SF vil holde ekstra øje med PET og FE med sladreordning

Efter Snowden-sagen foreslår SF en ordning, så ansatte kan få undersøgt mistanke om ulovligheder.

Medarbejdere i efterretningstjenesterne skal have mulighed for i al hemmelighed at fortælle politikerne, hvis de har mistanke om, at der foregår noget ulovligt.

Forslaget kommer fra SF, som ønsker en whistleblowerordning for at styrke tilsynet med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), skriver Information.

- Det kan godt være, at forslaget forbliver en teoretisk mulighed, fordi situationen aldrig vil opstå i Danmark, siger SF's medlem af kontroludvalget, Karina Lorentzen, til Information.

- Men jeg synes, at vi skal lave en formel ordning, hvor en påstand om en ulovlighed kan blive undersøgt, for jeg tror, at mange vil være modvillige i forhold til at gå til en chef, fordi det i sidste ende kan koste dem jobbet at være kritiske, tilføjer hun.

Ansatte, der har mistanke om ulovligheder, skal både kunne gå til det netop oprettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne eller Folketingets kontroludvalg, uden at cheferne kender noget til det, mener SF. Mistanken skal dermed kunne blive undersøgt, inden at oplysningerne i stedet ender i medierne.

Partiets forslag kommer, efter at en række whistleblowere - senest den tidligere amerikanske NSA-medarbejder Edward Snowden - er kommet i problemer efter at have lækket oplysninger om efterretningstjenesterne.

Enhedslisten bakker op om forslaget, og de to regeringspartier, S og R, afviser ikke på forhånd idéen.

- Vi har lige lavet om på reglerne med det nye tilsyn, så jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt vi har behov for det. Men lad os nu se på det, når beslutningsforslaget ligger der, siger næstformanden for kontroludvalget, Henrik Dam Kristensen (S), til Information.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.