Enhedslisten kalder massefyringer for »respektløst«

Staten skal redde arbejdspladser på Bornholm og stoppe 450.000 svin, siger Enhedslisten.

Artiklens øverste billede
Danish Crown har spillet ud med, at medarbejderne på slagteriet i Rønne skal gå 8 pct. ned i løn for at bevare slagteriet.

Danish Crown har et »massivt overskud«

Og derfor er det »respektløst« overfor det danske samfund, at selskabet nu har fyret 200 medarbejdere på Bornholm.

Det siger Enhedslistens landbrugsordfører Per Clausen.

»Svineproducenterne får milliarder i skatteyderfinansieret erhvervsstøtte og har de seneste år både fået lempet miljøkrav og skattelettelser. Takken er nu, at de endnu engang fyrer slagterimedarbejder og flytter arbejdspladser til Tyskland. Det er direkte respektløst over for det samfund, som har postet milliarder af kroner i branchen,« siger Clausen i en pressemeddelelse.

Forstår medarbejdere

Enhedslisten »kræver« nu en plan for bæredygtig fødevareproduktion, som kan fastholde arbejdspladser på Bornholm, og partiet lover selv at komme med et udspil i de kommende dage.

Og problemet er ikke slagteriarbejdernes, siger Enhedslisten.

»Jeg har fuld forståelse for, at de bornholmske slagteriarbejdere ikke bare vil give afkald på en stor del af deres løn og underbyde deres kolleger i resten af landet,« siger Per Clausen, der vil have staten til at omlægge landbrugsstøtten.

450.000 svin

Danish Crown vil lukke slagteriet på Bornholm, og oplyser, at 190 af øens arbejdspladser nedlægges i løbet af efteråret.

Danish Crowns ledelse vil onsdag morgen tage til Bornholm og orientere medarbejderne, oplyser ritzau.

Lukningen betyder blandt andet, ifølge DR Nyheder, at 450.000 svin fremover årligt skal sejles væk fra solskinsøen for at blive slagtet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen