Thorning: Vi har grund til at tro på fremgang i 2014

Thorning varsler flere vækstinitiativer i 2014. Det går fremad, men vi kan ikke læne os tilbage, siger hun.

Artiklens øverste billede
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Hvis der skal være råd til ordentlig omsorg for de ældre, folkepension og gode sygehuse, så er der fortsat brug for at forandre det danske samfund. Men der er også grund til optimisme, når det gælder dansk økonomi i det kommende år.

Sådan lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i hendes nytårstale.

- De sidste to år har jeg holdt min nytårstale midt i en krisetid. I en tid med bekymringer i mange familier: Er det til at få et nyt job, hvis man bliver arbejdsløs? Kan vi sælge huset, hvis vi vil flytte? Usikkerheden har været stor.

Stemningen er ved at vende

- I år står vi på mere sikker grund. Krisen er ikke ovre, men stemningen er ved at vende, siger Helle Thorning-Schmidt.

Thorning har siden sommer talt om et "stemningsskifte" i dansk økonomi, men hun har holdt sig på klar afstand af at fastslå, at den økonomiske krise er endegyldigt overstået.

I nytårstalen får optimismen dog endnu en tak opad:

- Vi har grund til at tro på fremgang i 2014. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det går bedre i udlandet. Men det går også bedre herhjemme. Jeg glæder mig over, at regeringens politik virker, siger Helle Thorning-Schmidt.

Tror ikke på nulvækst

Hun langer samtidig ud efter Venstre for at tale om nulvækst i den offentlige sektor.

- Regeringen har valgt, at vi vil bruge flere penge på vores offentlige sektor. Vi vil hvert år bruge lidt mere på vores uddannelser. På bedre sundhed. På mere tryghed. Det har vi besluttet i en krisetid. For jeg tror ikke på nulvækst, siger Thorning.

Statsministeren vil dog fortsat ikke afblæse krisen, og hun bruger en del af talen til at varsle nye reformer og vækstinitiativer, som skal styrke dansk økonomi og give virksomhederne bedre mulighed for at konkurrere med udlandet.

- Jeg ved godt, at nogle tænker: Er der brug for så mange forandringer på samme tid? Og behøver vi at vende hver krone? Mit svar er ja, siger Helle Thorning-Schmidt.

Den hårde lære

Hun fastslår, at den "hårde lære fra 00'erne er, at der skal være bedre styr på økonomien".

- I en usikker verden må vi bygge et sikkert fundament under vores velfærd. Og det fundament er en sund og stærk økonomi. Hvor virksomhederne har gode vilkår. Og hvor lønmodtagerne er godt uddannede, siger Thorning.

Regeringen forventer konkret, at dansk økonomi i 2014 sætter farten op, så væksten i bruttonationalproduktet rammer 1,6 procent.

Også økonomerne i Ritzaus økonomiske panel ser flere tegn på en vending i 2014. Et flertal af økonomerne forventer ligesom regeringen højere boligpriser, opbremsning eller ligefrem fald i ledigheden og mere gang i virksomhedernes ordrebøger.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.