Seks EU-kommissærer får vikarer under valgkamp

EU's kommissionsformand sender en håndfuld af sine nøglefolk på orlov indtil efter valget til EU-Parlamentet.

Nogle af de helt tunge poster i den daglige drift af EU vil den næste tid blive klaret af vikarer.

Det gælder blandt andre den finske økonomikommissær Olli Rehn, hvis job fra på mandag vil blive passet af estiske Siim Kallas, som i forvejen har ansvar for transportområdet.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har onsdag sat gang i en ventet minirokade i kommissionen som følge af, at flere af hans nøglefolk vil forsøge at blive valgt ind i Europaparlamentet ved valget sidst i maj.

For at give politikerne tid til valgkamp og undgå politiske interessekonflikter bliver de af kommissærerne, der har tænkt sig at tage aktivt del i valgkampen, sendt på ulønnet orlov fra 19. april til 25. maj.

Olli Rehn har selv valgt at indlede sin orlov tidligere end krævet.

De øvrige, der vil hellige sig valgkampen, er Luxembourgs justitskommissær Viviane Reding, Italiens industrikommissær Antonio Tajani, budgetkommissær Janusz Lewandowski fra Polen, den kroatiske forbrugerkommissær Neven Mimica og slovakiske Maros Sefcovic, der har ansvar for administration og forholdet mellem EU's institutioner.

Den belgiske handelskommissær, Karel De Gucht, stiller også op til europaparlamentsvalget.

Men han har valgt ikke at søge orlov med henvisning til, at han ikke har tænkt sig at føre valgkamp - og i øvrigt heller ikke selv vil indtage sin plads i parlamentet, hvis han bliver valgt.

De orlovsramte kommissærer får lov til at vende tilbage til deres job 26. maj, når valget er overstået. Men de af dem, der måtte blive valgt, skal pakke sammen og træde tilbage med udgangen af juni.

Hele EU-Kommissionen skal skiftes ud til efteråret.

Det står endnu ikke klart, hvem der skal afløse kommissionsformand Barroso.

Både den liberale Olli Rehn og de konservative Viviane Reding og kommissær for det indre marked Michel Barnier har tidligere ytret interesse for jobbet. Men ingen af dem har foreløbig kunnet få opbakning i deres europæiske partiorganisationer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.