SF slår fast: Derfor forlod vi regeringen

Annette Vilhelmsen havde ikke noget valg, erklærer landsledelsen forud for landsmøde.

Artiklens øverste billede
Annette Vilhelmsen giver sin arvtager Pia Olsen Dyhr et kram til et SF-møde i Vejle i weekenden efter SF's regeringsudtrædelse.

Hvorfor forlod SF egentligt regeringen?

Dét spørgsmål har været vigtigt for SF's ledelse at få et klart svar på.

Derfor indeholdt SF's politiske beretning, der gør status over det forgangne år, et afsnit, hvor ansvaret for uroen og regeringsudtrædelsen blev forsøgt placeret.

Den politiske beretning blev fremlagt for partiets mest magtfulde organ mellem landsmøderne, landsledelsen, mandag aften.

Intet valg

I afsnittet står der:

"Et flertal i landsledelsen bakkede op om, at SF og SF’s folketingsgruppe skulle stemme for aftalen om DONG. Der var uenighed i landsledelsen og et markant kritisk mindretal. Men der var flertal og opbakning. Men i folketingsgruppen var der efterfølgende endnu større kritik og uenighed. Det stod efter to møder ikke klart, om alle faktisk ville stemme for aftalen."

Teksten fortsætter:

"Med det bagtæppe havde SF’s formand ikke noget reelt valg. En regering kan ikke stemme sine egne forslag ned. Og en formand for et regeringsparti kan ikke gå til en afgørende afstemning uden at vide, hvordan den vil falde ud. Derfor måtte SF træde ud af regeringen, og derfor valgte Annette Vilhelmsen at meddele sin afgang som formand."

Beretningen blev diskuteret i landsledelsen mandag og det nævnte afsnit blev godkendt uden ændringer.

Et "blame game"

Inden mødets begyndelse udlagde flere fremtrædende SF'ere teksten som om, at aben skulle placeres hos partiets venstrefløj, der var modstandere af DONG-salget. Særligt hos den forhenværende gruppeformand Lisbeth Bech Poulsen og sundheds- og ligestillingsordfører Özlem Cekic, der var de største kritikere.

Begge var mandag aften fåmælte omkring beretningens tekst, men tirsdag formiddag til partiets gruppemøde havde Lisbeth Pertou Mach, der ligeledes tilhører partiets venstrefløj, dog behov for at understrege, at "det er ikke mig, der har trukket SF ud af regeringen".

"Jeg synes, det er en dårlig idé at starte et blame game om noget, der dybest set handler om politik. Og det gjorde Dong-sagen," fortsatte hun.

Andre medlemmer af landsledelsen, som Jyllands-Posten talte med forud for mødet mandag, mener dog, at det er "helt naturligt" at omtale regeringsudtrædelsen og forsøge at placere ansvaret i den politiske beretning.

Den politiske beretning, som landsledelsen nu har sagt god for, skal nu godkendes af partiets medlemmer på det ekstraordinære landsmøde den 1.-2. marts. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.