Annonce
Politik

Lars Løkke pressede GGGI-budget igennem trods protester

Aktindsigt: Danmark og Norge sagde først nej, men Lars Løkke (V) insisterede. Til sidst nikkede GGGI’s bestyrelse ja til et budget, som senere skabte store problemer.

På et historisk langt pressemøde i oktober 2013 forklarede Lars Løkke Rasmussen sine rejser på første klasse og svarede på spørgsmål om rejsereglerne i GGGI. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre og klimaorganisationen GGGI, pressede på for at få godkendt klimaorganisationens budget for 2013.

Det skete på trods af protester fra medlemmer af bestyrelsen i den sydkoreansk baserede organisation, som mente, at den økonomiske plan fremlagt af GGGI-ledelsen ikke var fyldestgørende.

Den danske regerings repræsentant i GGGI-bestyrelsen, ambassadør Peter Lysholt Hansen, bad på et møde direkte om at se et »rigtigt« budget, så man vidste, hvordan pengene rent faktisk ville blive brugt. Derfor kunne Danmark ud fra de fremlagte oplysninger ikke godkende 2013-budgettet, fremgår det af et referat, som JyllandsPosten har fået aktindsigt i.

Mødet fandt sted den 17. januar 2013, hvor også Norges mand i bestyrelsen fastslog, at »man ikke var klar til at træffe en beslutning«. Nordmanden var bekymret over den manglede »gennemsigtighed, da GGGI er finansieret af offentlige skattekroner«. Costa Ricas repræsentant kaldte budgettet for »utilstrækkeligt«.

En eller anden godkendelse

Lars Løkke Rasmussen svarede ifølge referatet, at finansåret 2013 allerede var i gang, og GGGI ville stå i »en problematisk situation«, hvis bestyrelsen ikke godkendte budgettet. Kort efter konstaterede han, at »en eller anden form for godkendelse« var påkrævet.

Løkke foreslog derfor, at medlemmerne midlertidigt sagde god for budgettet indtil næste bestyrelsesmøde. Derudover kunne et underudvalg i mellemtiden gå dybere ned i tallene, indtil et revideret budget kunne sendes rundt senest den 1. maj.

Selvom Løkke erklærede sig enig i Norges bekymring over den manglede gennemsigtighed og klarhed i budgettet, påpegede Løkke samtidig, at informationerne i baggrundspapirerne var »ret detaljerede«, og at dokumenterne var »væsentligt forbedret« ift. tidligere.

Efter en pause og »uformelle konsultationer« genfremsatte Løkke sit løsningsforslag, som nu blev støttet af Norge, og som Danmark fandt »acceptabelt«.

Først på et nyt møde i juni 2013 var budgettet tilpas detaljeret til, at det kunne blive endeligt godkendt i GGGI’s bestyrelse.

Tre måneder senere blev GGGI’s økonomi gennemlyst i en fælles undersøgelse foretaget af Danmark, Norge, Australien og Sydkorea.

»Finansielt stress«

Her konstaterede man, at organisationen led under »alvorligt finansielt stress« og havde »et alvorligt likviditetsproblem«. Det skyldtes bl.a., at GGGI ikke havde gjort tilstrækkeligt rede for sin økonomiske situation og resultater, og at donorlande – bl.a. Norge –derfor tilbageholdt deres økonomiske bidrag til GGGI.

Under et ophold i Indonesien i september 2013 konkluderede Løkke selv på drøftelser i GGGI-bestyrelsen og fremhævede ifølge referatet fra turen, at »der var et akut behov for at get the house in order« , og at »der var behov for bedre økonomisk styring og finansiel stabilitet«. Af referatet kan man også læse, at der blandt de andre bestyrelsesmedlemmer var »udbredt bekymring over det store gap (kløft, red.)« mellem det planlagte budget og kontantbeholdningen.

Problemerne blev så alvorlige, at GGGI ved indgangen til 2014 stod til et underskud på omkring 20 mio. kr., hvis Norge fortsat fastfrøs støtten til GGGI.

Det fremgår af et brev fra GGGI’s topchef til tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R), omtalt i Dagbladet Information.

Først i slutningen af december besluttede Norge at frigive ca. 30 mio. kr.

»Vi vurderer nu, at minimumskravene for administrativ økonomistyring er opfyldt,« oplyser det norske klima- og miljøministerium til Jyllands-Posten.

Lars Løkkes håndtering af budgetballaden i GGGI får spredte anmeldelser af hans politiske modstandere.

»Det er ganske uansvarligt. Som formand skulle han have forberedt sig og lagt budgettet længe før årsskiftet. Hvis det er sådan, at han generelt gør tingene, tør jeg ikke tænke på, hvordan han vil gøre som statsminister. Så kan det gå ravruskende galt,« siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

S er mere nådig

Medlem af Folketingets Klimaudvalg, socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil, er mere nådig:

»Det lyder på sin plads. Det er ikke hensigtsmæssigt, at en organisation kører uden budget. Så må man komme med detaljerne senere.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Oprør blandt solcelleejere breder sig

»Det er et løftebrud, så det brager. Vi finder os ikke i det. Så er det sagt meget pænt,« siger Sven Kristiansen, formand i Landsforeningen af Solcelleejere. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Hvor længe skal 700 tons plastaffald i Randers vente på regeringen?

Christian Rabjerg Madsen
I Randers ligger et bjerg af plastik. Omkring 700 tons kødbakker, folie og plastemballage, der kunne genanvendes, men som i stedet er blevet en skamstøtte over regeringens langsommelighed og manglende grønne ambitioner.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her