Politik

Kristian Jensen: Jeg har tillid til Lars Løkke Rasmussen

Venstres næstformand sætter den anonyme partifælle på plads, som søndag udtalte, at Jensen går efter formandsposten.

Fra flere sider bliver der stillet spørgsmålstegn ved Lars Løkke Rasmussens formandskab i Venstre, og næstformand Kristian Jensen bliver gang på gang hevet frem som en modkandidat.

Men efter det ultra korte gruppemøde i partiet mandag formiddag, slog næstformanden fast, at han "har tillid til Lars".

Det sker efter at et anonymt gruppemedlem - angiveligt tæt på Kristian Jensen - til Politiken søndag forklarede, at næstformanden nu går efter formandsposten.

Interne drøftelser

Hvad mener du om, at et anonymt gruppemedlem siger, at du gør efter formandsposten?

"Jeg vil gerne have ret til at tolke mine holdninger og handlinger selv. Det vil jeg gerne frabede mig at alle andre tolker på," sagde Jensen.

Er du kandidat til formandsposten?

"Så sent som i fredags appellerede jeg til, at vi drøfter vores holdninger internt. Det har jeg ikke haft særlig stor succes med, men jeg prøver at gå foran som et godt eksempel."

"Jeg står ved det, jeg har sagt tidligere," sagde Jensen og gentog, at han har tillid til sin formand.

Bidrager ikke til splid i pressen

Næstformanden ønskede efter dagens gruppemøde ikke at forholde sig til, om det er tilstrækkeligt for formanden at få en snæver opbakning fra 51 pct. af medlemmerne i hovedbestyrelsen, når den samles tirsdag for at afgøre formandens skæbne.

"Det er en af de ting, vi skal drøfte i morgen," lød næstformandens korte kommentar.

Er et ekstraordinært landsmøde, hvor hele baglandet kan blive hørt, som Venstre i Viborg foreslår, så en god idé?

"Jeg prøver lige en gang til. Jeg synes, vi skal holde de mange drøftelser internt. Jeg bidrager ikke til at fare i dialog i pressen - uanset hvor mange spørgsmål, I stiller," sagde en tydeligt irriteret næstformand.

Venstres hovedbestyrelse mødes tirsdag aften i Odense for at adressere krisen i partiet og tage stilling til formandens fremtid.

Bilagssagerne

Lars Løkke Rasmussen kom for alvor i medvind, da Ekstra Bladet i maj kunne afsløre, at Venstre har betalt tøj for 152.000 kr. til partiformanden. Der var tale om habitter, sko og underbukser, som formanden skulle iklædes op til valgkampen i 2011.

En del af udgiften blev betalt via et sponsorat på omkring 70.000 kr. fra Kopenhagen Fur.

Senere kom det frem, at partiet også har betalt for to flybilletter til Mallorca til Løkkes kone og yngste søn, så familien kunne restituere sammen efter nederlaget ved folketingsvalget i 2011, og at partiet har betalt for rensning af ikkerygerværelser, som der er blevet røget på.

Venstre har efter sagerne ændret praksis, så der er kommet retningslinjer for, hvad partiet vil betale til formanden, har partisekretær Claus Richter tidligere oplyst.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Venstres formand er kommet i modvind, fordi partiet har købt tøj til ham for 152.000 kr., en flyrejse til hans familie og betalt for rengøring efter rygning på et ikkeryger-hotelværelse. Løkke forsikrer at have betalt den skat, han skal.


Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Foto
TV
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her