DF vil ikke bremse Im-særlov

Hvorfor gennemfører Morten Bødskov ikke særloven med sit komfortable flertal, spørger DF.

Artiklens øverste billede
Syvårige Im Nielsen er blevet udvist fra Danmark sammen med sin mor.

Dansk Folkeparti har ikke noget ønske om at bremse en særlov for den syvårige Im Nielsen og hendes mor  Suthida Nielsen fra Aalborg, der i søndags blev udvist til Thailand.

Justitsminister Morten Bødskov (S) afviste indtil i aftes at diskutere en lovændring, men ændrede holdning i aftes. Hans krav til en lovændring er dog, at alle Folketingets partier bakker op, og det vil Dansk Folkeparti ikke afvise på forhånd.

"Vi afviser ikke noget, som vi ikke har set. Vi møder op for at se et konkret udspil fra justitsministeren, men vi skal også have en god forklaring på, hvorfor Bødskov ikke har foretaget sig noget i det år, han har haft kendskab til sagen," siger DF's udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen.

Partier støtter særlov

Udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti

Suthida Nielsens mand døde af kræft i 2012, og mor og datter er nu blevet udvist, fordi Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har vurderet, at mor og datter havde større tilknytning til Thailand end til Danmark.

Sagen har vakt voldsom opsigt, og en række partier har stillet sig bag ønsket om en særlov, der kan give Im og hendes mor muligheden for at vende tilbage til Danmark.

Martin Henriksen erklærer sin sympati med Suthida Nielsen og hendes datter, men han undrer sig over, at justitsministeren har ladet sagen køre så længe.

DF: Hvorfor er der gået et år?

"Det er mildest talt trist, det der er sket og den måde det er foregået på. Pointen er bare, at Bødskov, der har et flertal på plads med Enhedslisten, har kendt til sagen i et års tid og kunne have reageret for længe siden, hvis man mente, at det var så forfærdeligt, hvad der er foregået. Og nu er udvisningen altså effektueret," siger Martin Henriksen.

Han afviser, at Dansk Folkeparti vil møde op med betingelser, men siger samtidig, at Dansk Folkeparti vil pege på, at lovgivning med tilbagevirkende kraft kan havde nogle uheldige konsekvenser, som det på forhånd kan være svært at forudsige.

"Justitsministeren siger, at han kommer med et udspil, så det går vi ud fra, at han har gennemtænkt. Vi møder frem med åbent sind," siger DF-ordføreren.

Mest et "fantasi-veto"

Bødskov siger, at han kræver alle partier med i en særlov. Så I har jo et veto i denne sag?

"Det er nok mere et fantasi-veto i Morten Bødskovs verden, fordi enhver, der kan tælle til 90 mandater, kan se, at der på nuværende tidspunkt er et massivt flertal i Folketinget for at lave særlov på området. Hvis justitsministeren, Venstre, konservative og Enhedslisten ønsker en særlov, så er vi et godt stykke over 90 mandater. Og med det flertal der er, er det jo lige meget hvordan DF stiller sig i denne sag," siger Martin Henriksen.

Venstre har foreslået, at der enten gennemføres en lovgivning med tilbagevirkende kraft eller en ændring af reglerne for en stærkt begrænset gruppe personer, som skal have mulighed for at søge dansk opholdstilladelse igen.

V: Særlov eller lovændring

"Et forslag er, om man på en eller anden måde kan ændre loven, så man kan ansøge om at generhverve opholdstilladelsen. Så må man stille nogle kriterier op, og så må det bero på en konkret vurdering, ligesom det altid gør i den slags sager. Så man lader de mennesker, der er røget i det her hul, søge opholdstilladelse igen," siger tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) til Politiken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.