DF: Genindfør grænsekontrollen efter terrortrussel i Norge

Regeringen må genoverveje, om Danmark er rustet tilstrækkeligt til forhindre terror, mener Dansk Folkeparti.

Artiklens øverste billede

Terrortruslen mod Norge bør omgående få regeringen og de danske efterretningstjenester til at overveje nye tiltag til at forhindre terrorhandlinger i Danmark.

For eksempel skal grænsekontrollen genetableres.

Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, efter norsk politi torsdag har informeret offentligheden om, at de har troværdige oplysninger om, at et terrorangreb i Norge kan være nært forestående.

"Jeg mener, at vi alle skal bruge anledningen til at overveje om ikke vi kan gøre det lidt bedre," siger Martin Henriksen i en skriftlig kommentar.

Statsborgerskab skal fratages

Ifølge norsk politis sikkerhedstjeneste, PST, er det en ekstrem islamistisk gruppe fra Syrien, som menes at have planlagt en terroraktion i Norge. Aktionen skulle ifølge PST udføres inden for få dage, men målet og metoden kender efterretningstjeneste endnu ikke.

Nyheden vækker bekymring hos Martin Henriksen:

"Jeg mener, at regeringen generelt bør overveje yderligere tiltag som for eksempel at fratage potentielle terrorister opholdstilladelse og statsborgerskab, ligesom grænsekontrollen bør genetableres for at gøre tilværelsen så besværlig som muligt for terrorister," siger han.

Han mener også, at regeringen bør lytte til politiets "nødråb" om ressourcemangel i paskontrollen i Københavns Lufthavn.

"Det ville jo ikke være første gang, at en terrorist tager flyveren," siger Martin Henriksen.

PET følger situationen nøje

Han frygter, at det forhøjede terrorberedskab, som i øjeblikket er gældende i Norge, kan få potentielle terrorister til at vende blikket mod Danmark.

"Jeg går ud fra, at vores efterretningstjenester arbejder på at afdække om der også er en forhøjet trussel mod Danmark og danske interesser. Der skal formentlig ikke meget til, før eventuelle terrorister retter blikket mod Danmark, hvis Norge strammer grebet," siger han.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyste tidligere på dagen til Jyllands-Posten, at det forhøjede terrorberedskab i Norge indtil videre ikke har betydning for trusselsvurderingen for Danmark.

"Vi følger situationen i Norge tæt, men vores vurdering af terrortruslen mod Danmark er indtil videre uændret," sagde Mads Hansen, chef for PETs direktionssekretariat.

Danmark i international Syrien-samarbejde

Danmark er for nylig gået sammen med Tyskland, Frankrig, Spanien, Belgien, Holland, Sverige, Polen og Italien i et samarbejder, der skal forebygge truslen fra de såkaldte ”foreign fighters” - eller Syrien-krigere - som vender hjem til Europa, efter at have deltaget i den syriske borgerkrig. Et af fokusområderne er grænsekontrol.

I øjeblikket vurderer PET, at netop truslen fra Syrien-krigerne at et "betydeligt" antal personer er udrejst fra Danmark til Syrien, hvor de har fået "konkrete, militære færdigheder som følge af deres træning og deltagelse i kamphandlinger."

"Denne kapacitet vil kunne anvendes til at gennemføre terrorangreb i Danmark," skriver PET i en terroranalyse, som blev offentliggjort sidst i juni.

Svært at retsforfølge de hjemvendte

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har gentagne gange understreget, at der fra politiet og PETs side bliver holdt skarpt øje med de hjemvendte.

For nylig var hun i USA, hvor hun blandt andet drøftede netop Syrien-problematikken med samarbejdspartnere i Det Hvide Hus og hos FBI for at få brugbare erfaringer med hjem om, hvordan amerikanerne opdager og overvåger de potentielle terrorister.

Så vidt vides er endnu ingen danske Syrien-krigere blevet sigtet for eventuelle ulovligheder begået i Syrien. Det er nemlig svært at løfte bevisbyrden, hvilket er nødvendigt for at kunne retsforfølge personerne. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.