Danskerne vil bevare alle tre EU-forbehold

Mens de fleste danskere vil stemme nej til euroen og tillige vil bevare forsvars- og retsforbeholdet, fastholder ja-partierne, at de skal væk.

Blot tre dage før valget til Europa-Parlamentet sender befolkningen et budskab til politikerne om, at de skal holde fingrene fra Danmarks 22 år gamle EU-forbehold.

Ifølge en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for JyllandsPosten, vil 50 pct. af danskerne stemme nej til euroen, mens 34 pct. er klar til at vinke farvel til kroner og øre. Knap halvdelen af danskerne vil også bevare forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet, mens cirka hver tredje dansker er klar til at afskaffe dem.

Trods den folkelige modvilje fastholder et flertal af partierne på Christiansborg, at de tre forbehold skal væk. Ja-partierne strides dog om, hvornår opgøret med forbeholdene skal finde sted, og hvem der bærer ansvaret for de seneste års voksende EU-skepsis blandt danskerne.

Så sent som i denne uge opfordrede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at udskrive en hurtig folkeafstemning om retsforbeholdet, hvis danskerne på søndag stemmer ja til den europæiske patentdomstol. Thorning erklærede sig enig i, at forbeholdet skal væk, men hun tilføjede, at det ikke er »tiden at sætte en dato«.

V ønsker lynafstemning

Venstres spidskandidat ved EU-valget, Ulla Tørnæs, kritiserer regeringen for at fejllæse situationen og for at ignorere, at retsforbeholdet til nytår kan tvinge Danmark ud af det europæiske politisamarbejde, Europol.

»Det har slet ikke været på regeringens politiske dagsorden. Venstre ønsker en folkeafstemning om retsforbeholdet hurtigst muligt,« siger Tørnæs, der påpeger, at Venstre vil erstatte forbeholdet med det nye fleksible retsforbehold, som Danmark i EU’s Lissabontraktat har fået mulighed for at indføre.

Socialdemokraterne støtter også et opgør med retsforbeholdet, så det erstattes med en tilvalgsordning, men regeringspartiet afviser kritikken fra Venstre.

»Ulla Tørnæs var med i en regering, der i næsten 10 år sagde, at de ville afskaffe retsforbeholdet, men ikke gjorde noget ved det,« siger Jeppe Kofod, Socialdemokraternes spidskandidat ved EU-valget. Han mener, at målingen vidner om, at der er brug for en ordentlig diskussion om forbeholdenes konsekvenser.

De Radikale mener, at målingen afdækker, at danskerne ikke har forstået konsekvenserne ved at beholde det danske retsforbehold.

»Venstre har også et betydeligt medansvar. Man kan ikke bare skyde skylden på regeringen. Alle, der indgår i dette, har et ansvar for at oplyse om, hvordan det faktisk forholder sig,« siger den radikale spidskandidat, Morten Helveg Petersen.

Spidskandidat for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt tager målingen som udtryk for, at danskerne vil fastholde selvstændighed:

»Det er meget positivt. Jeg tror, at de fleste danskere har indset, at det var en lykke at stå udenfor euroen, og at hvis vi ophæver retsforbeholdet, bliver Danmark en del af EU’s fælles straffe- og asylpolitik.«

Messerschmidt opfordrer ja-partierne til at stoppe med at »lurepasse omkring retsforbeholdet«, fordi det skader Danmarks muligheder for at få forhandlet en særaftale om dansk tilknytning til Europol på plads – en såkaldt parallelaftale:

»Hvis ja-partierne hele tiden siger, at de vil afskaffe retsforbeholdet, hvorfor skulle Bruxelles så give os en parallelaftale. Enten må de tage en folkeafstemning eller stoppe med at sige, at de vil afskaffe forbeholdet.«

Faldende euro-skepsis

Til ja-partiernes store glæde afdækker målingen, at danskerne er blevet mindre skeptiske overfor euroen. I en lignende måling, som Rambøll foretog for Jyllands-Posten i 2011, ville 63,2 pct. stemme nej til euroen mod 50 pct. i dag. V, S og R tager den faldende euro-skepsis som et udtryk for, at euroen trods talrige dommedagsprofetier overlevede finanskrisen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.