Bendtsen afviser velfærdsforbehold: Ingen gang på jord

Det giver ingen mening at kæmpe for et forbehold på velfærdsområdet, mener De Konservatives Bendt Bendtsen.

Artiklens øverste billede
Bendt Bendtsen (K) mener, at kampen om velfærdsydelserne bør foregå i EU-Parlamentet.

Det nærmer sig utopi at tro, at Danmark kan få indført et forbehold på velfærdsområdet, sådan som Enhedslisten og Dansk Folkeparti plæderer for i forbindelse med de fastkørte forhandlinger om uddelingen af børnepenge til EU-borgere, der arbejder i Danmark.

Det siger De Konservatives spidskandidat til EU-parlamentsvalget den 25. maj, Bendt Bendtsen.

- At forlange et forbehold til lille Danmark, det holder jo ikke. Det har slet ingen gang på jord.

Kamp i EU-Parlamentet

- Det er ikke sådan, man skal angribe problematikken med udbetaling af velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande. Jeg har sympati for deres forslag, men kampen står et andet sted, siger det konservative europaparlamentsmedlem.

Han mener da også, at det er i EU-Parlamentet, man skal kæmpe for de enkelte landes ret til selv at bestemme, hvem der skal have udbetalt eksempelvis dagpenge, SU, førtidspension og børnepenge.

Og i givet fald om borgere fra andre EU-lande, der arbejder i landet, skal have ret til ydelserne.

Regler skal snart revideres

Det EU-regelsæt, der står centralt i spørgsmålet, skal således revideres inden længe.

Og selvom EU-Kommissionen ifølge Jyllands-Posten lægger op til større uddeling af velfærd på tværs af grænserne, så skal det først forbi parlamentet.

Det er her, Bendt Bendtsen mener, at der skal kæmpes.

Han vil forsøge at skabe fælles fodslag med politikere fra eksempelvis Sverige, Tyskland, Østrig og Holland, der alle er skeptiske over for det, der er blevet kaldt en social union.

- Det er her, vi skal forsøge at dreje skibet i en anden retning. Det er her, det er vigtigt, at vi kæmper.

- Det nytter ikke noget at stå ude på sidelinjen og råbe og forlange et velfærdsforbehold, siger den tidligere konservative formand.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.