lande have sværere ved at komme til Danmark, og de skal således stå til en årsindkomst på 400.000 kr.

De lande som skal have positiv særbehandling er:

Andorra, Argentina, Australien, Barbados, Brunei Darussalam, Canada, Chile, Israel, Japan, New Zealand,  Schweiz, Seychellerne, Singapore, Sydkorea og USA.

Den to-delte beløbsordning skal træde i stedet for greencard-ordningen og positivlisten, som helt skal afskaffes.

Vil udfordre internationale konventioner

Danmark har tilsluttet sig en række internationale konventioner som for eksempel menneskerettighedskonventionen. Venstre mener dog ikke, at forpligtelserne over for disse skal stå i vejen for dansk udlændingepolitik.

"Derfor kan vi dels udfordre og diskutere rækkevidden af konventionerne og dels i helt særlige tilfælde vælge, at vi ikke længere skal være bundet af internationale forpligtelser, hvis det fører til uacceptable resultater. Det forudsætter en opsigelse af den pågældende konvention," står der i skitsen til udlændingeudspillet.

Venstre vil blandt andet have en ny fortolkning af statsløsekonventionen, sådan at statsløse, der vurderes at være til fare for statens sikkerhed ikke har krav på indfødsret i Danmark.

Samtidig lægger Venstre op til i videre udstrækning af kunne udvise alvorligt kriminelle, selvom de har stiftet familie i Danmark. 

Folketinget skal kunne gribe ind i enkeltsager

I medierne dukker der med jævne mellemrum enkeltsager op om udlændinge, som er kommet i klemme i de danske regler. Sidste år var der for eksempel sagen om den syvårige pige Im Nielsen fra Thailand som blev smidt ud af Danmark, fordi hendes danske stedfar var død af kræft.

Sagen fik et alle partier undtagen Dansk Folkeparti til at vedtage den såkaldte Im-lov, som skulle afværge lignende sager i fremtiden.

Venstre ønsker, at Folketinget skal have nemmere ved at gribe ind i lignende sager, hvor lovgivningen har fået urimelige konsekvenser. Derfor vil partiet indføre en særlig dispensationsregel.

Fremover skal justitsministeren således kunne bede Folketinget om at dispensere fra loven i sager, hvor lovgivningen har utilsigtede konsekvenser. Ændringer skal kræve et kvalificeret flertal på to tredjedele af udvalget.

Hurtigere svar til asylansøgere

Behandlingen af asylsager skal ske hurtigere, sådan så flygtninge bliver anerkendt hurtigst muligt og afviste bliver udsendt ligeså.

Venstre ønsker, at en normal asylsag som udgangspunkt er afgjort efter tre måneder.

I dag er målet fire måneder hos Udlændingestyrelsen.

De særligt hastende tilfælde, hvor det er tydeligt, at asylansøgeren ikke lever op til kriterierne for asyl - de åbenbart grundløse ansøgninger - skal kunne hastebehandles med et afslag på bare 48 timer.

Mere bøvlet at søge om humanitært ophold

Også sagsbehandlingstiden på humanitært ophold skal sættes i vejret, mener Venstre, som også vil gøre det sværere at ansøge om humanitær ophold.

Ansøgeren skal eksempelvis betale et gebyr på 500 kroner, som kun refunderes, hvis personen rent faktisk får humanitært ophold, foreslår Venstre.

Hurtigere ud af landet ved afslag

Mange afviste asylansøgere strander i Danmark, fordi deres hjemland er for farligt til, at Danmark kan tvangshjemsende dem, og fordi de ikke frivilligt har lyst til at rejse.

Venstre foreslår at stramme udsendelsesprocedurerne overfor disse udlændinge i såkaldt "aktuel udsendelsesposition."

I de sager, hvor hjemsendelse er mulig skal Rigspolitiet forpligtes til at sende den afviste asylansøger hjem efter højst syv dage. Ligeledes skal der stilles højere krav til politiet om at dokumentere, at personerne rent faktisk er rejst ud af landet.

Flere skal udvises

Udlændinge skal kunne udvises af Danmark i "videst muligt omfang", hvis de bryder danske love.

De vil sige, at Danmark skal gå til kanten af de internationale konventioner - for eksempel menneskerettighedskonventionen. 

Venstre vil desuden ændre en væsentlig formulering i udvisningsreglerne tilbage til VKO-tidens ordlyd.

