Endelig kom der en reform af erhvervsuddannelserne

Det holdt hårdt og længe, men mandag kom der – endelig – en politisk aftale om at reformere de mere end 100 uddannelser, der bl.a. udklækker fremtidens håndværkere, sosu-assistenter, frisører og anlægsgartnere.

Ud over regeringen er Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og SF med i aftalen, som kom i stand efter timelange forhandlinger, der strakte sig over hele mandag dag og aften. Kun Enhedslisten er altså uden for det politiske forlig.

»Det er en stor ambitiøs reform af erhvervsuddannelserne. Den gør en kæmpeforskel og løfter kvaliteten på det faglige niveau. Vi har brug for, at langt flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse,« siger undervisningsminister Christine Antorini (S).

Skal bestå dansk og matematik

Aftalen betyder, at unge fremover skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Der vil dog også være mulighed for at komme ind på en uddannelse gennem optagelsesprøver og samtaler, eller hvis man på forhånd har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Forhandlingerne kredsede til sidst om den såkaldte fleksuddannelse og karakterkrav til gymnasierne.

Fleksuddannelsen var tiltænkt de svageste unge, som fremover ikke har høje nok karakter til en erhvervsuddannelse og skulle ifølge regeringen udgøres af toårige og skræddersyede forløb på f.eks. daghøjskoler, produktionsskoler eller højskoler, der gav de unge en uddannelse som såkaldte erhvervsassistenter.

Det var de borgerlige partier kraftigt imod, da erhvervslivet ikke efterspurgte sådan en uddannelse. Kompromiset blev et nyt navn – kombineret ungdomsuddannelse – og en såkaldt solnedgangsklausul, så aftalepartierne senest i 2021 skal tage stilling til, om uddannelsen skal fortsætte eller nedlægges.

Forhandlinger forude

Det andet store politiske stridspunkt i forhandlingernes slutfase – altså karakterkravet på gymnasierne – blev løst på den måde, at Undervisningsministeriet igangsætter et analysearbejde.

På baggrund af dette skal partierne bag gymnasieforliget i løbet af foråret blive enige om det konkrete karakterkrav, som unge skal leve op til, før de kan få lov til at gå efter en studenterhue. Her mener regeringen og undervisningsministeren, at der skal gælde samme adgangskrav på gymnasierne som på erhvervsuddannelserne – altså en bestået dansk- og matematikeksamen fra folkeskolen.

Omvendt mener de borgerlige partier, at der skal være højere karakterkrav på gymnasierne.

Udspil fra oktober

De politiske sonderinger og forhandlinger om fremtidens erhvervsskoler har stået på i månedsvis, siden Christine Antorini tilbage i oktober fremlagde regeringens udspil, og både fagbevægelse og arbejdsgivere har den seneste tid presset på for, at politikerne nåede frem til en løsning.

Enhedslisten kritiserer aftalen på det skarpeste.

»Det er et altoverskyggende problem, at der ikke skabes en eneste ny praktikplads, når op imod 11.000 elever ikke kan gennemføre deres uddannelser,« siger Rosa Lund (EL) i en pressemeddelelse.