Annonce
Politik

Enhedslisten: En militær indgriben vil være benzin på bålet

Torturbilleder fra Syrien er forfærdelige, men der er ingen nem løsning, siger Enhedslisten.

Billederne gør ondt.

Forvredne kroppe af afpillede og udsultede mænd, der angiveligt har været tortureret af Assads regime, inden de til sidst er blevet kvalt eller er døde af sult.

Sådan ser de fotografier ud, der det senest døgn har været vist på nyhedsmedier overalt og som angiveligt kommer fra en afhopper i den syriske hær.

Hos Enhedslisten har også udenrigsordfører Christian Juhl set billederne.

»Forfærdeligt. Forfærdelig billeder,« siger han og sukker dybt.

De må stoppe

Kampene i Syrien har nu kostet over 100.000 livet og sendt millioner på flugt, og det er umiddelbart svært at se en hurtig løsning, der kan skaffe ro til det borgerkrigshærgede land.

Hos Enhedslisten insisterer Christian Juhl på, at der kun findes en politisk løsning.

Også selvom han selv har svært ved at se den.

»Billederne er meget voldsomme. Og det virker voldsom på alle, der kigger på dem. Men dette skal ikke afgøres ud fra hævn eller følelser. Vi må bruge de internationale organisationer,« siger Christian Juhl og peger på de nuværende første spænde trin til en egentlig våbenhvile.

»Det kan se håbløst ud, men vi har ikke andre veje. Hvis vi giver de to parter lov til at slås til døden, så får vi mere håbløshed. Vi er nødt til at arbejde for at de, der nu slår hinanden ihjel, skal give tilsagn til, at nu stopper vi med det. Det afgørende skridt vil være, at nogen siger, at nu stopper vi. Det kan ikke være i nogens interesse, at hele landet bliver smadret,« siger Christian Juhl.

Benzin på bålet

Enhedslisten har tidligere afvist, at internationale styrker skal bryde ind i konflikten, og det står Christian Juhl fast på.

»Vi kan ikke stoppe krigen. Der er højrisiko for, at militær indgriben bare vil virke som benzin på det bål. Vi har ikke just haft succeshistorier med den slags indblanding i Mellemøsten i de senere år,« siger Christian Juhl.

Hvis vi nu taler sammen om et år, og situationen i Syrien stort set er den samme - vil du så stadig være imod en militær aktion fra Vestens side?

»Hvis du nu var fortaler for at gribe ind, så ville jeg sige: Tror du selv, at det er en løsning? Hvis vi trådte ind på scenen, hvis Iran engagerede sig yderligere, hvis olielandene engagerede sig yderligere og der skete en optrapning fra alle sider, hvad så? Så har vi et medansvar. Man må spørge sig selv alvorligt: Er der en militær løsning? Jeg tror ikke på det. Og selv hvis vi kom med alle vores styrker og kunne ’låse’ situationen: Hvordan skulle der så bygges et demokrati op på det? Mange sammenligner med Afghanistan, men hvordan ser det ud i Afghanistan om et år? Det ved vi ikke. Det er forfærdeligt. Men jeg vil ikke trykke på en knap for at gå i krig. Der skal findes en politisk løsning,« siger Christian Juhl.

S: Det rabler for Søren Pind

Søren Pind om torturfotos: Hvad havde I regnet med?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her