Thorning melder afbud til moské-åbning

Statsministeren deltager ikke i åbningen af omstridt moské i København. Godt, siger Dansk Folkeparti.

Artiklens øverste billede
Minareten blev sat på den nye stormoske i Rovsingsgade i København i september sidste år.

Når Danmarks største moské til maj åbner i København, så bliver det uden statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som gæst.

Statsministeren er ellers inviteret til indvielsen sammen med blandt andre dronning Margrethe, partiformændene fra Christiansborg, lokalpolitikere og den omstridte tidligere emir Hamad bin Khalifa fra Qatar.

»Jeg kan oplyse, at jeg ikke har planer om at deltage i indvielsen af moskéen,« skriver Thorning i et skriftlig svar til Folketinget.

Meget uheldigt signal

Den 6.800 kvadratmeter store moské på Rovsingsgade er finansieret af omkring 150 mio. kr. fra den tidligere emir i Qatar og skal ledes af Dansk Islamisk Råd.

Dansk Folkeparti mener, at der er tale om et »sunni-islamistisk foretagende,« som Danmark bør tage afstand til.

»Det ville være helt galt, hvis statsministeren dukkede op, så det er jeg tilfreds med, at hun ikke gør,« siger udenrigspolitisk ordfører Søren Espersen, der har spurgt Thorning om hendes deltagelse efter Dansk Islamisk Råd tidligere på året fortalte om planerne for et større åbningsarrangementet.

Statsministeriet oplyser i svaret til Folketinget, at man ikke har kendskab til dronningens eventuelle deltagelse, og derfor vil Søren Espersen nu spørge kongehuset, da han mener, at dronningen heller ikke bør deltage i arrangementet.

Politisk ordfører for Socialdemokraterne i København, det tidligere folketingsmedlem Yildiz Akdogan, har tidligere sagt, at hun håbede på opbakning til åbningen.

»I og med, at vi ikke kender årsagen til statsministerens afbud, så vil jeg gå ud fra, at det er fordi, at hun ikke har tid. Og det er klart, at det må man respektere. Hun har meget at se til. Det vigtigste er, at statsministeren ikke afviser at deltage på baggrund af kultur eller religion. Det vil være et meget uheldigt signal at sende,« siger Yildiz Akdogan.

Totalt uacceptabelt

Søren Espersen beklager, at moskéen er blevet bygget, men han understreger, at Danmark ikke officielt kan gøre noget for at stoppe moskéen.

»Penge lugter jo ikke. Men man skal gøre sig klart, at når Qatar poster så mange penge i det, så er det fordi, at de vil bestemme, hvad der foregår - det kender vi for eksempel fra England. De gør det ikke for sjov, men for at få indflydelse,« siger Søren Espersen.

Dansk Islamisk Råd har tidligere afvist, at de har nogen som helst forbindelse til islamisme, som de selv sammenligner med »kommunisme og nazisme«.

»Vi synes, det er totalt uacceptabelt, at vi bliver kaldt islamister, for det er vi ikke, og vi har aldrig været med til at radikalisere f.eks. unge mennesker,« sagde Mohamed Al Maimouni, der er talsmand for organisationen, til Jyllands-Posten i januar, da Dansk Folkepartis kulturborgmester i København sagde, at han ville forsøge at stoppe eventuelle kommunale tilskud til moskéen.

»Han kan ikke bare dømme folk på forhånd i medierne. Vi betragter det som en ren krænkelse af Dansk Islamisk Råd.«

Foruden en moské vil der være en restaurant, udlejningslokaler og et legeland samt muligvis et ældrecenter, hvor ældre muslimer kan dyrke idræt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.