Konservative: Vi venter på noget konkret fra regeringen

De Konservative håber på en hurtig fradragsløsning på børnecheck-problemet, siger Brian Mikkelsen.

Artiklens øverste billede

Regeringen er nået et stykke af vejen med en accept af, at man kan lave børnechecken om til et skattefradrag, uden at det behøver at ramme tusindvis af lavtlønnede danskere.

Men der mangler fortsat et konkret forslag på bordet fra skatteminister Morten Østergaard (R), før De Konservative vil indgå en aftale, siger den konservative skatteordfører, Brian Mikkelsen.

- Vi er ikke blevet præsenteret noget konkret fra regeringen. Det er kun noget, vi har snakket løst om. Det eneste, han (Morten Østergaard, red.) har sagt, er, at man godt kan lave en fradragsmodel, som ikke er socialt skæv, og det er vi helt enige i.

- Nu har vi sagt til ministeren, at vi først kan komme videre, når vi får et konkret forslag på bordet, så vi venter spændt på, hvad der sker, siger han.

Vil ramme arbejdsløse

Skatteministeren har tidligere afvist de borgerlige partiers ønske om at gøre børnechecken til et skattefradrag, fordi det vil ramme 30.000 lavtlønnede og arbejdsløse, som har en for lav indtægt til at udnytte fradraget fuldt ud.

Men når man deler fradraget op på begge forældre i stedet for at uddele børnechecken til moderen, som tilfældet er i dag, så vil de utilsigtede konsekvenser blive mindre.

Brian Mikkelsen understreger samtidig, at de familier, som fortsat vil få mindre ud af børnechecken, end de får i dag, skal kompenseres på anden vis.

Ikke en spareøvelse

- Vi har hele tiden sagt, at man godt kan lave en model, som er social acceptabel, og hvor vi sikrer, at ingen kommer i klemme.

- Det her er ikke en spareøvelse, og der er ikke nogen af dem, som bor, arbejder og betaler skat i Danmark, som ikke også skal have det i fremtiden. Vores udgangspunkt er, at der ikke er nogen, som skal have mindre, end de får i dag, siger han.

Han er samtidig positiv over for, at modellen vil resultere i, at udenlandske EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, mens ægtefællen og barnet bliver i hjemlandet, kun vil få halv børnecheck.

- Den ene konsekvens vil være, at det er færre penge, man kan tage med ud, og den anden konsekvens vil være, at færre vil komme i klemme. Det er absolut positivt, siger Brian Mikkelsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.