S-redaktør: Sohn er »skræmmende«

Tidligere minister vil bare genere sin egen ledelse, siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Artiklens øverste billede
»Hvorfor er det Lars Løkke, der skal sige det? Hvorfor er det ikke os, der siger, at det er ikke nødvendigt at have så stort et skattetryk, hvis vi effektiviserer samfundet,« spurgte tidligere erhvervsminister Ole Sohn (SF) mandag. Nu lægger regeringen afstand til ham.

Ole Sohn er endegyldigt på vej væk fra venstrefløjen.

Og hans synspunkt om regeringen er både »skrækkeligt, skadeligt og skræmmende«.

Det mener Peter Hummelgaard Thomsen, fremtrædende S-kandidat og tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Hummelgaard er i dag chefredaktør for netavisen PioPio, hvor han har skrevet et længere kritisk indlæg om Ole Sohn.

Skal mindske skattetrykket

Den tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har i et interview i Jyllands-Posten talt for nulvækst, offentlige effektiviseringer, lavere skatter og afgifter som noget af det vigtigste for Danmark.

Peter Hummelgaard, kandidant for S

Ole Sohn var fra 1987-91 formand for Danmarks Kommunistiske Parti.

Med hjertet og hjernen

I DR2-programmet Deadline i aftes sagde Sohn så, at »når man er i opposition, tænker man med hjertet. Når man kommer i regering, tænker man med hjernen«.

Det er dette synspunkt, som Peter Hummelgaard Thomsen mener, er skræmmende.

»Det her ligner et farvel til venstrefløjen for den tidligere DKP-formand. Det er ikke bare hele den venstreorienterede logik, han her lægger bag sig, men også det venstreorienterede sprog, når han sammenligner det offentlige med en privat virksomhed. Den slags lidt for nemme retoriske trick, plejer at være forbeholdt unge, frejdige VU’ere friske fra CBS og gamle, konservative grossister,« skriver Peter Hummelgaard Thomsen.

Regeringen lægger afstand til Sohn

Hummelgaard skriver, at Ole Sohn med fordel kunne skifte til et parti på højrefløjen.

»Hvad Ole Sohns personlige dagsorden er, bortset fra at genere den nuværende ledelse i sit parti, er lidt uvist,« skriver Hummelgaard.

Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører Maja Panduro har tidligere taget afstand til Ole Sohns vurdering.

»Venstre og Sohns politik er ikke regeringens politik. Vi vil bruge pengene på en god offentlig sektor ikke på skattelettelser,« sagde hun til Jyllands-Posten i går.

Også SF og Det Radikale Venstre har afvist Ole Sohn.

»Vi har hele tiden en diskussion om, hvordan vi kan finansiere velfærdssamfundet. Men Ole Sohns løsninger er ikke SF’s linje,« sagde fungerende politisk ordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen, i går.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.