Udlændinge skal igen udvises medmindre det

"med sikkerhed" strider imod Danmarks internationale forpligtelser. I dag er skal udlændinge "kun" udvises "hvis det strider imod Danmarks internationale forpligtelser."

Hjemsendelse til ikke-hjemlande

Det hænder, at afviste asylansøgere ikke kan udvises, fordi hjemlandet ikke vil samarbejde. I sådanne sager skal Danmark kunne sende udlændingene til andre lande end hjemlandet efter aftale med de pågældende lande.

Danmark skal så betale for underhold af udlændingene. Hvis man vælger de rigtige lande, vil det godt kunne betale sig, mener Venstre.

Asylaftale med EL og LA skal skrottes

SRSF-regeringen indgik i 2012 en asylaftale med Enhedslisten og Liberal Alliance. Aftalen gjorde det hverken nemmere eller sværere at få asyl, men forbedrede forholdene for de ansøgere, der bor i asylcentrene. De fik blandt andet mulighed for at bo og arbejde udenfor centrene, hvis de samarbejder om at blive sendt hjem.

Den ordning vil Venstre afskaffe, da den ifølge partiet sætter lighedstegn mellem at have søgt asyl og have fået opholdstilladelse.

Familiesammenføring skal gøres sværere

Det skal gøres sværere for eksempelvis en herboende far at få sin hustru eller sine børn til landet. Og ansøgeren skal selv betale gebyret til staten.

Venstre vil stille flere og større krav til udlændinge, der har "ringere forudsætninger for at blive integreret".

Derimod skal der stilles færre krav for familier, hvor forudsætningerne for "let og umiddelbar deltagelse i det danske samfund" er i orden. Det skal samtidig trække ned, hvis udlændingen har bosat sig i et ghettoområde.

Også kravene til selvforsørgelse skal skærpes for folk, der ønsker at få deres barn, hustru eller et andet familiemedlem hertil. Som udgangspunkt skal der kun gives tilladelse til familiesammenføring, hvis den herboende ansøger:

  • Er selvforsørgende og har været det i mindst to år og ni måneder ud af de seneste tre år.
  • Er i gang med en uddannelse, som må forventes at resultere i et job hurtigt efter afslutning.
  • Er på en livsvarig offentlig ydelse såsom førtidspension eller folkepension.

Den gensidige forsørgerpligt, som siger at den herboende skal kunne forsørge den eller de familiesammenførte skal udvides, og den herboende skal acceptere, at det alene er hans eller hendes ansvar at forsørge familien, indtil de får permanent ophold.

Tilknytningskravet skal samtidig skærpes, sådan at et pars samlede tilknytning til Danmark er "væsentligt større" end til hjemlandet. I dag er formuleringen blot "større".

Kravet skal dog kun gælde udlændinge, som er på Venstres liste over mindre ønskede lande.

Klagenævn skal lukkes

I 2012 oprettede den nuværende regering sammen med LA og EL et uafhængigt nævn, hvor udlændinge kunne klage over blandt andet afslag på familiesammenføring.

Venstre var imod nævnet fra begyndelsen, og vil lukke det.

Færre skal have permanent ophold

For at få lov til at bo permanent i Danmark, skal udlændingen:

  • Have haft lovligt ophold i mindst 4 år. I dag er kravet i 5 år.
  • Have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse (30 timer om ugen) i mindst to et halvt år inden for de sidste tre år. I dag er kravet tre år inden for de sidste fem år.
  • Have bestået Dansk 2. I dag er kravet Dansk 1.

Derudover skal udlændingen opfylde mindst to af disse betingelser:

  • Udvist aktivt medborgerskab eller bestået en prøve.
  • Ordinær fuldtidsbeskæftigelse (30 timer) i mindst fire år inden for de sidste fire år og seks måneder.
  • Gennemsnitlig, skattepligtig indkomst på 300.000 kroner de sidste to år.
  • Bestået Dansk 3.

Alle kraven skal være opfyldt allerede når man ansøger.

Statsborgerskab - sværere at blive dansker

Først efter ni års lovligt ophold i Danmark kan man blive dansk statsborger. Man skal have bestået Dansk 3 i stedet for Dansk 2. Og man skal have været selvforsørgende i mindst fire og et halvt år de seneste fem år.

Desuden skal ansøgeren bestå en ny statsborgerskabsprøve med 30 pensumspørgsmål og 10 uforberedte spørgsmål med vægt på aktuelle emner.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.