• Opdateret 24/03/2014 kl. 19:31

Thorning afviser igen rygter om EU jobjagt

Jeg er glad for at være statsminister, siger Thorning i ny afvisning af, at hun er på vej til Bruxelles.

Artiklens øverste billede
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser på et pressemøde mandag aften i Haag endnu en gang, at hun skulle være kandidat til jobbet som formand for EU-Kommissionen, når der i løbet af de kommende måneder skal findes en afløser for José Manuel Barroso.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige i den diskussion. Jeg er rigtig glad for at være statsminister i Danmark. Og jeg har indset, at lige meget hvad jeg siger, så nytter det ikke noget.

- Men jeg vil understrege igen, at jeg er rigtig rigtig glad for at være statsminister i Danmark. Jeg synes også, det er godt for Danmark, at vi har en socialdemokratisk ledet regering.

- Så det er sådan set det, jeg gerne vil fortsætte med at være, siger statsministeren.

Rygter cirkulerer

Afvisningen kommer, efter at Thornings navn de seneste måneder for alvor er begyndt at cirkulere på rygtebasis i Bruxelles, hvor der blandt journalister, diplomater og EU-embedsmænd spekuleres og udveksles mere eller mindre løse rygter om den kommende job-kabale i EU.

Thorning havde mandag eftermiddag et kort møde med sin britiske kollega, premierminister David Cameron, der ifølge britiske embedsmænd selv havde ønsket at diskutere EU-reformer og fremtiden for EU-Kommissionen.

Men ifølge Thorning er det ikke fordi hun og Cameron har talt om den forestående besættelse af jobbene som kommissionsformand, EU-præsident og EU udenrigschef.

Debatter om EU-forhold

Thorning nævner selv, at det blandt andet handler om de noget forskellige danske og britiske debatter om forholdet til EU.

- Han er selvfølgelig også optaget af, hvilke diskussioner vi har, siger statsministeren og påpeger, at Danmark modsat Storbritannien vil være tæt på kernen i EU og også føler sig tæt på euroen.

- Men der er også diskussioner, vi er fælles om, siger hun og nævner de danske og britiske diskussioner om EU-borgeres brug af velfærdsydelser.

Statsministeren mener selv, at Cameron syntes "det var interessant at høre om" hendes forsøg på i sidste uge at indlede en dialog med kommissionsformand Barroso om det, hun kalder nye "værn", hvis EU-lande føler enkelte velfærdsydelser under for stort pres.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.