Mange vælgere: Dansk Folkeparti er klar til regering

44 pct. af de adspurgte svarer i en måling, at DF er regeringsdueligt. 41 pct. er uenige.

Artiklens øverste billede

Dansk Folkeparti kan roligt skifte retorikken ud og gå efter en plads i regeringen efter næste valg, hvis flertallet skulle gå hen og blive blåt.

I hvert fald mener 44 procent af de adspurgte i en måling fra TNS Gallup for BT, at Dansk Folkeparti er regeringsdueligt. Samtidig mener 45 procent også, at partiet skal arbejde for at komme i regering.

41 procent af de i alt 1158 repræsentativt udvalgte vælgere er til gengæld uenige i, at Dansk Folkeparti er regeringsdueligt. 35 procent mener heller ikke, at partiet skal forsøge at komme med i en regering, skriver BT.

Vil ikke være del af blå regering

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har gang på gang sagt, at partiet ikke ønsker at blive en del af en blå regering. Men partiets vælgere er ifølge målingen uenige med deres formand. 78 procent af DF's vælgere mener, at partiet skal arbejde for at komme i regering.

Det samme mener lige godt halvdelen af Venstres vælgere - nemlig 54 procent. 52 procent af venstrevælgerne i målingen siger ja til, at Dansk Folkeparti er regeringsdueligt.

- Selvfølgelig kunne vi stille med et egnet ministerhold. Det kan vi da sagtens, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, der svarer på partiets vegne, mens Kristian Thulesen Dahl holder ferie, til BT.

"Er det klogt?"

- Spørgsmålet er, om det er klogt. Og der har Kristian altså besluttet, at det ikke er klogt at komme med i en regering efter næste valg. Under alle omstændigheder er det ham, der beslutter, hvad vi gør, når valgresultatet foreligger, fortsætter Søren Espersen.

Han siger, at DF "selvfølgelig" skal i regering en dag. Bare ikke nu.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, siger til BT, at hun først vil se resultatet efter næste valg, før hun vil kommentere, hvilken sammensætning en eventuel Venstre-ledet regering ville få.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.